København Kommune
2   1028

Politiker: Vi skulle have udsat reformen et år

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre Cecilia Lonning-Skovgaard besøgte i går den naturfaglige profilskole, Utterslev Skole. Her fik hun syn for sagn og sagde, at folkeskolereformen burde have været udsat, fordi ingen var rigtig klar allerede i sommer.

Det var Københavns Lærerforening (KLF) og den lokale skolelederforening (SKK), som havde inviteret københavnske politikere ud at se, hvordan det går på skolerne et halvt år efter, skolereformen trådte i kraft. 

Efter at have hørt de yngste elever synge Poul Kjøller-sange til morgensamlingen, fik Cecilia Lonning-Skovgaard lov at sidde med ved bordet, da et udskolingsteam på fire lærere skulle planlægge de næste par ugers skema.

Artiklen fortsætter under banneret

For lidt fleksibilitet

Den ene af lærerne afholder sjette ferieuge om kort tid og derfor skulle en del brikker falde på plads, inden skemaet var lagt. På Utterslev Skole dækkes første sygedag af vikarer, men derudover dækker lærerne hinandens timer. Det er bedst for eleverne at blive undervist af kendte ansigter, var både politiker og lærere enige om, men det lægger så også et tidspres på de lærere, som i nogle uger får ekstra undervisning.

Skemaplanlægningen var helt umulig frem til efterårsferien, men det går bedre nu, mente lærer Michael Gundlund.

"Vi brugte urimeligt meget tid på det frem til efterårsferien", sagde han. Det er dog stadig tit i frikvarterne, at elevernes skemaer bliver ordnet, og det er tid, som lærerne så ikke kan forberede sig i.

På Utterslev Skole er der krav om 37 timers tilstedeværelse. Resten af timerne er en art flexpulje til blandt andet skole-hjem-samarbejde.

"Sidste år kunne vi tage 42-43 timer i den ene uge og så lidt færre i den næste, men det kan vi bare ikke længere, og det er irriterende", sagde lærer på skolen, Lene Freiesleben.

Skolens ledelse mener også, det vil være godt at kunne lade lærerne tage flere timer i en måned for så at tage færre den næste.

Fleksibilitet i arbejdet er noget af det, som lærerne rigtig gerne vil have mere af, og det kunne Cecilia Lonning-Skovgaard godt forstå. Borgerrepræsentanten medgav, at det er svært for lærerne at nå alle opgaver inden for de rammer, der er lagt for deres arbejde.

"Man sætter sig på en eller anden måde mellem to stole, for på den ene side beder man lærerne være super fleksible, mens man på den anden side sætter nogle rammer, som de ikke må overskride. Det harmonerer dårligt. Jeg kan godt forstå, at man for at beskytte lærerne mod grænseløst arbejde har sat nogle rammer, men det virker lidt mod hensigten, hvis puslespillet ikke kan gå op", siger hun.

Planlægningstid bruges ikke på indhold

Cecilia Lonning-Skovgaard blev imponeret over, at lærerne til sidst fik de kommende ugers skema til at gå op, men synes tiden vil være bedre brugt til indhold end til planlægning.

"Graden af detailplanlægning har overasket mig. At snakken går så entydigt på skemaplanlægning og ikke det indholdsmæssige fokus. Det sagde lærerne jo, de helst ville snakke om, men det har de ikke tid til, og det har overrasket mig. Jeg synes bestemt ikke, vi skal tilbage til gamle dage, hvor hver lærer havde sin klasse, men det er ærgerligt, at så meget tid går til planlægningen", siger hun.

"Jeg synes heller ikke, at det med den sjette ferieuge virker helt gennemtænkt. Selvfølgelig skal lærerne have den ferie, de har krav på, men det er tankevækkende, så lang tid der går med at planlægge, når en lærer skal have fuld uge i uge 6 og en anden skal have tre dage i uge 8 og så videre. Jeg tænker, om man i fleksibilitetens navn ender med at sætte for meget til på planlægning. Jeg er helt med på, at det kommer eleverne til gode, at man kan holde vikardækningen nede, når lærerteams dækker ind for hinanden, men jeg synes, tiden kan bruges bedre, end at fire lærere skal sidde og bruge en time hver uge på at planlægge skema".

Er der brug for flere resurser i skolen?

"Det lyder, som om det er i hvert fald lige er skrabet nok. Det team, jeg overværede, kunne ikke få tingene til at gå op med sjette ferieuge, et max timetal og samtidig være bundet af man skal møde et bestemt timetal i forhold til at nå læringsmålene. Det tror jeg, at der er behov for at kigge på. Jeg har indtryk af, at den her skole er langt fremme, men også her er der brug for at lette planlægningsopgaven. Det kunne for eksempel være ved at stille noget bedre it til rådighed", siger Cecilia Lonning-Skovgaard, som mener, reformprocessen kunne have været mere elegant.

"Respekt"

"Det er gået alt, alt for stærkt. Det sidste lovgivning var jo dårligt nok på plads, inden skoleåret startede. Mange forudsætninger og konkrete redskaber var ikke på plads ved skoleårets start. Det kan sagtens være, at der er behov for at se på aftalen med lærerne igen. Set i bakspejlet kan det være, man som kommune skulle have søgt dispensation til at udsætte reformen med et år. Hverken forvaltningen eller politikere var helt klar, fordi man sad og ventede på noget lovgivning fra Christiansborg, som kom meget sent".

"Man får respekt for, at den der reform ikke bare implementerer sig selv".

"Jeg vil gå tilbage og snakke med borgmester Pia Allerslev om, om det generelle billede på skolerne er, at det er svært for lærerne at nå deres opgaver, eller om de er særligt ramt her lige nu, fordi en kollega afholder 6. ferieuge og der kommer en ny pædagog. Hvis det er det generelle billede, er der behov for at se på budgetmodellen igen. Hvis pengene ikke passer, er der to ting at gøre - enten at finde nogle flere resurser, eller se på om der fra politisk hold skal skæres ned på ambitionerne og dermed i lærernes opgaver". 

Samarbejde med pædagoger halter

Et af de helt centrale elementer i skolereformen er det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger. For indskolingen og mellemtrinnet på Utterslev Skole er det ikke så stor en omvæltning, for der har pædagoger i flere år varetaget mange funktioner. For udskolingen er det til gengæld nyt. Det er dog ikke nemt at lave fælles koordineret undervisning, når der kun er afsat en halv time hver 4. uge til lærer-pædagog-samarbejde. Det ender oftest med, at pædagogerne selv tilrettelægger deres undervisning.

"Tiden til fælles forberedelse er virkelig under pres. I udskolingen er der sjældent tid til at mødes", siger børnehaveklasseleder og tillidsrepræsentant, Thomas Ziegler Larsen.

I starten af skoleåret var der en god proces, hvor mange brikker i samarbejdet og pædagogernes nye roller faldt på plads. Siden har to af pædagogerne sagt op; den ene kunne ikke se sig selv i den nye måde at drive skole på. Nu kommer der så en ny pædagog, der skal sættes ind i tingene.  

"Jeg tror, der er behov for at kigge på, hvordan man får pædagogerne med på vognen. Hvordan man får dem inddraget mere og finder ud af, hvad de præcist skal", siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Kreative elever

Lokalpolitikeren fik ved sit besøg på Utterslev Skole også chancen for at følge noget undervisning, hvor den naturfaglige profil var meget tydelig. En udskolingsklasse laver i samarbejde med Amager Resourcecenter et forløb om genanvendelse af elektronisk affald.

Der var blandt andet forslag om at sætte pant på affaldet, så forbrugerne ikke bare smider brugte batterier i skralderen.

Københavns Kommune har oprettet en portal for 'den åbne skole', som samarbejdet med ressourcecentret er et eksempel på. Portalen er noget, både Michael Gundlund og Thomas Ziegler Larsen er begejstret for.

Lavere sygefravær

Utterslev Skole er et sted, hvor mange ting fungerer og lærerne er glade for at være. De fysiske rammer er indbydende, om end det har været svært at finde plads til lærerarbejdspladser.

"Vi vil gerne fortælle om vores arbejdsdag. Vi har som lærere meget indflydelse, og det er vi glade for", sagde Michael Gundlund.

En positiv konsekvens af de nye rammer, som arbejdstidsloven har afstedkommet, er, at der ikke er noget overarbejde. Der er en fælles holdning til, at man ikke lægger arbejdstimer derhjemme.

"Folk har oplevet at arbejde meget mindre, end de nogensinde har gjort før", sagde Thomas Ziegler Larsen, og det nikkede skoleleder Ulla Jensen genkendende til.

"Mange har sagt til mus-samtaler, at de er glade for at få tingene klaret på skolen - at når man går hjem, har man klaret det, man skulle. Mange kunne dog ønske sig mere tid til at levere bedre kvalitet, men kan i store træk leve med det, de leverer", sagde hun.

"Det er ikke fordi, vi vil hjem og arbejde igen", slog Michael Gundlund fast. 

I modsætning til den landsdækkende tendens, er sygefraværet faldet på Utterslev Skole siden i sommer, og der er kun én langtidssygemeldt. Cecilia Lonning-Skovgaard spurgte hvorfor, men det havde ledelsen svært ved at svare på.

"Godt spørgsmål. Måske er det en tikkende bombe, men det er ikke det, vi fornemmer", sagde Ulla Jensen. Michael Gundlund havde et bud.

"Vi finder løsninger. Vi passer på hinanden. Hvis nogle føler sig presset i en periode, så må vi finde en anden måde at gøre tingene på. Vi kan ikke gøre, som vi plejer og er nødt til at acceptere i fællesskab, at vi forbereder os mindre og at det ikke står så stærkt. Men så er vi nødt til at få det bedste ud af det inden for de rammer, som findes", sagde Michael Gundlund.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.678 andre er allerede tilmeldt