Blog
0   759

Som i et spejl

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Skriver eleverne virkelig sådan? En videnskabelig undersøgelse af skriftkulturer i 9. klasser på tre skoler giver vigtige oplysninger om undervisningen i skriftlig dansk. Den kan være til stor inspiration for alle lærere i folkeskolen og danne udgangspunkt for lærernes egne refleksioner overe deres praksis.

Det er et positivt tegn, at forskere i stor stil undersøger og forsker i, hvad der foregår i folkeskolen, men hvordan skal der forskes? Skal det være i form af kvantitative forsøg med kontrolgrupper og naturvidenskabelige standarder, således som det gennem tiderne er brugt i utallige forsøg med rotter og uskyldige studerende?

Naturligvis har kvantitativ forskning sin berettigelse - også i folkeskolen, men ved siden af den er det vigtigt, at der er plads til den kvalitative.

Et eksempel på kvalitativ forskning af skriftlighed i skolens fag

”Skriftkulturer i folkeskolens 9. klasse”, udgivet af Syddansk Universitet og med Torben Spanget Christensen, Ellen Krogh og Niels Frydensbjerg Elf som forfattere er et eksempel på en værdifuld kvalitativ forskning, som er praksisnær og giver et levende billede af folkeskolens virkelighed.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er et etnografisk feltarbejde. Materialet består af iagttagelser fra undervisning, interviews, spørgeskemaundersøgelser og studium af elevarbejder i de fleste af skolens fag. Der anvendes også en hermeneutisk fortolkende metode.  Klasser og lærere fra tre skoler i folkeskolen er involveret. I undersøgelsen indgår også en grundig beskrivelse af 7 elever.

Lærerne kan spejle deres praksis

Lærerne kan holde denne beskrivelse af et forskningsprojekt op som et spejl, og undertiden må de spørge: ”Er det virkelig sådan? Og ligner det min praksis”? Et udgangspunkt for iagttagelse af praksis på egen skole og for refleksion og forbedring.

Er det virkelig sådan i folkeskolen?

Der er flere interessante iagttagelser, som jeg undrede mig over. Her kommer nogle af dem.

1.       Der skrives meget lidt i alle fag på to af skolerne, når skrivning forstås som længere, sammenhængende skrivning. Til gengæld skriver eleverne rigtigt meget i fritiden på de sociale medier.

2.       Skrivningen er præget af en skrivekultur, der anses for selvfølgelig, og som i ringe grad ændres ved refleksion.

3.       Afgangsprøverne spiller en stor rolle og er styrende for, hvad der foregår i timerne. De indgår med stor vægt i begrundelser for undervisningen i klassen, og lærerne oplever ikke, at der kan være problemer i indsnævringen af det faglige indhold ud fra prøvernes krav. Der lægges vægt på, at eleverne kan klare sig godt til prøverne, og det harmonerer for lærerne godt med, at de samtidig kan udvikle de skriftlige kompetencer, som eleverne generelt har brug for i deres personlige udvikling og i deres liv efter skolen.

4.       Lærere på en progressiv skole med en meget kompetent undervisning giver dog udtryk for, at de nationale tests hæmmer dem i at lave den alsidige, spændende undervisning, de plejer at gennemføre.

5.       Der er på alle skoler et skel mellem elevernes meget omfattende skrivning på de sociale medier i deres fritid og deres skrivning i skolen. Elevernes fritidskultur kommer på skolen kun til udtryk i frirum, hvor lærerne ikke styrer. Lærerne inddrager i meget ringe grad elevskrivekulturen fra fritiden.

6.       Undervisningsdifferentieringen står svagt. Der tages ikke meget hensyn til de svage elever.  Inklusionen synes der ikke at være mange overvejelser om. Da de undersøgte skoler ikke har mange tosprogede elever, er overvejelser om integration af tosprogede totalt fraværende.

7.       Der gives stadig stil for, som rettes af lærerne som en slutevaluering med røde streger, kommentarer eller karakterer. Hvor er den procesorienterede skrivepædagogik blevet af - med respons undervejs?

8.       Skrivningen i de forskellige fag er meget forskellig. Der er et begrænset samarbejde om skriftlighed på tværs af fagene. I forbindelse med projektarbejde skrives der bedre og mere og med et større engagement end i forbindelse med den fagdelte undervisning.

Megen god undervisning

Men ellers er der ingen grund til at betegne undervisningen i folkeskolen i skriftlighed som den rene elendighed. Der beskrives og iagttages megen virkelig god og tidssvarende undervisning af kompetente og engagerede lærere. Man får indtrykket af, at der arbejdes med et bredt spekter af genrer.

Elevernes skrivning i fritiden

En spørgeskemaundersøgelse af elevernes skrivning viser, at de skriver meget og længe på de sociale medier hver dag. Således skriver to tredjedel af de implicerede elever over to timer og  29% skriver over 5 timer hver dag. Men det er ikke lange sammenhængende tekster, der dominerer. Jeg blev overrasket over at læse om, hvor afhængige børn og unge i dag er af de sociale medier, hvis de vil have venner og være inde i varmen i deres klasse. 60% af pigerne i undersøgelsen sender mere en 30 sms´er om dagen . Det samme gør en tredjedel af drengene.  Senere undersøgelser i samme emne har allerede ovehalet denne undersøgelses tal.

Det store forbrug af sociale medier og elevernes engagerede skrivning i forbindelse med projektarbejde må give anledning til overvejelser om, hvordan skrivelyst og engagement på sociale medier kan inddrages i skolens undervisning.

Teoretisk begrebsapparat

Projektet tager afsæt i en bred vifte af forskning om literacy og skriftlighed, især fra Norge og USA. De to centrale modeller er forfatternes egen triademodel inspireret af Bakhtin og det norske skrivehjul bl.a. udviklet af Lars Kjell Berge.  

Læs ”Skrivekulturer i folkeskolens niende klasser” af Torben Spanget Christensen, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Ellen Krogh, udgivet af Syddansk Universitet. Og læs evt. også min anmeldelse af bogen på folkeskolen.dk: http://www.folkeskolen.dk/548354/med-oejnene-rettet-mod-det-groenne-bord

Det er værd at bruge megen tid på denne undersøgelse, som videreføres som en sammenlignende undersøgelse mellem skriftkulturer i folkeskolens 9. klasse og i gymnasiet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.443 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
38 andre er allerede tilmeldt