"Skolen handler om faglig udvikling, mens en døgnanbringelse fokuserer på barnets øvrige udvikling. At man så i skolens udviklingsplaner forholder sig tydeligt til hele barnets udvikling spiller ingen rolle. Det er specialpædagogik, så det kan mærkes. Det, man kan kalde for miljøterapi", siger Viggo Jonasen, tidligere lektor på Den Sociale Højskole.

Udvikling i skolen hindrer ikke kommune i at kræve betaling for anbragte børn

Selv om stærkt handicappede børn udvikler sig fagligt i skolen, forhindrer det ikke en kommune i at opkræve flere tusinde kroner af deres forældre for anbringelsen på en døgninstitution. Det er Aarhus Kommune begyndt på med den begrundelse, at der ikke er udsigt til, at børnene udvikler sig i betydeligt omfang.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jyllands-Posten har i de seneste dage beskrevet, hvordan Aarhus Kommune er begyndt at sende opkrævninger ud til familier, der har et handicappet barn, som er anbragt på døgninstitution. En sag, som også tv-avisen har taget op. For mens 72 procent af forældrene i Aarhus skal betale for deres børns ophold, drejer det sig kun om 22 procent i Horsens, og i Randers er tallet helt nede på otte procent.

I Aarhus henviser kommunen til en formulering i en principafgørelse, som Ankestyrelsen traf i 2012. Her står, at en kommune helt eller delvist kan fritage forældrene for betaling, hvis "opholdet har et udpræget behandlingssigte". Det skal forstås sådan, at der skal være et massivt behandlingsbehov, som har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang.

Når Aarhus Kommune pålægger forældrene at betale, sker det med henvisning til, at børnene ikke har et udviklingspotentiale.

Skolen handler om faglig udvikling

I forbindelse med skolereformen har undervisningsminister Christine Antorini (S) gentagne gange understreget, at alle børn skal lære så meget, de kan. De anbragte børn går da også i skole, men ordet behandling bruges ikke i de udviklingsplaner, skolen laver for eleverne, siger Viggo Jonasen. Han er tidligere lektor på Den Sociale Højskole og har været formand for det sociale forbrugerråd i Aarhus fra 1993, og indtil det blev nedlagt ved årsskiftet.

"Skolen handler om faglig udvikling, mens en døgnanbringelse fokuserer på barnets øvrige udvikling. At man så i skolens udviklingsplaner forholder sig tydeligt til hele barnets udvikling spiller ingen rolle. Det er specialpædagogik, så det kan mærkes. Det, man kan kalde for miljøterapi", siger Viggo Jonasen.

Kommunen må have ondt i økonomien

Viggo Jonasen hjælper 18 familier med at anke kommunens afgørelser til Ankestyrelsen og er ikke i tvivl om, at den nye praksis med at opkræve betaling for børnenes anbringelse er en ren spareøvelse.

"Ved en anbringelse skal forældrene betale for opholdet, men der findes en række undtagelser. Aarhus Kommune siger, at den har haft hjemmel til at opkræve betaling i to år, så når det pludselig sker en bloc nu, må det skyldes, at den har ondt i budgettet. Vi kan se, at der også sker andre nedskæringer på handicapområdet. Desuden er kommunens afgørelser stort set identiske, og intet sted nævner kommunen de forskellige diagnoser, som børnene har".

Kommunen kan fritage forældre for betaling

En af undtagelserne siger, at hvis det er nødvendigt for barnet at være anbragt, så har kommunen hjemmel til at fritage forældrene for betaling.

"Børnene i Aarhus er anbragt, fordi familierne i forvejen er utrolig hårdt belastet. Børnene bliver typisk anbragt, når de bliver lidt større og dermed vanskeligere for forældrene at have derhjemme. Mange af dem er autister, som har brug for en meget fastlagt hverdag. Selv støj fra mindre søskende kan få dem til at reagere voldsomt, og det kan familierne ikke håndtere. Derfor passer denne undtagelse påfaldende tydeligt på disse børn", siger Viggo Jonansen.

Forældre kan blive nødt til at sælge huset

Når hovedparten af kommunerne undlader at opkræve betaling, skyldes det da også, at familierne i forvejen er rigeligt belastet både fysisk og psykisk, vurderer Viggo Jonasen.

"De fleste familier prøver at få deres barn hjem i nogle dage om måneden, men nogle af dem, der nu har fået en regning fra Aarhus Kommune, er nødt til at sælge huset og flytte i noget mindre, og så har barnet ikke længere et værelse derhjemme. Men ingen af kommunens afgørelser indeholder en vurdering af, om familiens økonomiske situation vil påvirkes voldsomt af en forældrebetaling", siger han.

Kommunens argumenter strider imod hinanden

En kommune kan også fritage forældre for betaling, hvis betalingen vil gøre samarbejdet mellem familie og forvaltning om barnets tilværelse vanskeligt.

"Aarhus Kommune har muligheder nok for at fritage forældrene for betaling, så nu klager vil til Ankestyrelsen for at få omstødt hver enkelt afgørelse. Der står åbenlyst i de planer, kommunen har beskrevet for børnene, at de er kommet på institution for at få den rette behandling. Det strider imod, at kommunen opkræver betaling med den begrundelse, at anbringelsen ikke har et behandlingsmæssigt sigte", siger Viggo Jonasen.

Socialministeren har bedt Ankestyrelsen se på sagen

Chef for familier, børn og unge i Aarhus Kommune Merete Olesen sagde i tv-avisen tirsdag aften, at hun godt kan forstå, at folk undrer sig over den store forskel i kommunernes praksis og efterlyste derfor en præcisering af reglerne.

I samme indslag sagde socialminister Manu Sareen (R), at han vil bede Ankestyrelsen undersøge kommunernes praksis på området.

Hvor meget forældrene skal betale, afhænger af deres indkomst, men ifølge Jyllands-Posten er forældrene i Aarhus blevet pålagt en betaling på mellem 2.975 og 4.300 kroner om måneden.

Powered by Labrador CMS