OK15
11   1711

OK15: KL vil af med lærernes undervisningstillæg

Antallet af undervisningstimer bestemmer, hvor stort et tillæg, der skal stå på lærernes lønsedler. Men kommunerne synes, det er et stort arbejde at tælle alle læreres timer. Derfor stiller KL krav om at droppe undervisningstillægget ved overenskomstforhandlingerne.

109 kroner per time får man som lærer for hver undervisningstime efter de første 750 timer per år. Men allerede ved 300 timer får lærerne et mindre tillæg per undervisningstime. Tidligere har mange lærerkredse aftalt en anden model med kommunen, men med arbejdstidsloven skal alle kommuner tælle hver enkelt lærers undervisningstimer op for at kunne udbetale den rigtige løn. Det har for flere kommuner været et besværligt arbejde, og mange lærere har oplevet fejl i lønudbetalingen. Kommunerne har aldrig ønsket undervisningstillægget, fortæller KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne, borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler.

"Undervisningstillægget giver anledning til meget timetælleri. Det var ikke noget, der stod i vores oprindelige forslag. Skolelederne synes også, det er meget bøvlet. Så det er en regel, vi gerne vil ændre".

Artiklen fortsætter under banneret

Formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen er ikke afvisende overfor, at undervisningstillægget kan erstattes af noget andet.

"Undervisningstillægget er jo lovindgrebets værn mod, at lærerne får for mange undervisningstimer. Hvis vi  fastholder lønkronerne og på en anden måde kan skabe et loft over antallet af undervisningstimer, er det klart noget, vi vil se på. Ellers er det ikke interessant" siger han.

KL-krav til Lærernes Centralorganisation

  • Forenkling af overenskomster og aftaler - herunder undervisningstillægget
  • KL ønsker at styrke den lokale løndannelse ved at forhandlingsretten for mellemledere m.fl. moderniseres og at en eksisterende aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse og aftale om gennemsnitsløngaranti ophæves.
  • KL ønsker mulighed for, at pædagoger kan bevare et samlet ansættelsesforhold, også hvis de varetager fagopdelt undervisning på 4. - 10. klassetrin.
  • KL ønsker at pensionerede lærere, der underviser i skolen skal omfattes af overenskomsten, men undtages fra pensionsbestemmelserne.

Se alle krav og kravenes fulde ordlyd via link til højre for denne artikel

 Men Michael Ziegler mener ikke, at der er behov for sikringer mod høje undervisningstimetal.

"Vi tror slet ikke, at lærerne kommer til at undervise flere timer, hvis det tillæg ikke er der. Vi har jo grundlæggende samme mål som lærerne. Vi vil også have kvalitet i undervisningen. Det samme vil skolelederne. Så det giver sig selv, at lærerne ikke får for mange timer", siger Michael Ziegler.

KL vil lette pædagogers mulighed for at undervise

Michael Ziegler fremhæver også KL's krav om, at pædagoger skal kunne bevare et samlet ansættelsesforhold, hvis de underviser i 4. - 10. klasse.

I folkeskoleloven står, at det kun er lærere, der må varetage fagdelt undervisning i 4.-10. klasse. Når pædagoger i særlige tilfælde alligevel varetager fagdelt undervisning, bliver de derfor ansat på læreroverenskomst - og dermed er der sfo-pædagoger, der oplever at have to ansættelsesforhold på den samme skole. Det håber KL at kunne gøre en ende på i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

"Vi havde i sin tid en tvist i Skive, hvor pædagoger fra sfo'en med særlige kompetencer i nogle situationer varetog undervisning. Dengang blev det løst ved, at pædagogerne blev på en BUPL-overenskomst, men med et tillæg, når de underviste, så de ikke fik lavere løn end lærerne. Vi ser gerne, at man løser situationen på samme måde i de situationer, hvor pædagoger med særlige kompetencer underviser i 4. -10. klasse", siger Michael Ziegler.

Men det krav forstår Gordon Ørskov Madsen ikke.

"Det er mærkværdigt at stille et krav, som er i modstrid med folkeskoleloven. Vi skal meget hellere gå en anden vej, så kommunerne overholder loven. I 4.-10. klasse er det lærere, der underviser i fag. Ellers er det at betragte som understøttende undervisning. Så det krav kan vi under ingen omstændigheder gå med til. Det vil være direkte i modstrid med ministeriets udmeldinger om, at lærerne skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i".

KL ønsker ikke ny arbejdstidsaftale

Lærerne kræver ved overenskomstforhandlingerne at få rammer, der sikrer, at lærerne kan gennemføre, forberede og evaluere undervisningen i overensstemmelse med lovgivningen og de politiske forventninger.

Men Michael Ziegler er ikke klar til de store forandringer, når det gælder lærernes arbejdstid.

"Det var en voldsom omgang sidst - og vi kunne jo ikke blive enige. Det kan vi næppe heller denne gang, hvis vi tager samme diskussion. Det vigtigste nu er ro til at implementere reform og arbejdstidsregler - ikke at lave store ændringer", siger han.

De specielle forhandlinger om lærernes overenskomst finder sted mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Forhandlingerne er planlagt til at være færdige senest 25. februar.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ