“Hvis man vil være tyndere, må man holde op med at æde, slut færdig.” Sådan skriver Mads Holger i sin metafor om, hvordan vi skal have fagligheden tilbage i folkeskolen. I mine øjne er folkeskolen og undervisningssystemet alt andet end et slankeprojekt.

I den danske folkeskole, findes der mange forskellige børn. Nogle er stille. Andre er larmende. Nogle har det fagligt svært. Andre er lynende intelligent. Nogle har sociale problemer. Andre kommer fra ressourcestærke hjem.  Nogle kommer med en madpakke, der er så lækker, at den ligner en take-away-boks fra Noma. Andre kommer uden madpakke. Det er det den danske folkeskole rummer hver eneste dag. Det  er simpelthen for forsimplet at gøre folkeskolen til et slankeprojekt. Vi kan dog være enig så langt: Hvis man vil være tyndere, er det godt, at man ikke har madpakke med. Slut færdig.

Men hvordan skaber vi så et godt folkeskole- og undervisningssystem?

Forskning, evaluering og uddannelse virker

Mads Holger foreslår, at man ikke skal lytte på pædagogisk videnskab og forskning, fordi det er ligeså utroværdigt som den nyeste forskning om kostråd (apropos hans eget kostråd) Jeg er uenig. 

Vi skal blive langt bedre ril at følge op og evaluere på de indsatser, vi har i den danske folkeskole. Ikke nødvendigvis igennem test og prøver, men igennem dialog, forskning og uddannelse. I Skotland, hvor jeg netop har været på besøg i det skotske undervisningsministerium, har skotterne et udpræget fokus på evaluering. Lærerne bliver bedt om konstant at selvevaluere, og hinanden igennem 10.minutters-dialoger. Lærere på tværs af skoler mødes for at udvikle og evaluere på nye faglige tiltag. Lærerne evaluerer lederne, og lederne evaluerer sig selv til politikerne. Eleverne fortæller løbende, hvordan de føler, at de udvikler sig. Hele deres skolesystem er gennemsyret af løbende evaluering. Ikke så hverken lærerne, lederne eller eleverne kan vise, hvem der er bedst i en eller anden national konkurrence, der kan offentliggøres på nettet. Men fordi det udvikler dem. De er i konkurrence med dem selv om at blive så dygtige som de kan. 

Udover dét, skal vi efter- og videreuddanne lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, så de hele tiden har mulighed for at udvikle sig, og så de kan følge med i samfundets udviklingstendenser. Men skal vi sende dem på uddannelser, vi ikke ved om virker? Nej. Vi skal blive langt bedre til at lytte på relevant forskning. Hvor kommer de gode resultater fra? Hvad siger forskningen? Ellers udvikler vi jo i blinde. Man får ikke et bedre skolesystem af at forkaste forskning. Men ved efteruddanne og handle på baggrund af forskning, og ved at have tid til at evaluere indsatserne løbende.

Folkeskolen er et sted, hvor man skal lære noget. Men kan man lære, hvis man ikke trives?

Mads Holger fokuserer hernæst på, at folkeskolen skal være et sted, hvor man lærer noget. Hans mirakelmiddel til, at vi gør folkeskolen til dét, er det klassiske konservative svar: Flere tests. 

Igen er jeg uenig. Hvis du planter en gulerod, men konstant trækker den op af jorden for at se om den er vokset, så giver du den ikke tid til at vokse. 

I min optik, skal vi fokusere på nogle helt andre indsatser for at bringe mere faglighed ind i folkeskolen. 

Først og fremmest tror jeg ikke på, at eleverne kan lære, hvis de ikke trives. Og som jeg tidligere har skrevet, er folkeskolen jo ikke kun for elever, der har det perfekte liv. Hvordan skal en lille dreng kunne koncentrere sig om læsetests, hvis han vokser op i et hjem hvor mor slår far? Hvordan skal en lille pige kunne koncentrere sig om matematik-testen, hvis hun bliver mobbet i frikvarterne? Hvordan skal børn koncentrere sig om en test, hvis de ikke har madpakke med? (apropos) Folkeskolen er først og fremmest nødt til at have fokus på trivsel. God trivsel giver gode faglige resultater. Hvordan skaber vi så faglighed og disciplin i folkeskolen?Ligegyldige tests skaber ikke faglighed. Det gør forventninger, faglig respekt og tid. Jeg mener grundlæggende, at man burde lave en forventningsrevolution i den danske folkeskole. 

Når eleverne kommer til time forventer vi, at de rækker hånden op. Når eleverne kommer til time, forventer vi at de siger godmorgen. Når eleverne har lektier for, forventer vi, at de afleverer dem. Nogle eleverne har et mødetidspunkt, forventer vi, at de møder der. 

Men det skal ikke stå alene. For dér, hvor der er brug for den største forventningsrevolution er til den gode gamle konservative institution; forældrene. 

Vi forventer af forældrene, at de hjælper med lektierne. Vi forventer, at forældrene har respekt om lærernes faglighed. Vi forventer, at forældrene siger godmorgen, når de afleverer deres barn. Vi forventer, at forældre giver deres børn madpakke med. Vi forventer at forældrene ikke bagtaler lærerne foran deres børn. Vi forventer, at forældrene også taler pænt om de andre børn og de andre forældre. Vi forventer, at forældrene deltager i elevernes faglige udvikling. Vi forventer, at forældre lytter til læreren i stedet for at nægte at se deres børns fejl. Og så forventer vi at forældrene forstår det fællesskab, som deres børn indgår i, i folkeskolen. Når alle de her ting, som jeg mener, man burde skrive ned og implementere i kommunerne, er på plads, så kan lærerne måske være lærere i stedet for være et sæt ekstra forældre, der skal kæmpe med verbale slagsmål med forældre, elever og kommuner konstant. Så kan lærerne fokusere på ekstraindsatser for de ekstradygtige og på særlige indsatser for dem med særlige behov.

Dér har du din disciplin og faglighed – gemt væk i forældrenes udlejring af ansvar til de offentlige institutioner. Det er på tide, at vi beder forældrene om at tage ansvaret tilbage, og lader lærerne være lærere. 

Danmark er ikke kun for de talentfulde – Danmark er for dem der vil

Mads Holger skriver også i sin blog, at gymnasiet og handelsskolerne kun skal være for folk med gode karakterer. ”Vi må erkende, at talent desværre kun er tildelt de få.” 

Jeg er igen, igen uenig. Talent skal ikke afgøre, om du får en uddannelse. Det skal din motivation for at uddanne dig. Det skal din vilje til at stå tidligt op og gå i skole og din vilje til at knokle og aflevere dine ting. Og når din vilje udfordres, så skal vi som samfund hjælpe til at det unge mennesker klarer sig alligevel. For det er godt for den unge. Og for samfundet.Jeg er til gengæld enig i, at der er rigtig mange unge, der vælger forkert i dag, fordi politikerne i en årrække har neglicheret og glemt erhvervsuddannelserne. Jeg kender mange forældre, som nærmest bliver triste ved tanken om, at deres børn skal gå på andre uddannelser end STX og HTX, fordi ”Hvordan skal de unge så klare sig?” 

Sandheden er jo, at det er en myte, at man kun kan klare sig, hvis man har en boglig uddannelse. Vi kommer til at mangle elektrikere, tømrere, murere, malere osv. så det basker. Vi mangler folk, der ikke vil sidde på røven hver dag og læse Sokrates eller markedsstrategier. Derfor skal vi gøre uddannelsesvejledningen langt bedre og prioritere erhvervsuddannelserne langt højere. Så skal de elever, der ikke burde gå på et gymnasium nok lade vær med at vælge det. Problemet er, at hver gang vi diskuterer, hvordan vi skal gøre landets folkeskoler og ungdomsuddannelser bedre, så ender det i ligegyldige diskussioner om kvoter og krav. Skal kravet være 02 eller 4? Det er skide-ligegyldigt. Er vi virkelig så konservative (læs: ideløse), at vi ikke kan udvikle vores skole- og uddannelsessystem på andre måder? “Hvis man vil være tyndere, må man holde op med at æde, slut færdig,” siger du Mads Holger. Jeg siger, at hvis man vil være tyndere, så skal man begynde at spise rigtigt.

Mads Holgers blog kan findes her: http://madsholger.blogs.berlingske.dk/2014/12/08/folkeskolens-blodsodenhed-er-en-verdenshistorisk-bjornetjeneste/