Det afbalancerende projekt

Sammen med min makker, den læreruddannede Rasmus Schiellerup, rejser jeg Danmark rundt med foredraget og debatten "Verdens bedste danske skole". Her præsenterer vi den forskning, der viser, hvad der virker i vores skoler. Mange andre har en langt mere kritisk agenda og taler udelukkende om det negative i skolerne. Betyder det, at vi slet ikke tror på, at der ikke er problemer? Nej, slet ikke. Men vi vil gerne være det afbalancerende projekt, der understreger alt det, som både national og international forskning viser fungerer godt i det danske skolevæsen.

Hjernevask?

Vi oplever at mange, der interesserer sig for skolernes verden og læring, er blevet hjernevaskede af fremlæggelsen af PISA-undersøgelserne. Ingen ser ud til at kende anden forskning. Men går man ind på Århus Universitets hjemmeside finder man alle de undersøgelser, der absolut er ligeså valide som PISA. Og som tegner et helt andet nuanceret billede af vores allesammens skoler. I dag holder jeg mig til relationer, trivsel og dannelse. Vi starter med den største forskning, der nogensinde er lavet i Danmark.

Den mest omfattende undersøgelse nogensinde

I 2008 udgav Dansk Clearinghouse på Aarhus Universitet den hidtil mest omfattende undersøgelse af forskning på grundskoleområdet. Professor Sven Erik Nordenbo ledte et forskerteam, der sammensatte et review af national og international forskning i læring: Lærerkompetencer i førskole og skole. Forskerteamet fandt frem til, at læreren skal besidde tre grundlæggende kompetencer: Didaktisk kompetence, altså evnen til at undervise. Regelledelseskompetence, der er evnen til at styre begivenhederne i undervisningen på en god måde. Og sidst, men bestemt ikke mindst, relationskompetence. Læreren skal kunne knytte bånd til hver enkelt elev. Om relationsdannelse skrev man:

”Lærerens positive sociale interaktion med eleverne har baggrund i en væsentlig relationskompetence, der kan øge indlæring. Denne lærer udviser elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering, hvor eleven har mulighed for at opøve selvstyring, og hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. Dette øger både det faglige udbytte som ikkefagligt læringsudbytte i form af fx større motivation og autonomi. Det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som læreren skal respektere.”

Relationer er lig med øget faglighed

Man øger altså det faglige udbytte, når læreren danner relationer til sine elever. Man øger kendskabet til elevernes faglige niveau, finder ud af, hvor man skal sætte ind, og hvor man skal lade eleverne overtage styringen, så de selv søger ny læring. Bemærk, at det blandt andet baserer sig på respekt, tolerance, empati og interesse for eleven.

Dette er et videnskabeligt eksempel på den særlige danske form for dannelse; den stærke relation mellem læreren og eleverne. Som både skaber faglige resultater og livsduelige mennesker. Fordi trivslen er i top i på de danske skoler.

Stemmen fra Sydkorea

Den sydkoreanske seniorforsker, Chanbinn Imm, har et godt kendskab til vores skolevæsen. Han udtaler i Undervisningsministeriets publikation Den nye nordiske skole fra 2013:

”Ved at observere og foretage interviews stod det klart for mig, at danskerne har en noget anden tilgang til læring, end vi har i Korea. Vi tror på, at læring opnås ved at modtage information og viden fra lærerne. I Danmark er det i højere grad også op til eleverne at være med til at danne mening og erkende viden.” Og et andet sted i udtalelsen, siger Imm: ”Det imponerede mig, hvor glade de danske elever er for undervisningen og skolen generelt.” Og et tredje sted: ”Det åbne og gensidige forhold mellem lærer og elev udvikler elevens personlighed og de får et stærkere personligt selvværd. Børnene lærer at lære.”

Nyeste trivselsmåling

Lad os nu sige, at han bare var flink, fordi han blev betalt for det. Så kaster vi blikket på den allernyeste undersøgelse af elevernes trivsel. Undervisningsministeriet har nedsat en treårig undersøgelse, hvor man tæt følger 9.000 elever på 5.-7. klassetrin og deres trivsel. I den første rapport fra undersøgelsen, Inklusionspanelets statusnotat 1 fra september 2014, hvor man måler elevernes trivsel ud fra forskellige parametre på en skala fra 0 til 5, hvor 5 er bedst, står der:

”Det fremgår, at eleverne både individuelt og kollektivt trives godt i skolen. Langt størstedelen af eleverne har nemlig en gennemsnitlig score på enten 4 eller 5 på de to indeks – i alt 82 pct. af eleverne på indekset for individuel trivsel og 87 pct. af eleverne på indekset for kollektiv trivsel.”

Senere skriver man: ”Eleverne har samlet set den opfattelse, at de trives godt i skolen – både personligt og i klassen som helhed.”

Så, når I som lærere eller forældre mødes af snakken om, at det går ad helvede til, så referér til de ovenstående undersøgelser. Hvis ikke det er nok, så får I lige en mere.

Hurra! Vi ligger nummer et!

Den omfattende international undersøgelse The International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) omfatter 140.000 elever i 14-årsalderen. ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere (statsborgere og medborgere) i deres land og i verden. Undersøgelsen fokuserer på den ene side på elevernes kundskaber og færdigheder på det samfundsfaglige område og på den anden side på elevernes holdninger, værdier og aktiviteter på skolen og i samfundet. Undersøgelsen gav Danmark en delt førsteplads med Finland. Vi blev altså nummer et! Hurra for det! Men hvem hørte om det?

I konklusionen står der:

”Med Danmark og Finland som to lande, der statistisk signifikant ligger bedre end alle andre lande på ICCS testskalaen, er ICCS undersøgelsens testresultat for Danmarks vedkommende både usædvanligt og enestående. I øvrigt kendetegnes de danske resultater ved en udpræget ensartethed på tværs af skoler. Det kan bemærkes, at de danske testresultater også har den kvalitet, at der er meget lille forskel på pigers og drenges resultater (…) I den forbindelse kan det være værd at nævne, at elevernes besvarelse af ICCS opgaver og spørgeskemaer fordrer en række ting af eleverne ud over de mere specifikke samfundsfaglige kundskaber og færdigheder og almene kendskab til samfundsforhold. For det første skal de kunne læse og forstå opgaverne rigtigt og på en række åbne spørgsmål skal de desuden formulere deres svar og argumenter skriftligt i en læsbar og forståelig tekst. I den forstand indgår der en god del danskfaglige elementer ved siden af de mere samfundsfaglige elementer. ICCS tester kun i stærkt begrænset omfang paratviden, men fokuserer mere på forståelsen af demokratiske/politiske argumenter, sammenhænge, små analyser og vurderinger.” Lyder det i en konklusion af undersøgelsen.

De bløde værdier er stenhårde!

I konklsusionen fortsætter man: "ICCS undersøgelsen rækker dermed langt ud over den specifikke faglighed – det handler om fagligheden som del af en grundlæggende forståelse af samfundet. I den forstand er de bløde værdier også hårde.”

I konklusionen fremgår det desuden: ”Danske elever og lærere beskriver et skolemiljø, der er præget af gode relationer mellem lærere og elever samt åben debat i klasserne.”

Bliv ved!

Stærke relationer mellem lærer og elever og med til at skabe flotte faglige og sociale resultater. Og jeg kunne blive ved. Men det bliver næste gang. God arbejdslyst derude – fortsæt det bevisligt fremragende arbejde, som I leverer hver dag på vores danske folke-, fri- og efterskoler.

Casper Rongsted, projektleder af Verdens bedste danske skole