Induktion for nye lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark er induktion mest noget, vi hører om i forbindelse med dyre komfurer og gryder. Men i England er induction det almindeligt anvendte ord for det første års tid som ny lærer, hvor man lærer arbejdspladsen at kende og bliver bevidst om, hvordan man skal integrere sin professionelle viden i den daglige praksis gennem erfaringer og refleksion. Det er et godt ord, mener norske Eva Bjerkholt og danske Egon Hedegaard, fordi det lægger vægt på det induktive i processen - det vil sige den tænkemåde, hvor noget går fra at være en påstand til at være en generel regel. De har kigget på, hvordan man i de nordiske og baltiske lande støtter de nybagte lærere. I alle landene starter man fra dag ét efter sin uddannelse med fuldt ansvar som lærer. De peger på, at der i Danmark er mangel på lærere, og det betyder, at skoler og kommuner i nogen grad konkurrerer om de unge lærere ved at tilbyde dem højere løn, færre undervisningstimer, introduktionskurser, mentorordninger og så videre, hvoraf den mest almindelige er en følordning, hvor en ældre lærer får mellem ti og 20 timer det første år til at hjælpe den nyuddannede. Men det er især Estland, der fremhæves i det nordiske netværk for støtte til nyuddannede lærere. Estland har en national strategi for induction. Uanset om man begynder som nyuddannet i en børnehave, en grundskole, gymnasium eller erhvervsskole, deltager man i et program af et års varighed arrangeret af et universitet. Som led i programmet skal lederen udpege en passende mentor for den nyuddannede, og mentoren får også relevante kurser. De taler sammen, deltager i hinandens undervisning, og den nye lærer udvikler sin professionelle kunnen i samspil med sin mentor. Undervejs deltager de nye lærere i fire seminarer arrangeret af universitetet. Svagheden ved den nationalt besluttede model, mener Bjerkholt og Hedegaard, er risikoen for, at der mangler ejerskab og sammenhæng med den lokale skoleudvikling. Men styrken er det tætte samspil mellem skolerne og de universiteter, der uddanner nye lærere - universiteterne kan styrke skoleudviklingen, og skolerne kan styrke læreruddannelsen.

Bogen »Newly Qualified Teachers in Northern Europe« er skrevet af deltagerne I det nordisk-baltiske netværk af samme navn og rummer en række artikler om, hvordan man arbejder med nyuddannede læreres professionelle udvikling i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland. Den er udgivet af Gävle University Press. Netværket findes på www.hig.se/p-inst/nqtne. Fra Danmark deltager lektor Egon Hedegaard, Professionshøjskolen København

Powered by Labrador CMS