Jeg forestiller mig mange folkeskoler, hvor der i udskolingsklasserne aktuelt er store udfordringer med inklusion af nogle dominerende elevgrupper (ofte drengegrupper, der har svært ved at sidde og modtage teoretisk boglig viden imellem bevægelserne i undervisningen). Det er faktisk et ret "normalt" scenarie på mange folkeskoler. Dette pga.:

(1) for det første inklusion af nogle børn, der har det vanskelligt med boglig viden samtidigt med det, at der stilles forventninger til dem gående ud på at blive en del af den undervisning, der aktuelt kan tilbydes på folkeskoler under omstrukturering med samtidig implementering af længere skoledag (der ikke indeholder mindre teori, men tværtimod mere teori, fx også i idrætstimerne!);(2) og for det andet har flere elever har af ovenstående årsag forladt Folkeskolen (til fordel for fri- og privatskoler). Især de bogligt mindede drenge og mange piger har forladt Folkeskolen.Forældre har oftest ikke tilstrækkeligt indblik i, hvad der reelt foregår på deres barns folkeskole forud for en flytning. Forældrene reagerer oftest på grundlag af, hvad deres barn beretter af de vanskelligheder, de oplever i skolen (især med inklusion af grupper af børn, der har det svært). Det er synd, hvis folkeskoler ikke skal have mulighed for at opdele på andre måder for at beholde de bogligt mindede elever (i stedet for at de "flygter el. flytter" fra problemerne).

Når de dygtigste forlader skolen, så kan det være en stor og med ovennævnte samtidige opgaver nærmest uovervindelig opgave også at undgå at de tilbageblevne elever i tilstrækkeligt grad hjælper hinanden fagligt fremad i stedet for at lade deres vanskelligheder dominere.For eksempel kunne de drenge, der er begyndt i 7. klasse i en udskolingsafdeling, hvor de har det svært og ofte kommer til at dominerer en klasses undervisning alt for negativt, få mere ud af undervisningen, hvis de blandes med ældre drenge ved at blive fordelt på 2, 3 el. 4 andre klasser med ældre børn/unge.De ældre børn/unge vil være integreret i udskolingsundervisningen samt de normer der er opbygget og forefindes (når aldersintegrationen har stået på i et par måneder). Dermed vil de ældre børn kunne hjælpe de (nye og yngre) børn, der har det svært.De ældre børn kan hjælpe ved at fremstå dels som forbilleder, der med deres handlinger viser de rette normer, og dels som ældre børn, der ikke vil tillade, at der kommer nogle nye og ændrer på de gældende normer, fx normer om at lytte, når kammerater eller lærere har ordet i timerne, i stedet for at det bliver "normalt" at afbryde andre elever eller læreren, når man lige har lyst til at sige noget eller man ikke er interesseret i at lære det, der er målet med undervisningen.Ældre udskolingsdrenge, der gerne vil lære noget, vil mere tydeligt end fx nævnte drenges aktuelle 7. klasses udskolingskammerater, sige fra overfor deres initiativer til at beskæftige sig med andet end det, der burde være fokus, altså undervisningens til hver en tid aktuelle indhold.

De dominerende 7. klassedrenges aktuelle klassekammerater vil ofte være utilfredse med afbrydelserne, men vil ikke nødvendigvis (turde) sige noget til de dominerende, fx fordi de nævnte drenge også kan være dominerende på andre måder (drillerier og i værste fald mobning udenfor undervisningstiden).Det kan være en stor hjælp for sådanne dominerende drenges udbytte af deres skoletid, hvis de bliver fordelt sådan, at de integreres i klasser, hvor normerne er, at man gerne vil lære nyt fremfor at de (mere eller mindre autodidakt) får skabt de gældende normer i nogle 7. klasser, hvor der så ikke er en generel norm om, at man skal lytte til og ikke afbryde hinanden osv. for at lære det, der er målet med undervisningen.Og det kan med stor sikkerhed også give større udbytte for de ikke dominerende børns/unges undervisning, hvis de får undervisning, hvor de i noget mindre grad afbrydes af andre elever.Og det kan blive til fordel for Folkeskolen, da et mindre antal børn vil flygte fra skoler, hvor det ikke længere vil være muligt for 7. klasses drenge at dominere deres jævnaldrende i alt for negativ retning.Derfor hilser jeg de nye muligheder velkommen og vil klart opfordre til at de forsøges i Folkeskolen mange steder, hvor de kan være relevante. Stats- og undervisningsministrene er muligvis ligeglade, da deres børn er smutter over på "privaten", men når stemmerne tælles op kan det jo være, at de fortryder den flytning. Det håber jeg.