Blog
0   439

Ups! En parentes kan (ikke) bruges til noget

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg figurerer fortsat som obligatorisk læsning på gymnasiets læreplaner. Så helt forsvundet fra kanonlisten er det altså ikke. Det fremgår af en parentes i bilag til Fælles Mål. Og det havde jeg overset.

I kanon-listerne der blev vedtaget tilbage i Ulla Tørnæs' regeringstid, var der en obligatorisk fællesliste for folkeskole og gymnasium og to vejledende lister, en for hver af de to områder.

Forfatterskaberne på den fælles kanon var ikke valgt ud fra at de skulle være væsentligere end dem på de vejledende, men på baggrund af at de ville kunne læses både i folkeskolen og i gymnasiet. Hele argumentationen for at gøre dem obligatoriske var, at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse kunne lettes af kendt stof der kunne bygges videre på. Populært sagt ville det ikke længere være relevant, at elever efter sommerferien luftede deres hukommelsestab over for deres nye dansklærer i gymnasiet og sagde at de aldrig havde hørt om H.C. Andersen, Johs. V. Jensen eller Karen Blixen.

Denne argumentation var politisk basal da Ulla Tørnæs fik vedtaget den kanonlisterne, både den obligatoriske og de vejledende. Derfor har jeg været blind af forudindtagethed, da jeg overså at den reviderede kanonliste var efterfulgt af en parentes (folkeskolen).

Dansk-gruppen der har udarbejdet den nye Fælles Mål, har altså fået ikke konsekvenser for stx-området, for så vidt jeg kan få oplyst, er der ikke planer om at ændre på gymnasiets læreplaner. Jeg beklager denne fejllæsning, som jo blandt andet har bevirket at jeg har talt generelt om kanon, hvor revisionen er specifikt folkeskolerelateret.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har altså talt usandt! Og det beklager jeg.

Til gengæld mener jeg så at der er endnu mere grundt til at undre sig over processen. Hvorfor har en ændring af det der var det politiske omdrejningspunkt ved den obligatoriske kanons vedtagelse, ikke skullet diskuteres åbent? Og når man har opgivet sammenhængen mellem folkeskole og gymnasium, hvorfor så ikke udnytte muligheden for at diskutere en helt anderledes folkeskolerettet kanon?

 

ps. Jeg skylder digteren Vagn Steen tak for inspiration til overskriften. Faktisk har jeg blot sat et 'ups' foran en af hans finurlige, konkrete digte. 

  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.593 andre er allerede tilmeldt