Anmeldelse Pædagogik
0   216

Pædagogik i et hyperkomplekst samfund

Et bæredygtigt miljø og samfund forudsætter praktisering af en bæredygtig pædagogik. Forfatteren giver et engageret og analyserende udspil.

Fakta


Titel
Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling

Forfatter
Hans Månsson

Pris
329

Sider
240

Forlag
Dansk Psykologisk Forlag

Vi lever i et samfund, der karakteriseres som hyperkomplekst, som ændres med stor hast, med truede fællesskaber og problemer med sammenhængskraften. Disse forhold rummer mange udviklings- og udfoldelsesmuligheder for de mennesker, der kan følge med, men også problemer for dem, der ikke kan klare tempoet og de øgede krav.

Artiklen fortsætter under banneret

Forfatteren mener ikke, at den nuværende pædagogik kan rumme og håndtere den stigende kompleksitet. Hans alternativ betegner han som en bæredygtig pædagogik. Vi må udvikle denne pædagogik på grundlag af menneskets sociale natur med iboende parathed til social deltagelse. Gennem dette arbejde må vi udvikle en gradvist større og større social kapital, individuelt og sammen i fællesskaber. Med forfatterens egne ord:

”Hvor social bæredygtighed i udgangspunktet er den naturlige og ikke bevidstgjorte tilskyndelse til at leve i et fællesskab, som medvirker til at skabe social kapital, er bæredygtig pædagogik en kulturelt baseret bestræbelse på at fremme menneskers naturlige tilskyndelse til at indgå tillidsfuldt i relationer og være meningsfuldt forbundet med andre. Bæredygtig pædagogik er således en bevidst og tilstræbt handlen med henblik på at skabe, konsolidere og videreudvikle social kapital i et fællesskab eller i samfundet som hele”.

En nøjere behandling af citatet findes i bogens kapitel 1-2. Kapitel 3 handler om familien og specielt forholdet moder-barn som de sociale relationers arnested. Kapitel 4 rummer et spændende oplæg om inklusion forstået som det at skabe, konsolidere og videreudvikle praksisfællesskaber og skabe mening for alle i fællesskabet. Kapitel 5 om dagtilbuddet handler blandt andet om systematik og indlevelse og om leg og læring. Kapitel 6 indeholder en oplysende og let problematiserende tekst om den nye folkeskolelov. Til sidst bliver specialpædagogikken, socialpædagogikken og den bæredygtige pædagogik behandlet i kapitel 7, 8 og 9.

I forordet siger forfatteren om sin opgave, at den er ideal, ”det vil sige knyttet til et ideal om, hvordan mennesker og verdenssamfundet burde agere. Dette ideal kan synes nærmest umuligt at nå. Ikke desto mindre tages denne udfordring op i nærværende bog, som er båret af en tro på, at det er muligt at ændre kurs, inden det er for sent”. En udpræget engageret og analyserende studiebog.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks