Antorini: Vi har ikke fået henvendelser om lovbrud

Den nye folkeskolelov siger klart, at der skal være et alternativt tilbud, hvis elever fravælger lektiehjælpen. En BUPL-undersøgelse har vist, at hver femte sfo-leder mener, deres skole bryder loven på det punkt. På et samråd i dag understregede Christine Antorini, at hendes ministerium ikke har fået henvendelser om, at reglerne ikke bliver fulgt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var De Konservatives nye uddannelsesordfører Daniel Rugholm, der havde kaldt minsteren i samråd, efter hver femte sfo-leder i en BUPL-undersøgelse har svaret, at deres skole ikke tilbyder et alternativt fritidstilbud til de elever, der har fravalgt lektiecafé.

"Det er ikke godt nok, at der er så klare regler, men at skolerne alligevel svigter elevernes og forældrenes frie valg", mente Daniel Rugholm.

Antorini svarede, at der er tale om klokkeklart lovbrud, hvis ikke der er et alternativt alderssvarende fritidstilbud.

"Bliver vi bekendt med det, tager vi naturligvis kontakt til kommunen", sagde hun på samrådet i dag.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer 

Hun understregede dog, at ministeriet ingen henvendelser har fået, og at BUPL-undersgøelsens datagrundlag svarer til, at det er cirka 47, der har svaret, at der ikke er et alternativt tilbud på deres skole.

"Man ville have fået et mere retvisende billede ved at spørge de kommunale forvaltningchefer. Det er kommunernes ansvar at følge loven - ikke den enkelte institution".

Antorini understregede at ministeriet sendte et brev ud i november med en præcisering af reglerne.

Daniel Rugholm ville dog gerne vide, om Antorini har et overblik over, om alle skolerne dermed har rettet ind og nu overholder lovgivningen, samt hvilke konsekvenser det har for kommunerne, hvis de ikke gør det.

Kan indbringes for statsforvaltningen

"Hvis kommunerne ikke retter ind - men det er nu ikke praksis, at de ikke vil det - så kan vi indbringe den enkelte kommune for statsforvaltningen. Det er den procedure, vi kan sætte i værk", svarede Antorini, som dog flere gange understregede, at ministeriet ikke har fået en eneste henvendelse om overtrædelse af lovgivningen.

Merete Riisager fra Liberal Alliance var mere interesseret i at få af vide, hvornår ministeriet vil fremlægge konkrete tal om, hvor mange, der fravælger lektiehjælp, hvor mange elever der er per voksen i lektiecafeerne, og på hvor mange skoler pædagoger står for lektiehjælpen. Både hun og Venstres Tina Nedergaard fremførte, at lektiecafeernes kvalitet kan have betydning for, hvor mange der fravælger dem.

"Hvornår får vi konkret evaluering? Jeg har lagt mærke til, at man sjældent kan få svar, når man spørger til praksis. Hvis vi skal have en holdning til praksis, må vi jo også vide noget om den", sagde Merete Riisager.

Antorini: Skolens kvalitet måles ikke på antallet af stile 

Christine Antorini svarede, at der er sat evalueringsplaner og følgeforskning i værk for at følge op på implementeringen af reformen.

"Vi skal have nogle nøgletal fra kommunerne, der kan udgøre en baseline. Jeg vil opfordre til, at spørgsmålene stilles skriftligt, så vil jeg gerne give et samlet overblik over evaluering og følgeforskning", sagde ministeren.

"Det er vigtigt på bedst muligt grundlag at kunne vurdere, om det går i den rigtige retning, eller om der er noget, vi skal gentænke".

Merete Riisager garanterede ministeren, at hun vil følge opfordringen.

"Det giver ikke mening at snakke om lektiecafeer, hvis vi ikke har nogen anelse om, hvad der foregår. Vi skal også have af vide, hvor stor forældrenes efterspørgsel er. Lige om lidt kommer der et valg, og så fanger bordet. Vi skal have nogle tal snart", sagde hun.

Powered by Labrador CMS