"Vi er nødt til at se på, hvordan vi styrker samspillet mellem specialskolerne, så de kan lære af hinanden. Ellers dør deres kompetencer ud, efterhånden som lærerne går af", siger Per B. Christensen.

Skoledirektør beklager, at samspil om specialpædagogik gik tabt med amterne

Der skete en klar fejl, da kommunerne overtog specialskolerne fra amterne, påpeger skoledirektørernes tidligere formand Per B. Christensen. Fejlen er gået ud over det samspil, der var på tværs af skolerne om specialpædagogiske kompetencer. Det skal der rettes op på, mener han.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Samspillet handlede både om netværk om enkeltelever og om at kunne trække på hinandens kompetencer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi styrker det", sagde børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen, da han for nylig holdt oplæg på et dagsmøde i Faglig klub for specialskoleledere under Skolelederforeningen.

I otte år stod Per B. Christensen i spidsen for Børne- og Kulturchefforeningen. Han har desuden en fortid som speciallærer. Som nyuddannet lærer blev han i 1981 ansat i en amtskommunal specialklasserække på Blæsenborgskolen i Maribo. Dengang var det elever med traditionelle handicap som blindhed og svagt syn, hørehæmmede og muskelsvind, som gik på specialskole.

Skoledirektør: Specialskoler skal tale sig ind i skolevæsnets sjæl

"En række diagnoser med forstyrrelser var ikke opfundet, så jeg anerkender, at jeres felt har udviklet sig enormt på 30 år. Samtidig har vi den udfordring, at vi bruger rigtig mange penge på specialundervisning, samtidig med at mange synes, at vi ikke løser opgaven tilstrækkeligt godt", sagde Per B. Christensen til de små 50 specialskoleledere.

Ros og skos for ny læreruddannelse

Per B. Christensen beklagede ikke kun, at samspillet mellem specialskolerne er gået tabt. Han pegede også på en mangel ved læreruddannelsen, som han har et medansvar for, i og med at han var formand for det udvalg, der i 2012 kom med forslag til en ny læreruddannelse.

"I kan rose mig for, at alle lærere nu skal vide noget om specialpædagogisk undervisning, og I kan skose mig for, at det ikke lykkedes os at overbevise politikerne om, at der fortsat skulle være et linjefag om specialpædagogik. Derfor vil jeg gerne se en klar plan for kompetenceudviklingen på jeres område. Hvis I ikke lærer af hinanden, dør kompetencerne ud, efterhånden som lærerne går af", sagde Per B. Christensen.

Fokus på lærere, hvis elever underpræsterer

Indimellem hedder det sig, at specialskolerne i amternes tid levede i deres egen verden, men den tid er forbi, mente Per B. Christensen.

"Et af målene med skolereformen er, at folkeskolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, men der er lærere, som har undervist den samme elevgruppe i for mange år og ikke forventer sig så meget af dem, for eksempel fordi de kommer fra et bestemt boligområde", sagde han og fortsatte:

"Det bliver let en selvbekræftende filosofi. Som ledelse er i nødt til at gøre noget ved de lærere, hvis elever underpræsterer, fordi der ikke stilles tilstrækkelige krav til dem. Flere og flere vil bryde mønsteret, men vi har en udfordring, også med jeres børnegruppe", sagde børne- og kulturdirektøren.

Eleverne dukker ikke uventet op på 7.-8. årgang

Reformen har alt for stor fokus på det faglige, mente Torben Juel Sørensen, skoleleder på Nyborg Heldagsskole og medlem af bestyrelsen i specialskoleledernes faglige klub.

"Hvordan ændrer vi kulturen, så de fire procent af eleverne, vi har, får lyst til at lære? Vores elever forstår godt, at de skal styre deres temperament, og at de skal lære noget, så de kan få en uddannelse, men vi har brug for opbakning til at gå andre veje, så vi kan ændre elevernes kultur", sagde Torben Juel Sørensen.

Specialskoler tilpasser reformens krav til eleverne

Der er også brug for at drøfte udskolingstilbud til de fire procent, svarede Per B. Christensen.

"Vi må se på, hvad perspektivet er for de fire procent. Hvor mange skal på den nye fleksuddannelse for unge, hvor mange skal i træningsforløb på STU, og hvor mange har brug for et helt tredje tilbud? Eleverne dukker ikke uventet op på 7.-8. årgang. Vi kender dem langt tidligere, og vi skal blive bedre til at sætte mål for dem".

Det kniber med opbakningen til at sætte mål

Det er vigtigt at sætte mål for eleverne, medgav skoleleder Anni Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg. Men det kniber med opbakningen, både kommunalt og nationalt.

"Vores elever er kognitivt svage med en iq på 60 og derunder. Men i kommunen er man ikke gode til at tale om mål for vores skole. Niels Egelund siger, det er vigtigt, at vi har forventninger til eleverne, men evalueringsmaterialerne og de nationale test er ikke udviklet til os. Det er svært at komme igennem med", sagde hun.

Effekt og evaluering handler om at have forventninger til hinanden og til eleverne, understregede Per B. Christensen.

"Vi har ikke rene specialskoler i Næstved, men specialklasserækker på tre almenskoler. Når vi drøfter kvalitetsrapporterne med skolerne, er vi opmærksomme på, at der også skal sættes mål for specialklasserne. Skolerne gør meget ud af, hvilke forventninger de har til hver enkelt elev i den kommende periode. I skal ikke forvente, at Undervisningsministeriet vil hjælpe. Jeg tror, I skal arbejde med det selv", sagde han.

Samarbejdet er i gang på Fyn og i København

På Fyn er en række tidligere amtsskoler begyndt at samarbejde, og de ser blandt andet på, hvilke mål deres elever skal leve op til. Det samme sker i Københavnsområdet.

"Det tyder på, at I arbejder på tværs af kommunerne. Det er det, jeg efterlyser: Hvad kan vi lære af hinanden, og hvor sender vi eleverne med helt særlige behov hen?", sagde Per B. Christensen.