Arbejdstid
6   1278

Vestjylland og Vejle: Lærerne kan ikke nå at forberede sig

En tredjedel af lærerne i Vejle fortæller, at de sjældent eller aldrig når at forberede sig til undervisningen. Og næsten halvdelen oplever, at deres arbejdsvilkår fratager dem arbejdsglæden. En lignende melding kommer fra Vestjysk Lærerforening, hvor over en tredjedel ikke kan løse mængden af opgaver kvalificeret inden for tiden. ”Det går ud over eleverne”, lyder det fra de to lærerkredsformænd.

Kun 3,2 procent af lærerne i Vejle når altid at forberede sig. Vejle Lærerkreds har for fjerde år i træk spurgt 922 lærere om deres arbejdsvilkår, stress, vold og inklusion, og for første gang har de også spurgt til den daglige opgaveløsning. Tallene taler tydeligt. 33,5 procent af lærerne fortæller, at de sjældent eller aldrig når at forberede sig til undervisningen.

"Det går ud over kvaliteten af undervisningen - det kan ikke andet. Lærerne fortæller, at de mangler tiden. De kan ikke lave den sjove og spændende undervisning, som de tidligere har gjort. De er nødt til at køre på rutinen og arbejde med kopiarkene fra sidste år. Mange siger, at de er glade for, at de har meget erfaring, men det bliver ikke ved med at gå. Der skal jo forberedes nyt", siger formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen.

Undersøgelsen viser, at under halvdelen af Vejle-lærerne drøfter det med deres leder, når de ikke har tid nok til at løse opgaverne.

"Det vi hører fra lærerne er, at lederen jo alligevel ikke kan gøre noget ved det. Hvis jeg skal have mere tid, så skal en af mine kolleger overtage, for der er ikke resurser til at give noget ekstra. Der er også ledere, der er gode til at tage dialogen. Men de har jo ikke meget at gøre med. Så det kan højst bliver til blive nødløsninger som fx at sætte en vikar på i nogle timer. Men det er en stakket frist".

Artiklen fortsætter under banneret

Inklusionen lider også

Næsten halvdelen af Vejle-lærerne synes ikke selv, at deres arbejdsvilkår er i orden. De melder om manglende fleksibilitet, manglende tid til opgaveløsning og mange fortæller, at deres arbejdsvilkår er med til at fratage dem arbejdsglæden og engagementet - de er simpelthen trætte.

Inklusionen går det heller ikke godt med. 74,4 procent vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at give elever med særlige behov tilbud af tilstrækkelig kvalitet inden for de nuværende rammer. Og næsten to tredjedele mener ikke, at det er muligt at gennemføre undervisningen, så alle elever får den rette undervisning. Problemet er ifølge lærerne manglende tid.

"Det hænger sammen med forberedelsen. Hvis man skal kunne give alle elever den rette undervisning, så er man nødt til at forberede til den enkelte elev, eller i hvert fald til den enkelte klasse. Hvis man ikke har tid til det, så kan man ikke give elever med særlige behov den rette undervisning", siger Rikke Vagn-Hansen.

Hun er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bliver, hvis lærernes arbejdsforhold ikke bliver ændret.  

"Det kommer helt klar til at gå ud over elevernes resultater, det kan ikke andet. Vi ved, at undervisningen kvalitet har stor betydning. Vi hører hele tiden politikerne siger, at lærerne skal forberede sig på en anden måde og dele mere. Men det vil aldrig være sådan at man kan springe forberedelsen over. Man kan godt låne en andens forløb, men det er forskellige klasser, og man skal læse det igennem og sætte sig ind i det. Kommunerne bliver altså nødt til at vælge hvad de vil med folkeskolen".

Vestjyske lærere: Det er umuligt at løse tilfredsstillende

Vestjysk Lærerforening har på spurgt lærerne i Holstebro, Lemvig og Struer om deres oplevelse af de nye arbejdstidsregler. Her svarer henholdsvis 40, 33 og 45 procent af lærerne, at det slet ikke kan lade sig gøre at løse mængden af opgaver tilfredsstillende og kvalificeret inden for tilstedeværelsestiden.

"Vi underviser meget her. Vi ligger langt over gennemsnittet på 834 timer. Der har været en forståelse af, at vi gør som sidste år, vi underviser bare lidt mere. Men så bliver opgavemængden for stor med fast arbejdstid. Og det man skærer på først er forberedelsen, når der ikke bliver meldt andet ud fra ledelsens side. Så føler folk, at de må sætte kvaliteten ned, når der ikke er tid. Og i sidste ende er det så eleverne, det går ud over. Og deres skolegang kommer ikke igen", siger formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss.

Ingen dialog med ledelsen før skoleårets start

Mellem en tredjedel og halvdelen af de vestjyske lærere fortæller, at de slet ikke har været i dialog med ledelsen om de opgaver, de skal løse, forud for planlægningen af skoleåret.

"Det var jo derfor man erstattede arbejdstidsaftalen med dialogen med den enkelte lærer. Men det er nærmest ikke-eksisterende herovre. Man har ikke fået clearet af, om opgavemængden passer med tiden. I stedet er man startet med at se på økonomien og så er tiden blevet fordelt ud fra det".

Det ser dog ud til, at samarbejdet er blevet bedre i løbet af året.  

"Vi oplever, at lederne kan se, at lærerne har for travlt, de kan ikke forberede sig ordentlig og sygdomsfraværet stiger. I modsætning til politikerne, så står de jo midt i det, så de kan se, at det ikke kan fungere. Så går nogle af lederne ind og justerer. De har ingen penge, for det bliver ikke tilført flere resurser. Men man tager en snak og tager lærerne alvorligt. Det kan hjælpe meget, at ledelsen går ind og tager mere ansvar".

Torben Voss fortæller samtidig, at man i Holstebro og Struer har sparet lærerstillinger væk - udover reformen.

"De har benyttet lejligheden til at stramme skruen samtidig med reformen. I Struer mangler de ni lærerstillinger. Det er en mand pr. skole. Det kan godt mærkes".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.122 andre er allerede tilmeldt