Debat

Skab nu en ordentlig ramme om skolen!

Lærerne, arbejdstiden og hverdagen i folkeskolen! Det er ikke så svært, når man først får det lært ....

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fælles mål og interesse

Der lyder den ene beretning efter den anden om læreropsigelser, lærermangel, krisemøder, stresssygemeldinger fra medarbejder og skoleleder side.

Samtidig siger KL og Undervisningsminister, at det går ufattelig godt!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fra forhandlerside lyder det, at store omstillinger altid vil påvirke nogen, så de bliver stressede eller vælger en anden vej ....

Jeg er helt overbevist om – måske er jeg godtroende – at alle lærere, skoleledere, forhandlere fra både DLF, KL, politikere – ja selv ministeren har et stort og fælles mål; en god, stærk, innovativ og fremfor alt tryg folkeskole for alle brugere.

Udfordringen er disponering af tiden

Folkeskolereformen er rigtig god og rigtig spændende med få elementer der bør rettes., En så stor strukturel, organisatorisk og indholdsmæssig forandring skal have tid til at forankre sig i hvert vores mindset.

Udfordringen ligger i loven om lærernes arbejdstid og den måde, som den administreres på i kommunerne.

Jeg har været 2-3 skoler siden arbejdstiden blev vedtaget og mærket frustrationen og presset og har valgt lige nu, at køre for Pædagogisk Vikarbureau for lige at trække vejret. Her læses timerne og derudover deltages, der ikke i noget som helst.

Ønsket om en øget tilstedeværelse for lærerne, bør i virkeligheden være et ønske, som lærere, ledelse og kommuner er fælles om! Jeg synes en tilstedeværelse på omkring 30 klokketimer om ugen, som den er lagt i for eksempel Herlev Kommune, Nord for København er et godt niveau. Det giver tid til kollegial erfaringsdeling, mødetid – hvis denne organiseres korrekt – tid til fælles forberedelse og til egen forberedelse på skolen. Hvis man skal have det fulde udbytte heraf forudsætter der, at man i videst muligt omfang undgår mellemtimer i skemaerne, da disse ikke skaber ordentlig forberedelses- og mødetid. Som det er mange steder i dag ligger der en mellemtimer her og en der og ikke sjældent er der 4-5 skemapositioner, der er mellemtimer, kastet som et par terninger udover skemaet som om det var et spil yatzy. Med et ugentligt timetal på omkring 28 lektioner oveni er der ikke voldsomt med tid til sammenhængende forberedelse m.m. Den tid der er, er til gengæld fragmenteret, hvilket gør det svært at skabe et effektivt og dynamisk arbejdsrum.

En arbejdstidsaftale, som .....

Derfor burde udgangspunktet være en arbejdstidsaftale, der angav en forventet tilstedeværelsesgrad på 30 klokketimer ugentligt, et maksimalt ugentligt undervisningstimetal på 26 lektioner om ugen og så få og gerne slet ingen mellemtimer. Uden mellemtimer ville en sådan model give en grundlæggende disponibel arbejdstid på skolen, uden undervisning, på 10,5 klokketime ugentligt, hvilket ville give folkeskolen et rigtig godt afsæt.

Herudover er det rigtig godt, at ugen før eleverne starter i skole er arbejdsdage for skolen pædagogiske personale, ligesom 3 dage efter eleverne er gået på sommerferie bør være det. Denne løsning vil skabe en arbejdstid for lærerne på skolen, der fordeler sig over 208 skoledage, hvor de 8 dage er 37 timers tilstedeværelse og de 200 dage, hvor eleverne er til stede, vil være med 30 timers tilstedeværelse og maksimalt ugentligt timetal på 26 lektioner ugentligt eller 780 klokketimer årligt.

Finland og Ontario skoledistrikt i Canada ...

En sådan løsning vil være god og vil i den grad underbygge skolereformen. Det er en model, der nærmer sig den der er i den så succesfulde finske skole, som alle – også ministeren – taler om som et lysende og positivt eksempel – men som ingen rigtig vil forfølge i forandringen og fornyelsen af den danske folkeskole.

Hvis alle virkelig vil det bedste for folkeskolen bør man gå den vej! Det er så enkelt, og forekommer alligevel så svært ....

Når man så vælger at gå den vej mangler man så, at kigge lidt til det andet lysende og positive eksempel, som alle ovennævnte interessenter også fremhæver; Ontario skoledistrikt i Canada omfattende 5000 skoler og omkring 2,5 mill elever. Her har man skabt en succesfuld skole med elever der lærer, glade og engagerede medarbejdere, tilfredse forældre og politikere og så videre.

Her handler det om anerkendelse af såvel elever og lærere og ændring af synet på skolen til noget positivt, ressourcefyldt og attraktivt.

Kom nu i gang

Det er ikke så svært, når man først får det lært

Så kære danske forhandlere og politikere det er ikke så svært, når man først får det lært!

I må godt bruge mine tal og modeller!

Kom nu i gang!

Powered by Labrador CMS