Børnesagens Fællesråd: Børn skal kunne nøjes med at klage ét sted

Hvis en handicappet pige er utilfreds med sin skole, skal hun kunne nøjes med at klage ét sted. Sådan lyder det fra paraplyorganisationen Børnesagens Fællesråd, skriver Jyllands-Posten. ”Børn har brug for at blive taget alvorligt første gang og skal ikke henvises til at ringe til et andet sted. De skal kunne ringe til en telefon, og derfra skal der være en person, som følger sagen helt til dørs, for ellers risikerer børnene at give op”, siger formand René Skau Björnsson. Udmeldingen kommer, fordi langt de fleste af alle de klager, der havner hos Ombudsmandens Børnekontor, bliver afvist. Børnekontoret kan først tage en sag op, når alle andre klagemuligheder er udtømt, men det ved børn og unge sjældent.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ombudsmandens nye børnekontor vil foretage tilsyn på skoler

 

Jyllands-Posten: Børnesagens Fællesråd: Børn skal kun klage ét sted

Powered by Labrador CMS