For fire år siden udkom John Deweys hovedværk "Demokrati og uddannelse" for første gang på dansk. Bogen var den første i serien "Dewey Biblioteket" fra Forlaget Klim. Den næste bog i rækken er en bog om Deweys teoretiske tankevirksomhed. Med undtagelse af en lille artikel til sidst, hvor Dewey med titlen "Skabende demokrati - opgaven foran os" allerede i 1939 pointerede vigtigheden af demokrati som livsform.

Tanken om det demokratisk skabende menneske er også den essens, man kan hente i "Med Dewey in mente". Ikke alle forfattere i bogen erklærer sig fuldstændig enige med Dewey, men langt de fleste fremhæver, at det, Dewey ville have sin samtid til at se, stadig bør indtage en central plads i den samfundspolitiske uddannelsesdiskussion anno 2009.

Noget af det væsentligste ved denne bog om Dewey er, at de forskellige forfattere tilsammen får punkteret myten om "learning by doing" som værende det, der bør dukke op på nethinden, når nogen siger Dewey. I stedet kan man efter læsning af denne bog sidde med gåsehud ved tanken om, hvor omfattende og ikke mindst aktuel tænkning der er tale om.

Bogens meget forskellige artikler viser de mange anvendelsesmuligheder, der ligger gemt i Deweys demokratifordring til alle, der forholder sig til uddannelse og samfund. Fra fokus på Deweys pædagogiske orientering mod samfundet kommer bogen omkring hans konstruktivisme, hans psykologi, og også den meget væsentlige dualisme teori-praksis kommer i spil med læreruddannelse som eksempel, hvor det konkluderes, at det optimale forhold vil være, at ". praksiserfaringer hele tiden forstyrres af teoretiske indsigter og begreber - og omvendt må teorien ikke forstås mere konsistent, end at den lader sig udfordre af en kontingent praksis". Claus Madsens kapitel om meningsfuld medinddragelse i undervisning og evaluering forsøger ikke, som det ofte før er set, at omsætte en teoretisk tanke til en pædagogisk opskrift. Derved kommer Deweys tænkning mere til sin ret, og den professionelle anspores til at lade sig inspirere til at tænke over mulighederne for medinddragelse på en måde, så det giver mening, både for eleverne og for lærerens didaktiske tænkning og dannelsesarbejde på et overordnet plan.

Bogen er selvfølgelig oplagt på læreruddannelsen (og hos den læsende praktiker), men også eksempelvis lederuddannelser, der retter sig mod skoleledere, uddannelsesrektorer og så videre, vil med fordel kunne have bogen som en del af pensum - ikke mindst fordi ledere og rektorer om nogen nødvendigvis må korrelere samfundspolitiske beslutninger om skolen med lærernes dannelsesarbejde.

Klim er godt i gang med en god serie af bøger, der kan betragtes som en opfordring til fordybelse i arbejdet med udvikling af god og meningsfuld uddannelse.