Anmeldelse PLC-skolebibliotekar
0   287

Grundbog er en anakronisme

Forfatterne vil for meget og måske også det forkerte i denne lidt overflødige udgivelse.

Fakta


Titel
Børne- og ungdomslitteratur

Forfatter
Merete Flensted Laustsen, Kirsten Jordal

Pris
299,95

Sider
196

Forlag
Høst og Søn

Forlaget betegner bogen som en guide til det børne- og ungdomslitterære landskab, der kan øge den faglige bevidsthed og inspirere og kvalificere til valg af børne- og ungdomslitteratur.

Artiklen fortsætter under banneret

Forfatterne vil nå meget på de små 200 sider, der er til rådighed. Måske for meget. Der er afsat ganske få sider til de enkelte områder, temaer og genrer. I prioriteringen af bogens indhold burde man have overvejet, om alt skulle med. Om det var nødvendigt med cirka 60 siders ”Værd at vide”, ”Leksikon”, ”Priser”, ”Tidsskrifter” og et alenlangt afsnit med kilder. En gennemgang af faget dansk synes heller ikke helt velovervejet i denne sammenhæng.

En guide kunne vel også komme med guidning til de helt relevante kilder? Så den måske trængte praktiker og den studerende virkelig vises hen til netop de og de kilder. Det er forsøgt i afsnittet ”Udvalgte nyere værker om dansk børnelitteratur”. Men igen, alt for mange titler.

Som bogen her foreligger, tilfører den ikke meget nyt om området. Men er nærmere en opsummering af tidligere udgivne titler. Det er en skam, for forfatterne er velskrivende og gode formidlere.

Men det er meget mærkeligt, at både forfattere og forlag fastholder begrebet skolebibliotekarer. Bogen nævner selv den nye bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre, der trådte i kraft sammen med folkeskoleloven den 1. august i år.

Bekendtgørelsesarbejdet har stået på i to år, og i hvert fald det sidste år har man vidst, at skolebibliotekerne blev afløst af pædagogiske læringscentre. Begreberne skolebibliotek og skolebibliotekarer findes ikke længere i lovgivningen. Dermed er også bogens titel en anakronisme.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
363 andre er allerede tilmeldt