Debat

Ris til egen røv

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De folkevalgte agerer offentlige arbejdsgivere, det er 'Keiserens nye klæ'r'. De har ikke noget at have denne funktion i.

I 1993 byggede de en ny overenskomst med Ø-, U- og F-tid, et system, som var baseret på deres mistillid til de offentligt ansatte. Ordningen blev ris til deres egen røv, idet der nu skulle afregnes for hver time, og serviceniveauet faldt, idet de fleste lærere havde betalt af egen fritid for at få det hele til at køre rundt.

Så om igen: En ny aftale, Overenskomst 99, skulle indføres for atter at få gratis arbejde ind ad bagdøren.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tiden skulle nu forhandles lokalt. Og hvor dette ikke lykkes, må den ansatte bare bruge sin fritid som tidligere.

Hvad er der egentlig galt?

Det er betænkeligt, at folkevalgte agerer arbejdsgivere uden anden forudsætning end at være politikere. Befolkningen oplever til trods for verdens højeste skatte- og afgiftstryk forringelser over hele linjen på de områder, som politikerne bestemmer over. Elendighed og manglende kvalitet i de folkevalgtes arbejdsindsats er uendelig. Og dette til trods for deres egne krav om kvalitet.

Den 'offentlige arbejdsgiver' forstår sig ikke på mennesker. Han er gennemsyret af mistillid, mistænkeliggørelse og manipulationer, alt imens han jonglerer med tal og er optaget af disses mystik frem for livskvalitet hos borgerne.

Det er galt, at al virksomhed under de folkevalgtes regi kører med underskud eller nedskæringer. Beregninger holder ikke, budgetter overskrides, i takt med at de offentligt ansatte skal løbe stærkere og stærkere til en øget forringelse af reallønnen. Når formanden for Kommunernes Landsforening plæderer for tillid, så skal her anføres, at det har vi skam også. Vi har tillid til, at vores folkevalgte fremover nok skal skære endnu mere væk af de resterende livskvaliteter i samfundet, vi har tillid til, at de nok skal løbe fra løfter, manipulere og mistænkeliggøre. For det er den virkelighed, vi har set gennem de mange forgangne år.

Lad mig parentetisk anføre, at der ikke findes politikerlede. Det er blot et udtryk opfundet af medierne. Men nok de færreste i Danmark har meget til overs for mennesker, der ikke holde deres ord. Og dette er kernen.

Lærerne kan med deres erfaringsgrundlag ikke længere have tillid til, at kommunerne vil have kvalitet frem for besparelser.

Og så til den anden side af bordet.

Kan vi have tillid til, at vores lærerkredse er dygtige nok til at forhandle vores arbejdtid på plads lokalt? Nogle kan måske. Men kreds 62 kunne end ikke forhandle min vinterferie på plads trods vejledning fra DLF. Skal min arbejdstid underlægges sådanne vilkårligheder?

Er nu alt håbløst?

Nej, der er et spinkelt håb. Kvalitet bygger på dialog og tillid. Og jeg opfordrer nu de folkevalgte til at genopbygge den tillid, som de i årenes løb har nedbrudt, ikke kun over for de offentlig ansatte, men over for den danske befolkning.

Skal vi genvinde troen på demokratiet, kræver det en selvransagelse og udrensning hos de folkevalgte. Der er ingen vej udenom.

Og til DLF. Arbejdstiden skal fastsættes centralt fra foreningen og ikke overlades til kredsene med den manglende ekspertise.

Til selve overenskomsten. Der kan ikke herske tvivl om, at medlemmernes krav må være, at forberedelsestid ufravigeligt følger undervisningstid! Det er ikke noget, der lokalt skal forhandles på plads. Hver undervisningstime kræver sin forberedelse, og hver undervisningstime skal have sit fastsatte kvantum af forberedelsestid. Herom skal der ikke herske tvivl.

Sven Sonnenberg

Fakse Ladeplads

Powered by Labrador CMS