"Vi kan godt gå ud og råbe i medierne om det, der ikke fungerer. Men vi mener, at det er bedre, hvis der er en god dialog lokalt mellem ledere, forvaltning og politikere. Det er også derfor vi har lavet oplægget sammen med børne- og kulturcheferne", siger Skoleledernes formand Claus Hjortdal.

Skoleledere og kommunechefer vil have ærlig dialog om reformen

Det er uærligt at bilde omverdenen ind, at man kan spare på skolen og holde høje mål samtidig, lyder det fra Skolelederforeningens formand. Foreningen sender i dag sammen med Børne- og kulturcheferne et oplæg til dialog på gaden. De ønsker bedre samarbejde mellem skoler, forvaltning og politikere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolereformens og lærernes ændrede arbejdstidsregler sætter en tyk streg under, at der ligger et stort ansvar hos skolelederne. Det er man i ledernes forening både bevidste om og med på. Men skoleledernes er underlagt regler og systemer i kommunen, og de er afhængige af de beslutninger politikerne træffer. Det kræver en god og ærlig dialog mellem skoleledere, forvaltning og lokalpolitikere, mener Skolelederne. De har derfor i samarbejde med Børne- og Kulturchefforeningen udarbejdet dialogoplægget 'Kommunalt Partnerskab for Læring'.

KL-undersøgelse: Hverken ledere eller lærere har indflydelse på tilstedeværelse 

"Vi er nødt til at være ærlige. Det er uærligt at tro, at man kører på første klasse, og så er man i virkeligheden placeret i kreaturvognen. Det værste, man kan gøre, er at bilde sig selv og omverdenen ind, at det går godt, og så i sidste ende fyre skolelederen, fordi han eller hun ikke har haft mulighed for at levere de resultater, man ville have", siger Skoleledernes formand Claus Hjortdal.

For ham er der ingen tvivl om, at hvis reformen skal lykkes, så kræver det en tæt dialog, hvor målet og midlerne er afstemt, og hvor alle tager det ansvar på sig, som er deres - politikere, forvaltning, ledere, lærere, elever og forældre.

"Vi er simpelthen nødt til at se hinanden dybt i øjnene og have en ærlig dialog. Hvis politikerne beslutter, at der fx skal spares i vikarbudgettet, så kan de ikke samtidig forvente, at skolelederne skal kunne nå målet om kompetenceudvikling af lærerne. Der skal vi kunne gøre politikerne opmærksomme på, at man må sænke ambitionsniveauet, og så må lokalpolitikerne tage ansvaret på sig for, at det vil tage længere tid at nå de mål, der er sat på landsplan. Det er et helt andet signal til ledere, medarbejdere og forældre".

Elevernes læring skal gennemsyre alt 

Dialogoplægget indeholder seks punkter, som skolelederne og børne- og kulturcheferne ønsker styrket for at sikre, at det hele tiden er elevernes læring, der er målet.

Den forvaltningsmæssige organisering og arbejdsdeling skal i højere grad understøtte skolernes opgaveløsning. Politiske og forvaltningsmæssige målsætninger skal være tydelige og baseret på fælles forståelse af god skoleledelse. Relevante læringsunderstøttende styringsinstrumenter og -dialog skal give lederne mulighed for at prioritere rigtigt. Der skal være læringsfællesskaber mellem ledere og forvaltning om medarbejdere og elevers udvikling. Kompleksitet må ikke reduceres eller skubbes nedad. Og der skal være bedre dialog og samarbejde i de kommunale fora, så dialogen er oprigtig.  

"Det her er ikke en indbygget kritik, men et forsøg på at italesætte vigtigheden af dialog. Det handler om hele strukturen i forvaltningen. Det handler om, at i hver eneste bevægelse man gør og hver eneste mail man sender, skal man have for øje, at det handler om at gøre eleverne så dygtige som muligt. Når man snakker om PPR, socialrådgivernes rolle på skolerne, eller hvilke folk man ansætter i forvaltningen, så skal man have det mål og sigte. Alle skal holdes op på, at det skal være læringsunderstøttende", siger Claus Hjortdal.

DLF klar med syv bud på god skoleledelse 

Der må ikke spares mere på skoleledelse

I de afsluttende bemærkninger i dialogoplægget opfordrer Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen til opmærksomhed på 'de ledelsesmæssige resurser i kommunen' og på at skolelederne skal 'sikres tid og rum til at kunne prioritere i skolens opgaver'.

"Hver 7. skoleleder er fjernet over de seneste fire år. Så her ønsker vi at gøre kommunerne opmærksomme på, at hvis de vil have ansvar og ledelse, så skal lederne også have tid og mulighed for at håndtere det. Lederne har alt for travlt til at nå rundt. Det er mærkbart nu i reformen, at der er langt flere elever og lærere per ledere, og det gør det svært at nå ud og være pædagogisk leder i læringsrummet. Derudover kommer inklusionen, som giver langt mere arbejde med forældrene. Vi vil derfor gerne gøre politikerne opmærksomme på, at det er en meget dårligt ide at spare flere ledere væk", siger Claus Hjortdal. 

14 procent færre skoleledere siden 2010

Læs mere

Læs dialogoplægget 'Kommunalt Partnerskab for Læring'

Powered by Labrador CMS