Som eksamensopgave har han samlet noget teori og nogle matematikøvelser, som en bekendt så har sat op som websitet "Matematikmundtlighed". Her er øvelser om de svære begreber og målskiveforklaring, henvisninger til hvor man kan finde mere om emnet, hans egne kommentarer og ideer til hvordan eleverne kan regne med makker.

Elevernes superforklaringer

"Hvis eleverne kan forklare et matematisk begreb for de andre elever, så har de forstået det. For eksempel kan eleverne i grupper udforme superforklaringer. Det betyder, at de taler matematik og hjælper hinanden med at forstå begreberne. De skal blive enige om gruppens superforklaring", fortæller Kim Nikolajsen, der har været lærer i seks år.

Han arbejder med begrebsark. For eksempel ligger et ark med "rumfang" på bordet. Først skriver hver elev på en post-it-seddel sin forklaring af begrebet rumfang. Sammen skal eleverne tale om forklaringerne og sætte sedlerne, sådan at den bedste forklaring er sat tættest på begrebsarket.

"Når vi arbejder i 7. og 8. klasse på den måde, har jeg kunnet mærke, at eleverne bedre kan relatere til og forstå begreberne. Måske skal jeg hjælpe dem på gled, men når de taler med hinanden og sammen bruger deres viden, så forstår de det bedre", siger Kim Nikolajsen.

I fagudvalget på skolen taler nogle af lærerne også om disse arbejdsmetoder. Nogle af ideerne som quiz og byt er fra Cooperative Learning, nogle har han set på Pernille Pinds website og andre ideer har han selv udviklet.

Han fortæller, at skolen kører med 60 minutters lektioner, og at en lektion sagtens kan gå med målskive-arbejde og superforklaringer. Eleverne er også blevet gode til at hjælpe hinanden i stedet for blot at spørge læreren.

Ordlister i matematik

"Begreberne i matematik kan godt være svære for eleverne, og det er også svært, hvor jeg som lærer skal sætte ind. Det er meget forskelligt, hvilke problemer eleverne har. Nogle gange synes de, jeg vælger et for banalt emne, men andre gange er det netop det banale "over eller under", der volder problemer. Nogle elever er ikke vant til at sætte så mange ord på matematikken, nogle af de to-sprogede elever har også svært ved begreberne, og det er vigtigt, at de arbejder med dem for at forstå. De skal bruge dem til den mundtlige afgangsprøve".

Han bruger cirka mellem en fjerdedel og en tredjedel af undervisningstiden på mundtlighed i matematik.

Kim Nikolajsen arbejder også med ordlister i matematik. Han hænger en plakat op på væggen med de ord, der kan volde vanskeligheder.

"Tidligere så jeg mest mig selv som praktiker i min lærerrolle, men med uddannelsen til matematikvejleder er jeg begyndt at gå mere op i teorien, at forstå den, bruge den og systematisere mere", fortæller han.

 Se link til sitet Matematikmundtlighed til højre for artiklen