Debat

Skolehistorie

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den her tekst stod i Folkeskolen den 18.november 1966

Jeg - en gårdvagt... 

(Det har lige ringet ind.Klasseopstilling...)

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Går foran de pæne rækker.Inspicerende.Årvåger, om nogen bryder række og regler.Nyder det:At være pålagt at holde orden på pøbelens rækker. At være givet et ansvar for geleddernes regelrethed.At tage det hårde ansigt på og være trusel for desertører.

Bryder en af de mellemstore-aldrig de store,sjældent de små-ordenen,   lader jeg som ingenting.Først.Slentrer derhenimod.Ligegyldigt. Tilfældigt.Som om.Seende en anden vej.

Nået derhen.En pludselig drejning.Videreført i en lynhurtig bevægelse, som ingen ser-knapt hører, men som   synderen til gengæld mærker resultatet af.Siger ikke noget.Han (aldrig hun) ved besked.Ansigtet glat.

Går tilbage.Med hadet koldt mod ryggen.Med samvittighedens flakkende øjne grinende i mine fodspor. Tappert   rækkende efter trøstende medvidergrin.Ved det.Har selv......for alt for mange år siden selv...

Mærker en kort svie på indersiden af hånden, mest i fingrene.En veltilpas følelse.

Anerkendt handling.Handlende efter ordrer.Nyder at handle efter ordrer.

Modtagerens forskrækkelse forplantede sig på tværs til næste række.Skridter fronten af til fjerneste.Alles øjne undersøgende på én.Følelsen af magt måles ud i skridt.Villige til at følge successen op.Søgende nye ofre.

De store står pænt.Trykker sig, de kludedukker...

Man venter utålmodigt.Venter på at komme ind.Men ingen kan gå, før jeg vil det.Herre over klokkeslettet.Over timeplanens overholdelse. (Skal nok få dem lært at stille op).

5 eller 10 minutter på min kappe (for den dovne lønner frækhed sig. Han ved det. Hader dovenskab!).Det er svært at få dette job besat.

De venter.Hvad er han ude på?Hvorfor må vi ikke komme ind?Mumlen af utilfredshed.Et enkelt dristigt spørgsmål: Hvorfor...?Brøler om ro.Brøler afsindigt!

Alt afhænger af mit humør.Træd mig ikke over tæerne!

L.