Skoleledelse
0   531

Japansk formel giver godt samarbejde

Kaizen er navnet på en evalueringsform, Dybbøl-Skolen bruger til at italesætte og synliggøre, at der er dialog og samarbejde mellem ledelse og det pædagogiske personale på skolen. Det skaber et bedre arbejdsmiljø, mener lærer Annemette Nørgaard.

Ledelsen på Dybbøl-Skolen ved Sønderborg gør en indsats for, at lærernes arbejdsmiljø ikke smadres af arbejdstidslov og reform. De lytter og handler på problemer, mener lærer og arbejdsmiljørepræsentant på skolen, Annemette Nørgaard.

I oktober måned kvitterede lærerne ved at indstille skolen til en kommunal pris for de gode intentioner. Prisen på 20.000 kroner gik til nogle andre, men der er en god proces i gang, synes Annemette Nørgaard.

»Overordnet set har vi et godt arbejdsmiljø«, siger Annemette Nørgaard, der på et kursus i arbejdspladsvurderinger fik idéen til at bruge den japanske evalueringsmetode Kaizen som et værktøj til at skabe en bedre arbejdsdag.

Kaizen betyder løbende forbedringer. Filosofien stammer fra Japan, og tanken er, at anerkendelse af medarbejderne er godt for outputtet - at det skaber en bedre skole at inddrage lærerne i beslutningsprocesser.

Artiklen fortsætter under banneret

ARBEJDSMILJØ

Problem:

Arbejdsmiljøet er forværret på rigtig mange skoler, siden reformen trådte i kraft. For eksempel oplever halvdelen af lærerne i Vejle, at deres arbejdsvilkår fratager dem arbejdsglæden.

Inspiration:

På Dybbøl-Skolen i Sønderborg forsøger man sig nu med en evalueringsform, der skal være med til at modvirke lærernes oplevelse af ikke at have indflydelse og dermed skabe en bedre dagligdag for medarbejderne.

 

Så på Dybbøl-Skolen har lærerne og pædagogerne siden oktober sat små gule sedler på en tavle over ting, de gerne vil have, at der bliver gjort noget ved. Det kan være små ting som at få udskiftet en pære i et bestemt lokale, men også større ting som forberedelseslokaler til pædagogerne.

En gang om måneden mødes lærere og ledelse så og drøfter de efterspørgsler, det pædagogiske personale har skrevet op.

»Der er allerede en masse forslag - det går ret hurtigt«, siger Annemette Nørgaard.

Kaizen-tavlen er det håndgribelige tegn på, at ledelsen tager lærernes forbedringsforslag til mere end blot efterretning. På tavlen hænger det, som kaldes et »forbedringshjul«. Hjulet består af de fire faser »besluttet«, »planlagt«, »implementeret« og »evalueret«. Så kan enhver se, hvor langt rundt i forbedringshjulet de forskellige forslag er nået.

»Vi kan som lærere se, at der bliver lagt en plan for forbedringer. Ved at ledelsen forpligter sig på samarbejdet, kan vi mærke, at der bliver gjort noget ved arbejdsmiljøet«, siger Annemette Nørgaard, der er rigtig glad for dialogen med ledelsen.

Lige nu er Kaizen-tavlen præget af post-its om fysiske forbedringer på skolen. Det mener Annemette Nørgaard hænger sammen med, at ledere og personale er gode til at tage tungere emner som stort arbejdspres individuelt.

»Vi har en ledelse, som er meget åben, forstående og dialogisk og har sloganet 'Man skal sige tingene der, hvor der kan gøres noget ved dem'. Det betyder rent faktisk, at når en medarbejder føler sig presset, går vedkommende til ledelsen, og de finder i fællesskab en løsning. Det er sjældent nødvendigt at inddrage tillidsrepræsentanten, men det sker selvfølgelig«, siger hun.

Skolen har gennemført en trivselsmåling og placerer sig »i den gode ende af god«, siger Annemette Nørgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ