Debat
0   804

Lad 1000 skolehaver blomstre!

Børn får gennem arbejdet i skolehaver indarbejdet en større forståelse for hvor vores mad kommer fra, og hvordan det bliver til, de får frisk luft i lungerne og er fysisk aktive, de kobler hjerne og krop i den vigtige læringsproces, der omhandler de helt basale principper i naturens processer.

Skolehaver i Danmark er ved at få en renæssance.

I dag er interessen for skolehaver hastigt voksende. Det er skønt at mærke den begejstring og lyst der vokser frem rundt om i landet. Men hvad skal der egentligt til for at få udbredt haverne, og på hvilken måde skal det ske.

Skolehaven har mange år på bagen. De første skolehaver i Danmark dukkede op i starten af 1900 tallet og frem til ca. 60’erne voksede antallet markant. Derfra er det gået ned af bakke for skolehaverne. 

Nu er der så igen en voksende interesse for emnet. En interesse der sansynligvis først og fremmest er affødt, af de senere års store fokus på mad og sundhed og som kan passe fint ind i forhold til den netop gennemførte skolereform.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Hvad er en skolehave?

Som nævnt før er interessen for skolehaver voksende. Både at indgå i forløb i allerede eksisterende haver, men også det at starte nye haver. Flere og flere skoler landet over begynder at røre på sig, hvad opstart af skolehaver angår. Der er ofte tale om, at skolerne hver i sær starter haveprojekter af vidt forskellig karakter.

I den sammenhæng stilles ofte spørgsmålet “hvad er en skolehave”. Det er der selvfølgelig ikke noget entydigt svar på, da både fysiske forhold, intentioner, økonomi og andet skaber muligheder og sætter grænser i hvert enkelt tilfælde. Dog vil jeg mene, at der er forskellige elementer, der er vigtige at tænke ind i en skolehave for at det kan kaldes og leve op til ønsket om en skolehave.

En skolehave er for mig et rum, hvor der skal være plads til hands-on aktiviteter, læren, undren og fordybelse.

I forlængelse af den nye skolereform er der også sat fokus på skolens rumlige indretning og i høj grad indretningen af uderummet, da det i større grad skal kunne indgå som en aktiv spiller i undervisningen.

 

Skolehave – en dør til sundhed!

Sundhedsbegrebet har de sidste år spillet en væsentlig rolle i den måde, vi har forholdt os til uderum tiltænkt børn. Det er sundhed forstået ud fra fysisk aktivitet i form af aktiv leg og sport. Der er i stor stil blevet rullet gummigranulat ud og skabt kunstige bakkelandskaber med dertilhørende præfabrikerede legeredskaber. Det kan sagtens være, at det lægger op til fysisk aktivitet, men ikke en naturlig en af slagsen. Børn tilpasser sig de omgivelser, de bliver stillet til rådighed, og deres verden bliver forstået ud fra de rammer. Det er ligenetop derfor, det er så afsindigt vigtigt, at vi, som er med til at sætte disse fysiske rammer omkring børnene, gør det rigtigt.

En skolehave kan i det lys og i lyset af skolereformen dække ind over mange af aspekterne i sundhedsbegrebet. Børnene får gennem arbejdet i skolehaven indarbejdet en større forståelse for hvor vores mad kommer fra, og hvordan det bliver til, de får frisk luft i lungerne og er fysisk aktive, samt endelig får de en bredere forståelse for naturens processer.

Ca 80 % af alle børn i Danmark i dag fødes i byerne, og langt størstedelen af dem har forældre, der også er født i byerne, og der med ingen reel relation har til naturen. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om, at vores børn i dag skal kunne danne sig et sundt billed af, hvad sundhed vil sige, er det vigtigt at sætte rammerne op for den bedst mulige forståelse. Sundhed handler ikke kun om at løbe hurtigst eller længst, drikke mælk eller ikke at drikke mælk, eller hvad det nu kan være af sjove påfund og vinkler på, hvad sundhed er.

Sundhed er først og fremmest en måde at gribe livet an på. At skabe balance mellem mange forskellige aspekter i livet og her mener jeg, at naturlig fysisk aktivitet i et grønt og frodigt rum, blandet med læren om tilblivelsen af det vi spiser i dets naturlige element, er en central grundsten til al sundhed.  

 

Skolehave – hvad er vigtigt?

I en situation, hvor flere og flere starter skolehaver, er der risiko for, at formen bliver et par plantekasser i en ellers asfalteret skolegår. Her vil der ikke være tale om en skolehave, hvor en bred vifte af naturens processer kan inddrages i undervisningen, men måske bare en mindre sansehave eller demonstrationshave.

En skolehave er et rum hvor der skal kunne være plads til fordybelse, undren, læren og ikke mindst hands on aktiviteter.

Faren i at flere og flere skoler starte skolehaver op, er som nævnt ovenfor, hvis formen bliver et par plantekasser i en ellers asfalteret skolegård. 

En skolehave er ikke kun dyrket jord, det er også alt det om kring det dyrkede. Jeg vil påstå, at man kan opdele en skolehave i 3 hovedelementer. Den dyrkede jord, den ikke dyrkede jord og så plads til ophold.

Den dyrkede jord er selvfølgelig der, hvor børnene er med til at dyrke forskellige afgrøder, hvor det ikke dyrkede udgøres af plads til leg, undren og udforskning under friere rammer. Pladsen til ophold skal forstås som, der hvor man kan samle gruppen og formidle før eller under arbejdet, eksempler kan være bålplads, udekøkken eller anden form for samlingssted. 

Det er ifølge mine erfaringer vigtigt, at alle 3 elementer indgår i haven, hvis man ønsker det størst mulige udbytte af haven.

Ofte bæres projektet af en eller to engagerede lærere og/eller pædagoger, og derved bliver projektet oftest for skrøbeligt. En skolehave kræver resurser både til opstart, men også i høj grad til drift. En have kan ikke bare sættes på pause, hvis tiden ikke lige er til den, og tilrettelagte undervisningsforløb er også noget, der skal indtænkes, for at opnå det ønskede udbytte af haven, så den ikke bare går hen og bliver et hjørne af skolegården, hvor det er lidt grønnere end ellers.

Det er derfor skønt at se den voksende interesse fra brugerne af skolehaverne, men vi mangler en velvilje og opbakning fra beslutningstagerne og dem der skaber uderum til børn, til dels at få skabt en masse skønne grønne lærings rum og dels få sat fokus på den naturlige sundhed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.349 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.443 andre er allerede tilmeldt