Blog
0   834

Håndværk&design som børne-ungdoms TV

Abonner på nyt om Den faglige forening Håndværk og Design i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

BørneTV Programmet ”Dansk hulebyg” vil hjælpe danske børn med at genfinde glæden ved at bygge huler efter egen idé, med værktøjet i egne hænder og med læring igennem processen, både i fritiden og i skole/SFO-regi. Indirekte spørger nogle af afsnittene dog også til, om skolen nu også gør alt, hvad der skal til, for at rumme de mange børn, hvis læring er forudsat af praktisk manuelle erfaringer.

Lige nu bliver den fremragende børnetv-serie ”Dansk hulebyg” genudsendt på DR-Ultra. Programserien består af 10 dele, hvor et barn i hvert afsnit får hjælp af Hulemester Barlebo til at bygge sin drømmehule. Efter en fælles skitsering og modelbygning, bygger barnet og hulemesteren sammen hulen i fuld størrelse, mest ud af genbrugsmaterialer i træ, stof eller metal, men med ordentligt håndværktøj - Altså håndværk og design i praksis!

Idéudvikleren bag serien er producer Mariella Harpelunde, som fra begyndelsen har haft målet med serien, at ville hjælpe danske børn med at genfinde glæden ved at bygge huler efter egen idé, med værktøjet i egne hænder og hvor de lærer igennem processen, både i fritiden og i skole/SFO-regi. Derfor tog hun for allerede 3 år siden kontakt til Danmarks Sløjdlærer Forening for faglig sparring, og til DanskByggeri for støtte til udvikling af inspirations- og undervisnings materialer til understøtning af hvert enkelt afsnit. Det er der nu kommet 8 sjove forløb ud af, som alle kan laves i håndværk&design primært i fase2 og i valfaget og derudover to regulære huleoplæg. De 8 forløb er tematisk opbygget, så de passer til de respektive afsnit, hvor et materiale, en konstruktion eller en ny teknik adskiller programmet fra  de andre

Artiklen fortsætter under banneret

.

Således er der en designopgave med cementstøbning af mobiltelefonholder til det afsnit, hvor et barn lærer at blande cement til sin hules kæmpe stolper. Ligeledes er der en tekstil opgaveløsning til afsnittet hvor en pige får hele sit dansehold til at sy et ”danseøvehuletelt”. En designopgave i genbrugsmaterialer er tilknyttet det afsnit hvor sådanne er grundmaterialet for hulen.  Hvor afsnittet omhandler en saunahule, er den tilknyttede opgave at designe en solfanger tværfaglig med N/T.

Til afsnit 9, seriens mest gribende, har udvikleren af opgaverne - Rasmus R. Christensen fra DS - måttet gå på kompromis, da den 13 årige bil- og randegraverkørende hulebygger selv svejser sin hule i bilskrot, og da det kun er H&D-valgfags elever der har mulighed for at tage svejsekursus, drejer opgaven sig om design af en popnittet metallampe i aluminium til løsning af elever i 5.-6. klasse.

Alle opgaverne vil blive mulige at downloade fra DR-Skoles hjemmeside sidst i uge 6.

Ved DS- repræsentantskabsmøde den 14. marts 2015, vil produceren holde et oplæg om serien, hvorefter trykte udgaver af opgaverne gratis kan rekvireres af alle landets skoler via DS-lokalkredsene. Når DanskByggeri støtter undervisnings projektet, er det for at støtte børn i, at finde glæden ved de manuelle skabende processer, så de danner sig et reelt erfaringsgrundlag, for det rigtige valg af ungdomsuddannelse.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Hulebyg og DR-skole/håndværk&design, bliver en stor støtte til igangsætning af det nye fag, når DR/skole-siten åbner i starten af februar 2015. Der er heller ingen tvivl om, at der i det kommende forår vil blive bygget langt flere huler i danske haver og på skoleområder end sidste år, da programserien er meget populær blandt de yngre seere. Serien vil sandsynligvis også sætte gang i pædagogiske refleksioner på lærerværelserne og på læreruddannelsen, da især afsnittene 5, 7 og 9 - i børnehøjde- indirekte spørger til, om skolen gør alt, hvad der skal til for, at rumme de mange børn, hvis læring er forudsat af praktisk manuelle erfaringer.

Afsnit 10 er lidt anderledes opbygget end de andre, og for H&D-lærere er det måske meget sundt, at have netop det afsnit i sin erindring i de kommende års arbejde med designprocesser. Afsnittet begynder nemlig modsat de ni andre med, at drengen forkaster den ellers så eksemplariske skitsering og modellering sammen med Barlebo. Nogle gange kan teoretiseringen i H&D godt virke som ”overkill” i en kreativ proces hos nogle børn, hvor den ønskede læring faktisk godt kan nås, ved bare ”at gå i gang”  og ”sløjde” sig gennem processen. Selvom vi er travle i de kommende implementerings år, så må vi tage os tid til, at støtte og betænke de praktisk orienterede elever, for hvis ikke de kan finde læringsrum i vores nye håndværksfag, hvor kan de så?

WP

Følg med i lanceringen af DR-Skole/H&D-siten på Folkeskolen.dk i løbet af uge 6 2015


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.148 andre er allerede tilmeldt