Fagligt netværk om naturfagene i folkeskolen, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.784 følger) Se alle medlemmer

Matematik-netværket er for alle, der interesserer sig for og underviser i matematik. Dækker alle klassetrin. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

(6.662 følger) Se alle medlemmer

Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(15.964 følger) Se alle medlemmer
Forskning Udskoling
0   1099

Forskning: Skrivekrav og skrivekultur giver skriveglæde

Folkeskolerne har meget forskellige kulturer for skriftlighed, viser et forskningsprojekt. På den ene af tre besøgte skoler skrev eleverne meget mere end på de to andre, også i naturfagene og selv i idræt. 57,5 procent af 9. klasseseleverne på de tre skoler mener, det er meget vigtigt at kunne udtrykke sig skriftligt.

Det er tre meget forskellige skoler, de tre forskere - Torben Spanget Christensen, Ellen Krogh og Nikolaj Frydensbjerg Elf - har besøgt. Man kan læse om studiet i bogen "Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse". Den er udgivet af Syddansk Universitet, der den 21. januar holder konference om faglighed og skriftlighed.

I bogen kaldes skolerne for Nordvestskolen, Østskolen og Sydvestskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

På Sydvestskolen har man arbejdet med faglig læsning og har stort fokus på skriftlighed. Eleverne afleverer mange flere skriftlige opgaver her sammenlignet med de to andre skoler, og de får respons på deres skriftlige arbejder. På alle tre skoler skriver eleverne i dansk, engelsk og matematik, men på Sydvestskolen skriver eleverne også en hel del i fysik/kemi, geografi, biologi, samfundsfag og historie. Selv i idræt kan der være skriftlige arbejder.

"Elever bliver tvunget til at skrive fra 1. klasse på alle skoler, men på Sydvestskolen identificerer de sig med skrivning. Det er en kultur, der har udviklet sig på skolen over nogle år. Skolen har tidligere arbejdet meget med faglig læsning og har udgivet et hæfte om faglig læsning. Dette har haft en afsmittende virkning på eleverne. Faktisk troede de to andre forskere ikke på mig i begyndelsen, når jeg fortalte, hvad jeg oplevede på skolen på det skriftlige område", fortæller Nikolaj Frydensbjerg Elf, der er ph.d. og lektor på Syddansk Universitet.

I bogen skriver han om lærerne: "De var opmærksomme på at der nu skrives i stort set alle fag. De er opmærksomme på at den enkelte lærer måske nok skal udvikle sin fagdidaktiske kompetence hvad angår skriveundervisning. De var opmærksomme på nye teknologier og mediers betydning for skrivning. De pegede på hvordan skrivning hænger sammen med læsning og mundtlighed - eksempelvis ved den afsluttende mundtlige eksamen i dansk, hvor man har mulighed for at vælge en synopsmodel (og det gør skolen)".

Blandt lærere og ledere havde man opfattelsen, at det at skrive i alle fag og at skrive meget var væsentligt for den faglige udvikling, fortæller Nikolaj Frydensbjerg Elf. 

 

Kun lidt digitalisering

Ingen af de tre skoler - heller ikke Sydvestskolen - er ligefrem gennemsyret af digitalisering, fortæller forskerne. De skriftlige arbejder er domineret af papir, hæfter, bøger og blyanter. Besøgene på skolerne fandt sted i 2009-10, så Nikolaj Frydensbjerg Elf regner med, at brugen af bærbare computere er steget en del på skolen siden.

En af de elever, han har fulgt videre i gymnasiet, vælger faktisk i 2.g at lade sin computer blive hjemme, fordi han ellers bliver fristet af at gå på Facebook og lave andet i timerne. Men det er svært ikke at have computer med i undervisningen i gymnasiet, fordi eleverne dér måske lige skal producere en lille film eller har brug for computeren i undervisningen.

"I 2.g vælger Martin at tage skriftlige noter i stedet, og det gav ham mere fokus på det faglige", fortæller Nikolaj Frydensbjerg Elf. Det mønster fortsætter til slutningen af 3.g.

Forskerne har fulgt et par elever fra hver af de tre skoler videre i gymnasiet. Det følger en ny bog op på - "Elevskrivere i gymnasiefag". Den udkommer op til konferencen 21. januar.

Lærerne har for lidt tid til respons

I bogen om skrivekulturer i 9. klasse fortæller han et eksempel med en pigegruppe. De skal i geografi aflevere en skriftlig rapport på papir om et land. Pigerne vælger Island og finder en god animation på nettet om vulkansk aktivitet. Pigerne spørger, om de må aflevere animationer, og det får læreren til at reflektere. Han havde ikke tænkt over det, men det er jo oplagt.

"Eleverne får ham til at indse, at det er meget lettere at forklare vulkansk aktivitet med animation end hvis man skulle skrive det i traditionel forstand, og så er det jo nødvendigt at aflevere med it. Læreren anerkender altså, at det er en god ide af aflevere digitalt. Derved rykker lærerens fagdidaktiske refleksion sig et lille vigtigt skridt. Lærerne er lydhøre. Der er en dynamik i fagene båret af elevernes it-kompetencer", siger Nikolaj Frydensbjerg Elf.

Han understreger, at folkeskolen mest er præget af mundtlighed, mens skriftlighed fylder en del i gymnasiet. På Sydvestskolen skriver eleverne dog en hel del rapporter i naturfag og historie. Og eleverne får respons fra lærerne på deres skriftlige arbejder.

"Siden vi observerede eleverne på de tre skoler, har lærernes arbejdstid ændret sig. Jeg hører nu, at lærere mangler tid til det skriftlige arbejde og til at give eleverne respons. Derfor har mange lærere sat antallet af skriftlige arbejder ned. Det er stærkt bekymrende - og en helt forkert vej at gå. Eleverne har brug for at kunne diskutere responsen med lærerne, lige som det bedste er, hvis de får løbende respons i skriveprocessen", mener Nikolaj Frydensbjerg Elf.

Logbog på video

Forskerne har også set på skrivning af logbog i skolen. Det er ikke specielt populært hos eleverne. Flere finder det direkte kedeligt at skrive logbog.

"Det er en praksis, der ikke rigtig fungerer i de tre cases, vi observerer", siger Nikolaj Frydensbjerg Elf.

"Det er jo synd, fordi det er en skrivepraksis, der er rigtig god til især undersøgende skrivning, hvor man så at sige tænker på skrift".

I bogen skriver han fra Sydvestskolen om et par drenge, der synes, det er meget kedeligt at skrive logbog. I stedet laver de en "videolog", hvor de på mobil laver en lille videoblog, der fungerer som logbog. Det viser sig, at drengene kender genren fra deres fritidsliv på youtube. Og drengene oplever at blive anerkendt fra læreren, fordi de har fundet på noget selv. Det var altså helt ok med logbog som video.

De tre forskere har set på skoleskrivning over for fritidsskrivning. Eleverne skriver en del i deres fritid. Pigerne skriver ofte dagbog og digte, drengene skriver mest i forbindelse med computerspil. Alle har meget kontakt til venner via de sociale medier.

Et sted i bogen fortæller en pige, hvor vigtigt det blev for hende at kunne skrive, da hun fik mobil og skulle sms'e med vennerne. Det gjorde hende bedre til at stave.

Forskerne noterer, at elevernes fritidsskrivning på de sociale medier nærmest ikke bliver brugt i skolen. Det er nogle helt andre former, elever skriver i, når de har fri, men skolen kunne sagtens integrere det i nogen grad, mener forskerne.

Oplever skriveglæde

Pigerne kan bedst lide at skrive i dansk, mens drengene bedst kan lide at skrive i engelsk og naturfag. Det viser den spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses-eleverne på de tre skoler, som også er med i bogen. Mange elever har projektopgaven som et populært skrivefag. Matematik er også et stort skrivefag på grund af de mange opgaver, som eleverne løser i faget.

Forskerne konkluderer, at der ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem det at skulle skrive i et fag og så skriveglæde. De store forskelle på de tre skoler får også forskerne til at skrive, at man må være skeptisk overfor om danske elever møder en ensartet skriveundervisning, og om de derfor har et ensartet grundlag i skrivning, når de forlader folkeskolen.

Eleverne er meget opmærksomme på, at de får brug for skrivning, når de er færdige med skolen og skal ud i erhvervslivet.

 

Gymnasiets naturfag udfordrer voldsomt

Nikolaj Frydensbjerg Elf følger eleven Amalie i 9. klasse og - som man kan læse om i den nye bog - videre i gymnasiet. Amalie er en elev, der tager mange noter og i det hele taget skriver meget i alle fag i folkeskolen.

"Eleverne orienterer sig meget mod det, de brænder for.  De identificerer sig overraskende forskelligt, og som lærer kan man godt have mere blik for elevvinklen. Jeg følger tre elever på Sydvestskolen. Martin skriver blogs og bruger de sociale medier meget. Helle skriver dagbog og skriver altid kort i sine skriftlige opgaver. Amalie har en drøm om at bliver forsker indenfor naturfag, og hun skriver altid lange rapporter. Men det ændrer sig dramatisk for Amalie i løbet af hendes gymnasietid på en htx. Hun kommer til at hade at skrive fysik- og kemi-rapporter. Jeg tror, hun i gymnasiet møder en anden skrivekultur, der giver hende store udfordringer, som hun ikke får tilstrækkelig hjælp til".

Det er de naturvidenskabelige forklaringer, der volder Amalie problemer. Hun har svært ved at knække koden skriftligt til den øgede faglighed i gymnasiet.  En tendens som Nikolaj Frydensbjerg Elf kender. Gymnasierapporter i de naturfaglige fag skal skrives anderledes end det, eleverne har mødt i folkeskolen, og eleverne får meget begrænset lærerhjælp til den nye skrivekultur, mener han. Det er formentlig stærkt medvirkende til, at elevernes interesse for naturfag ødelægges.

"Min tese er, at det er fint at tænke i nørd-projekter og at gøre naturfagene sjove og interessante for eleverne tidligt i folkeskolen, men dér hvor det virkelig bliver svært er, når de skal ændre kultur fra folkeskolen til gymnasiet. Dér hopper kæden af for mange. Det er svært for dem at skrive rapporter på gymnasieniveau, og de får for lidt hjælp til det. Det er alvorligt, for vi mister noget her som samfund".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ