Masser af danske børn læser den amerikanske børnebogsforfatter Dav Pilkeys bøger om superhelte i underbukser og hæmmende og fantasiforladte skoler, inklusive min egen ni-årige søn, der elsker Pilkeys fantasifulde og skøre historier.

Men hvad mon Dav Pilkey ville synes om den nye folkeskole, som Christine Antorini har indført? En skole der er styret fra centralt hold af snævre, testbundne mål, og som sigter imod videre uddannelse og ikke almen dannelse.

I en af Pilkeys bøger, Super Diaper Baby, får man en anelse. Her opfordrer Pilkey til at man skal ”huske at boykotte standardiserede tests” fordi det er ”umuligt at måle børns intelligens, kompetencer eller evner gennem en række multiple-choice spørgsmål”.

I en anden af sine bøger, om superhelten Kaptajn Underhyler, proklamerer Pilkey ironisk at ”ensartethed, det er sejt, det er sjovt. Vær ligesom alle andre, det gør ondt at være anderledes”.

Kaptajn Underhyler

Dav Pilkey, der er diagnosticeret med ADHD og dysleksi, og som efter eget udsagn tilbragte en stor del af sin skoletid udenfor døren, er mest kendt netop for sine uhyre populære bøger om Kaptajn Underhyler, der er solgt i over 70 millioner eksemplarer og oversat til 20 sprog (blandt andet dansk).

Bøgerne er dog samtidig den bog-serie i USA, der er bandlyst på de fleste biblioteker og i de fleste skoler, og som de fleste forældre klager over, angiveligt fordi de er ”vulgære” og opfordrer læserne til at udfordre autoriteter.

Bøgernes hovedpersoner, Jimmy og Otto, går i fjerde klasse på den konforme og triste Ingolf Töllesens Privatskole, hvor deres sure og autoritære inspektør, Hr. Knold, forvandler sig til superhelten Kaptajn Underhyler, der uddeler olferter til skurkene, så snart nogen knipser med fingrene.

Som Dav Pilkey pointerer i en af Kaptajn Underhyler-bøgerne, er Jimmy og Otto fuldt ud lige så kvikke som de kloge elever, bare på en måde, som ikke kan måles i prøver eller hjemopgaver.

Derimod er Kaptajn Underhyler-bøgernes mest fagligt begavede elev ude af stand til at tænke selv, og vasker sine hænder i toilettet på opfordring af et skilt som bøgernes hovedpersoner, Jimmy og Otto, har omarrangeret.

Tænk ud af boksen

For i en verden der skriger på kreative mennesker der kan se verden i et nyt perspektiv, som vil kunne løse vor tids store udfordringer som ulighed, global opvarmning og sultkatastrofer i ulandene, er de artige og konforme børn som gør hvad samfundet forventer jo reelt set de mest ”uartige”.

Vi har således aldrig haft mere brug for børn og voksne, der kan tænke ud af boksen. Men med den nye skolereform og en skolelov hvis vigtigste mål er at forberede eleverne til ”videre uddannelse”, risikerer vi det stik modsatte – kassetænkning og konformitet.

Med Dav Pilkeys ord, fra en af Kaptajn Underhyller-bøgerne, kan man ”kun undre sig over, hvorfor de fleste voksne er sådan”. Han giver selv svaret.

”Det er simpelt hen for deprimerende for voksne at ruge over alle de år med kompromiser, fiaskoer, dovenskab, angst og beklagelige beslutninger, der bid for bid har forvandlet dem til gnavne og kalorietællende, småfornærmede brokkehoveder og hængemuler”.

En olfert til Antorini

For som Dav Pilkey fortalte writerswrite.com, er skurkene fra det virkelige liv ikke altid iklædt sorte kapper og hatte. ”Nogle gange er de klædt ud som myndighedspersoner, og børnene skal vide at det er vigtigt at udfordre dem og stille spørgsmålstegn ved dem”.

Så mon ikke superhelten Kaptajn Underhyler ville give Christine Antorini en olfert, hvis hun besøgte Ingolf Töllesens Privatskole på sin næste studietur?