Lærer til lærer

HELP-A-FRIEND

Et projekt, som skal gøre samarbejdet mellem lærerstuderende og lærere til en virkelighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da jeg, i september sidste år, tilmeldte mig kurset ’innovation, entreprenørskab og velgørenhed’ havde jeg ingen idé om, hvor hen det ville føre mig. Undervisere på kurset var Nicolai Nybye og Knud Erik Christensen, fra University College Lillebælts nye tværgående koncept Studentervæksthus UCL. Her modtog jeg vejledning og inspiration til, på egen hånd, at skabe et velgørenhedsprojekt.

Som lærerstuderende var det meget nærliggende at forsøge at skabe et projekt, som kunne forbedre nogle at de problematikker jeg kendte fra min hverdag. Praksiserfaring var, og er endnu, en af tidens store efterspørgsler på læreruddannelsen. Fra skolerne lyder der en efterspørgsel for flere hænder i klasserne. Det gav derfor god mening at skabe et tættere samarbejde mellem læreruddannelsen og skolerne, eftersom vi har muligheden for at hjælpe hinanden. Deraf opstod idéen til ”HELP-A-FRIEND”.

Konceptet i dette projekt er, at en lærer kan sende bud efter en studerende, hvis denne kan forudse en lektion som, af den ene eller anden grund, kan være særligt udfordrende for en enlig lærer. Et eksempel på en sådan situation kunne være en udflugt eller blot en lektion, som inkluderer meget gruppearbejde. Den studerende skal være en ressource og et supplement til undervisningen og dermed ikke stå for nogen undervisning selv.

Jeg fik idéen, da jeg var med min mor på arbejde. Hun er lærer i en 2. klasse, og da jeg en dag var hjemme, tog jeg med hende på hendes skole - simpelthen for at få erfaring. Eleverne startede dagen ud med at læse 10 minutter i deres læsebog. Her gik jeg rundt og lyttede, mens forskellige elever læste højt for mig. Vi fik dermed tid og mulighed for at lytte og anerkende flere elever af gangen. Efterfølgende skulle undervisningen omhandle påske. Eleverne blev delt op i grupper, og skulle igennem nogle forskellige ”situationer”, hvor jeg fik lov at styre den ene.

På den måde fik vi skabt et klasserum med større mulighed for anerkendelse til den enkelte elev. Min mor fik mulighed for at dele klassen op således, at hun kunne koncentrere sig om færre elever af gangen, og på den måde, bringe mere kvalitet ind i undervisningen. Jeg selv, fik gode praksiserfaringer, som jeg har anvendt på min uddannelse, lige siden.

I uge 4-6 afvikler jeg en prøveperiode på projektet, i samarbejde med frivillige studerende fra læreruddannelsen på Fyn, og en folkeskole i Odense. Her vil dansklærerne, på skolen, få mulighed for at få en danskstuderende fra læreruddannelsen ud til at supplere undervisningen, efter behov.

Jeg glæder mig meget til at se, hvordan perioden vil forløbe og jeg håber på, at projektet kan udvikle sig til at inkludere flere forskellige fagligheder fra læreruddannelsen og flere folkeskoler i Odense.

Lærer og lærerstuderende har en unik mulighed for at hjælpe hinanden, så jeg synes at det er noget vi skal udnytte. Det kan give de studerende mulighed for at opleve forskellige klassemiljøer og elever, samt give inspiration til egen undervisning. Det kan samtidig give lærerne mulighed for aflastning i særligt pressede undervisningssituationer, og måske også inspiration til nye idéer.

Powered by Labrador CMS