Debat
1   839

Arbejdstidsreglerne - en stopklods for forskningen?

En sammenligning af undervisningsmetoder i Danmark og Finland i et forskningsmæssigt øjemed, har lidt et alvorligt tilbageslag, da stribevis af skole melder fra når der ansøges om muligheden for at deltage som observatør i en skoleklasse for så kort periode som en uge.

Den danske folkeskole har tidligere været kendt for åbenhed, men det er tilsyneladende slut efter at den nye arbejdstid for lærere er trådt i kraft.Ved at kontakte adskillige skoler mhp. at få lov til at observere en engelskundervisning i 9.klasserne og et efterfølgende interview med den aktuelle lærere blot en uge, er resultatet nedslående: Alle sagde nej - de fleste begrundede det med at de ikke havde tid, at de ikke kunne overskue det og nogle få svarede overhovedet ikke andet end et nej.

Formålet var at gennemføre en pilotundersøgelse af undervisningsmetoder i engelsk i afgangsklasserne i skoler i Danmark og i Finland. Dette kunne måske føre til en yderligere fokus på hvad der kunne gøre den danske model endnu bedre, fx i forhold til PISA-undersøgelserne (selvom de jo som bekendt ikke omfatter engelsk som fremmedsprog), men desværre må man formode at afvisningen sker som følge af den arbejdstid der er trukket ned over lærerne i folkeskolen.

Mit besøg i Finland viste en helt anden folkeskole end den som ellers er blevet betegnet som en skole hvor eleverne ikke er så glade som i den danske folkeskole, og hvor disciplin og morakkeri hørte til dagens orden. Her var stemningen ganske anderledes i min undersøgelse, hvor kort den ellers måtte være. Eleverne virkede i Finland både glade for at gå i skole og atmosfæren mellem elever og lærere virkede afslappet og forholdsvis fri.

Jeg er sikker på at den danske folkeskole også kan opvise lignende eksempler, men på grund af den kontante afvisning af at undersøge det nærmere, vil dette forblive en hemmelighed, som ikke uden videre lader sig afsløre.

Artiklen fortsætter under banneret

Naturligvis kan der være grunde til disse afvisninger der - set fra lærerside - kan være ubehagelige erkendelser, nemlig at der er en vis frygt for at blive 'kikket i kortene'. Ikke fordi man sådan set har noget at skjule, men fordi man kan være mistænksom over for hvad en sådan undersøgelse egentlig skal bruges til. Er det endnu en skjult dagsorden der i virkeligheden kommer fra myndighederne og som skal benyttes til at sætte lus i skindpelsen i den ophedede debat om lærernes arbejdstid, eller er det egentlig et forsøg på at evaluere og kritisere lærernes faglige kompetencer? 

Problemet er blot at en sådan afvisning, hvor reel den end måtte forekomme, samtidig kan komme til at virke som en slags bekræftelse af den førnævte opfattelse.

Den finske folkeskolelærere, som jeg besøgte, var ikke alene åben for min tilstedeværelse, men var også stolte af hvad de kunne præstere i undervisningsmæssige forhold. Her blev jeg  for eksempel uden forudaftale inviteret til at overvære en undervisning i andre klasser, både engelsk som fremmedsprog i 8..og 7.klasserne samt til undervisningen i henholdsvis svensk og engelsk som fremmedsprog i en gymnasieklasse udover en uforpligtende snak med de involverede lærere dér.Forskellen på den danske og den finske folkeskole er at alle lærerne i Finland er akademisk uddannede. De er alle uddannet i et femårigt universitretsforløb, hvordimod de danske regeringer nærmest har slået syv kors for sig for at gøre det tilsvarende i Danmark. Der er her forskellige begrundelser, men dybest set handler det vel om det økonomiske, at det så kunne betyde et større lønpres og krav til samfundet.

De finske lærere tjener ikke mere end de danske lærere, men bare troen på at det forholder sig anderledes, kan være en medvirkende årsag til afvisningen af at gøre lærerne til akademikere.Det er interessant at bemærke at da den finske folkeskole i 1960'erne selv mente at elevernes præstationer lå under de øvrige nordiske landes folkeskoleelever, kom der pludselig en stigning af elevernes niveau da man gik fra en seminariemodel til en universitetsmodel.

I modsætning til den danske folkeskole, hvor lærere i forskellig grad gennem historien er blevet ilde set (jf. fx Holbergs beskrivelse af degnene og deres virke som skolelærere i 1700-tallet), har lærerne altid i Finland tilhørt en elite som blev respekteret. I dag fremgår det fx af finske kilder, at blandt de grupper der hører til eliten når det gælder om valg af ægtefæller, ligger lærerne på en af førstepladserne, kun overgået af læger og advokater.  Det tilsvarende billede kan for lærernes vedkommende ikke findes i Danmark. I det hele taget ser det tværtimod ud til at lærerne i høj grad er blevet ofre for en idelig kritik fra både forældre, elever og folk i det offentlige regi, herunder især politikeres side.Her har man været meget optaget af at stille lærerne i et dårligt lys angiveligt fordi man tror at kritik skulle gøre lærerne til bedre undervisere. Den sære tro på at man kan fordrive ondt med ondt, er også kendetegnende for den debat om disciplinen i folkeskolen som også foregår for tiden. Her bliver straf fremfor respekt sat i fokus for at sikre at eleverne er roligere og mere modtagelige for undervisning end tidligere.

Den arbejdstid som lærerne er blevet tvunget til at acceptere har ført til at et rekordstort antal lærere har meldt sig syge som følge af stress, og det har måske også været grunden til at der er mange lærere der siger fra når det drejer sig om at få lov til at overvære deres undervisning. Tænk, hvis det endnu er et politisk forsøg på at kikke lærerne i kortene med henblik på at konkludere at deres undervisning ikke er god nok? 

Dette er sådan set forståeligt ud fra den iagttagelse at der er blevet mindre og mindre tillid til at lærerne udfører deres job på en kompetent og ansvarlig facon, men det har så den bivirkning at den seriøse forskning der faktisk foregår og hvis sigte er et ærligt forsøg på at finde et udgangspunkt for en reel sammenligning mellem de forskningen i de faglige metoder i undervisningen i folkeskolen, har lidt skade eller ligefrem er blevet umuliggjort.

Her kan den tanke opstå at det forhold at lærerne netop ikke er universitetsuddannede og derfor i højere grad bliver udsat for uprofessionel kritik fra tilsvarende uprofessionel kant, gør at de er blevet trætte af al den fokus på de mangler som nogle mener de har i deres undervisning og har valgt at afvise enhver kontakt af den art som allerede er beskrevet i det ovenstående.

I Finland er en læreruddannet egnet til både at kunne undervise på et gymnasium og i en folkeskole. Det gør at der ikke er den samme form for kritik fra gymnasielærerne vendt mod folkeskolelærerne, ligesom kritikken fra universiteterne vendt mod gymnasieuddannelsen heller ikke er til at få øje på.

 

I modsætning hertil byder man de danske folkeskolelærere en  urimelig mistillid med stive arbejdstidsregler, stempelure, mangel på forståelse af hvad undervisning egentlig er og ved udtalelser som "nu skal lærernes arbejde normaliseres*" eller "hvorfor skal lærere ikke undervise i samme tidsomfang som på en almindelig arbejdsplads?"Der går en rød tråd fra den ringere uddannelse som danske lærere har i forhold til de finske, fra de  lærerhistoriske forhold hvor lærerne ofte er blevet mødt med disrespekt i forhold til finske lærere til et arbejdstidsdiktat hvor det ser ud til at arbejdsglæden i den grad er forsvundet, hvor stoltheden af at være skolelærer er blevet borte.Fortsætter denne mistænkeliggørelse af lærerne, denne mangel på forståelse fra det politiske system om at undervisning ikke blot handler om at være fabriksarbejder og skrue på en møtrik eller trykke på en knap på et givent tidspunkt for at få maskinerne til at fungere, men også  handler om engagement, ordentlig forberedelse og stoltheden ved sit arbejde, vil det om føje år se tungt ud med at få kvalificeret arbejdskraft i den danske folkeskole.

Den del af det poltiiske system der i virkeligheden ikke mener at det at undervise er noget særligt der kræver uddannelse og forberedelsestid, men at enhver -uanset baggrund - kan undervise, er ved at vinde indpas.

Det ligger mellem linjerne at en del beslutningstagere blot mener at lærerjobbet er sammenligneligt med fabriksarbejderens, at lærerne blot er en samling klynkehoveder der i stedet burde koncentrere sig om at gøre deres arbejde, men det er samtidig også dem der ikke forstår at Danmark ikke just ligger i toppen i diverse internationale undersøgelser uanset det politiske mantra med at man vil sørge for at det danske skolevæsen ligger blandt de fremmeste i verden.Et så massivt angreb på danske læreres arbejdsforhold pålagt af beslutningstagere hvis viden om uddannelse og læring nærmest er en by i Rusland trods alle muligheder for at blive klogere, er dømt til at ødelægge den sidste rest af respekt om jobbet og i øvrigt gøre den altid pågående forskning til noget uvelkomment, netop som følge af den mistillid der er fulgt i kølvandet på det nye arbejdstidsdiktat -  og dermed kan en forskning i skoleforhold lide ubodelig skade fremover, hvilket ikke kan være i Danmarks interesse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.794 andre er allerede tilmeldt