Blog
1   542

Digital dannelse er en forudsætning for det oplyste medborgerskab!

Abonner på nyt om It-rådgivningsgruppen i dit personlige nyhedsbrev.


Debatindlæg af Anne Mette Thorhauge og Lisbeth Brunebjerg Holmegaard fra medierådet for børn og unge i forbindelse med IT rådgivningsgruppens arbejde

 

Digital dannelse er kommet på dagsordenen. Dansk IT har nedsat et udvalg omkring danskernes IT kompetencer, Kulturstyrelsen har sammen med Medierådet for Børn og Unge sat sig for at dokumentere danskernes ”media literacy”, kulturministeriet har gjort ”mediekundskab” til et kerneområde i sin børne- og unge satsning, digitale færdigheder er skrevet ind i samtlige fælles mål i den nye folkeskolereform, og så sent som torsdag den 20. november offentliggjorde ICILS sin rapport om 8. klasses elevers computer- og informationskompetencer i 21 lande, herunder Danmark. Rapporten konkluderer, at de danske skoleelever klarer sig godt, men kan gøre det bedre, ikke mindst med hensyn til nogle af de kønsforskelle, der synes at være særligt markante i Danmark i forhold til de andre lande, der indgår i undersøgelsen

Artiklen fortsætter under banneret

Bag denne stime af aktiviteter ligger en stigende erkendelse af, at evnen til at håndtere (digitale) medier er blevet et kernepunkt i vores uddannelsessystem. Den oplyste medborger i det politiske demokrati skal ikke længere blot kunne læse og skrive, rette sin selvangivelse og sætte sit kryds på en stemmeseddel. Den oplyste medborger skal også kunne tilgå sin digitale post fra det offentlige, deltage aktivt og ansvarligt i en vifte af online politiske fora, gennemskue hvilke implikationer ICT lovgivning kan have for privatlivet, samfundslivet og politiske processer, og hvordan disse forhold i stigende grad udfolder sig og forhandles på en global kommerciel og politisk scene.

Som Medierådet for Børn og Unge kan vi kun glædes over, at denne diskussion rejses. Den lider dog under, at digital dannelse fortsat er en meget abstrakt og uhåndterbar størrelse. Det er uklart hvordan digital dannelse relaterer sig til dannelse i bredere forstand, om vi skal satse på bruger- eller skaberkompetencer, om IT er et fag i sig selv eller om det skal integreres i andre fagligheder og så videre.  Det er ikke mærkeligt, hvis den enkelte folkeskolelærer spørger sig selv, hvordan digital dannelse helt konkret skal håndteres i hverdagen og i klasseværelset med 28 rastløse elever. I vores konkrete arbejde med børn, unge og medier gennem mange år, er vi nået frem til tre overordnede perspektiver på begrebet, som muligvis kan bidrage med et overblik. Vi arbejder med digital dannelse i et færdigheds- og anvendelsesperspektiv, et trivselsperspektiv og et medborgerperspektiv. Områder som hver især byder på forskellige typer af potentialer og udfordringer.

 

Digital dannelse i et færdigheds- og anvendelsesperspektiv

Hvad digital dannelse i et færdigheds- og anvendelsesperspektiv angår, handler det om at kunne håndtere relevante teknologier og bruge dem til at opsøge, indsamle, analysere, producere og kommunikere viden. Dette perspektiv er allerede grundigt beskrevet i Forenklede Fælles Mål 2014. Gennemgående for fagene anvendes it og medier som et redskab til informationssøgning, planlægning, analyse og fortolkning samt fremstilling af produktioner med æstetiske, kreative og innovative udtryksformer. Ligesom de fælles mål i primært dansk, samfundsfag og valgfaget medier åbner for elevernes arbejde med egen adfærd og identitet på internettet samt forståelse af medierne og deres indflydelse på kultur og samfund.

Ifølge ICILS undersøgelse befinder størsteparten (46 %) af de danske 8.klasses elever sig på et middelgodt kompetenceniveau, hvor basale færdigheder inden for informationssøgning og indsamling af viden samt simple redigerings- og produktionsfærdigheder er til stede, men hvor graden af selvstændighed og kritisk stillingtagen kunne være større. 30 % af de danske 8.klasses elever klarer sig lidt bedre i den forstand at de besidder en større bevidsthed om graden af troværdighed i webbaseret indhold baseret på fx skabernes motiver. Kort sagt: De danske elever gør det godt, men kan gøre det bedre.

 

Digital dannelse i et trivselsperspektiv

Et andet perspektiv på digital dannelse er, hvordan vi omgås hinanden og varetager vores egen sikkerhed, når vi færdes på nettet. Her er det spørgsmål som mobning, overvågning og persondatalovgivning, der gør sig gældende. Hvordan udbygger vi det eksisterende oplysnings- og forebyggelsesarbejde omkring mobning på digitale platforme? Hvordan overfører vi almindelige normer for en høflig og respektfuld omgangstone til online kommunikationssammenhænge? En ny undersøgelse fra Børnerådets børne- og ungepanel viser blandt andet, at elever i folkeskolens ældste klasser ikke har kontrol over deres onlineliv og efterspørger viden om, hvordan deres data indsamles og til hvilke formål (www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2014/unge-har-ikke-kontrol-over-deres-online-liv). Samme manglende viden om dataindsamling og egen kontrol online viste en række fokusgruppeinterviews blandt 15-16 årige, som Medierådet for Børn og Unge gennemførte med tænketanken Digitale Unge i efteråret 2013 (www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fra-Medieraadet/internet_og_mobil/undersoegelse-nov-2013.aspx). Disse undersøgelser taler for at vi skal sikre, at børn og unge har den nødvendige viden om dataindsamling og datalovgivning til at forholde sig kritisk reflekterende til, hvad de lægger op om sig selv og om andre når de færdes på nettet. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer dette?

 

Digital dannelse som aktivt medborgerskab

Endelig ser vi det i stigende grad nødvendigt at anlægge et bredere perspektiv på digital dannelse i form af digitalt medborgerskab. Her involverer digital dannelse en forståelse af, hvordan globalisering og digitalisering ændrer vilkårene for vores politiske og kulturelle institutioner og processer. Mens den enkelte borger kan forholde sig nok så kritisk reflekterende og forsigtigt til sin egen færden på nettet, er det fortsat politikerne i nationalt og europæisk regi, der må opdatere lovgivningen og regulere de ansvarlige aktører området. Det er ikke en opgave, den individuelle borger kan løfte alene. Og hvis de folkevalgte politikere skal holdes fast på deres beslutninger og deres politiske ansvar, må borgerne vide, hvad de taler om. Her bliver den digitale dannelse til et langt bredere projekt, der handler om vores forståelse af digitale mediers mere vidtrækkende politiske, kulturelle og økonomiske implikationer og hvad det betyder for den verden, vi lever i. Det er både meget omfattende og meget ambitiøst og derfor også, i vores øjne, en passende vision for den folkeskole, der skal uddanne kompetente borgere i dag og i fremtiden.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.213 andre er allerede tilmeldt
VIL DU OGSÅ BLOGGE?

Har du også lyst til at skrive om dit fag, dine erfaringer eller holdninger på folkeskolen.dk? Der er plads til flere, så følg linket og kontakt os.

ANSØG OM EN BLOG HER