Debat
0   248

Skrivning - fra fag til kursus

Som lærerstuderende tilhørende den sidste generation på den gamle læreruddannelse (Hjørring Seminarium) har vi haft den fordel at modtage undervisning i faget skrivning. På trods af at vi kun havde 36 undervisningstimer til rådighed i faget, virkede det for os lige så betydningsfuldt som de andre praktisk-musiske fag.

Undervisningen har givet os kompetence og lyst til at overføre vores viden og færdigheder til undervisningen i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

De 36 timers undervisning, vi modtog i skrivning, var en absolut koncentreret gennemgang af den mest nødvendige teori og praksis. Vi mener derfor ikke, at den nye læreruddannelse, hvor skrivning er et delområde inden for danskfaget, og hvor det enkelte seminarium selv bestemmer, hvor mange timer fagområdet tildeles, giver tilstrækkelig kompetence inden for skrivefaget.

Hjørring Seminarium har til gavn for de kommende folkeskolelærere og elever oprettet et kursus på 18 timer for de studerende, der ikke har dansk som liniefag. Kurset indeholder ingen eksamen, men der er mødepligt.

Men på andre seminarier kan de studerende, der ikke har dansk som liniefag, blive lærere uden kompetence inden for denne væsentlige kulturteknik.

En fælles forståelse af skriveundervisningens betydning og vigtighed udviskes i disse nye ordninger rundt omkring på landets seminarier. Dette er dybt forkasteligt.

Alle lærere kommer til at bruge tavlen, håndskrevne sedler og skilte som medier i folkeskolen, og derfor er det nødvendigt, at alle lærere kan præsentere en modelskrift, der kan stå som et forbillede for elevernes håndskrift.

Skriftlige arbejder (håndskrift) foregår ikke kun inden for danskfaget, men også i andre fag. Derfor er det grundlæggende i lærersamarbejdet, at der findes en fælles forståelse og viden omkring den planlægning, der kræves for elevers skriveindlæring og skriftspleje.

For elevernes skyld skal vi som kommende lærere have kendskab til skrivefærdighedernes indflydelse på læseindlæringen. Trykbogstaverne, som elever i 1. og 2. klasse bør lære at skrive i hånden, er udtryk, der svarer til det indtryk, eleverne får fra computerens og bøgernes generelle typografi. Trykbogstaverne hjælper altså øjets og hjernens perception af det læste. Sanser, motorik, hjerne og hjerte styrkes igennem håndskriften.

Værst af alt er, at seminarierne handler i modstrid med, hvad tilstanden i folkeskolen viser (kun 25 procent af eleverne i folkeskolen får kompetent skriveundervisning, kilde: Christian Clemens), og i modstrid med de aktuelle krav i læseplanen om elevers udvikling af en personlig, hurtig og letlæselig håndskrift.

Derfor har vi et ønske om, at alle på den nye læreruddannelse får en kompetent skriveundervisning, så vi kan udvikle, støtte og pleje elevernes håndskrift gennem hele skoleforløbet.

Rikke K. Nielsen og

Jane S. Larsen

andetårsstuderende

på Hjørring Seminarium

Forkortet af redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ