Debat

Åbent brev til Undervisningsministeren

Er der sammenhæng mellem folkeskolereformens intentioner og grundlaget for den s implementering ... Er der sammenhæng mellem idealplan og realplan?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddrag                                                                                               Læs hele brevet i vedhæftede dokument

Skolereformen i sig selv er for langt størstedelen af denne et godt bud! Kombineret med Lov 409 duer det ikke, da der ganske enkelt ikke er sammenhæng mellem idealplanet og realplanet!

Vi trænger til en ny dagsordenen. Folkeskolen tørster efter næringsgivende væske i form af rammer, hvor der er overensstemmelser mellem de gode visioner og de ressourcer der skal til for at realisere dem. Disse ressourcer er de lærere og pædagoger, der – i øjeblikket - rundt om i landet siger deres job op i folkeskolen, er langtidssygemeldte med stress, bryder grædende sammen i undervisningen eller som resignerer og bare får dagene til at gå.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

At fortsætte arbejdet med folkeskolereformen, som den ser ud i dag med ganske få justeringer og en ny ramme om lærernes arbejdstid er oplagt løsningen. Her tænker jeg ikke på en ny A08 eller lignende. Vi kan sagtens arbejde med de nye forudsætninger, men forholdende skal tilpasses, så arbejdsbetingelserne passer til de udfordringerne lærerne har, og som vi gerne vil have i forhold til at implementere den nye folkeskole.

Det er helt åbenlyst, at kommunerne har særdeles svært ved at håndtere de muligheder og udfordringer, som Lov 409, giver for driftsoptimering. Derfor er det også helt åbenlyst nødvendigt, at regering og Folketing gør noget andet, når Lov 409 udløber med udgangen af marts 2015.