Blog
1   703

”Tidsrejsen” tager historien i hånden fra fortid til fremtid

Abonner på nyt om Falihos i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Denne blog er en af de blogs, jeg gerne selv ville have skrevet. Desværre for mig kom ideen og formuleringerne først til Peter Yding Brunbech leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, derfor vil jeg, med Peters velsignelse, gengive dette uddrag, som du kan læse i sin fulde længde på videnscenterets hjemmeside. God jul og godt nytår til jer alle!

Helt anderledes (end f.eks. Pyrus) er det med ”Tidsrejsen”, der ikke, som så mange andre julekalendere, er formet som en traditionel historietime. Her rejser hovedpersonerne frejdigt frem og tilbage i tidsspændet 1984-2014-2044, og selvom tidsrejser også er et element i andre julekalendere, bliver det hos fx Pyrus blot brugt som en art udvidet historiebog. I ”Tidsrejsen” derimod, illustrerer tidsrejserne netop den sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, som er noget helt centralt i vores forståelse af historie. Hovedpersonen Sofie gør sig selv til aktiv medskaber af historien, når hun prøver at ændre den, og understreger netop herved aktivt, at både nutid og fremtid er et produkt af fortiden, og at andre hændelsesforløb og begivenheder kunne have produceret andre nutider og fremtider. Herved bliver Sofie også en meget mere overbevisende illustration af, at vi alle er et resultat af vores fortid, end når rigsarkivar Bertramsen læser højt fra gulnede dokumenter.

Tidsrejsens illustration af historiens betydning styrkes også yderligere af, at den beskæftiger sig med den umiddelbare fortid, hvor vi kan se sammenhængene illustreret. Min 8-årige datter spurgte overrasket, hvordan det kunne være, at husene i 1984 lignede dem i 2014, og lærte bare ved denne simple refleksion mere end ved at høre på mange belærende ord om, hvordan tingene gik for sig, i 1700-hvidkål. Lad så gå, at vi jo ikke alle gik rundt med Moon Boots, Walkman og Ghettoblaster hele tiden i 80’erne, som man lidt får indtryk af. Men Tidsrejsen understøtter naturligt en samtale om før og nu mellem børnene og deres forældre. Og det er en samtale, som de fleste voksne med garanti føler sig mere hjemme i, end hvis de skulle redegøre for, hvem Absalon eller Grundtvig var.

Tidsrejsen er således et dejligt afbræk med den lidt traditionelle omgang med historien, som mange julekalendere anlægger. Og selvom jeg ikke vil dømme om, hvor man er bedst underholdt, vil jeg våge den påstand, at man lærer mere om historie ved at kigge med på DR 19.30 til 20.00 end på TV2 20.00 til 20.30.

God Jul,

Artiklen fortsætter under banneret

Peter Yding Brunbech

http://historieogkulturarv.ucl.dk/kan-man-laere-historie-af-en-tv-julekalender/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.504 andre er allerede tilmeldt