Anmeldelse Skolepolitik
1   732

Fri fart på afvejen

Den politiske tænkning bag dansk uddannelsespolitik er talbenovet som målermanden i Zirkus Nemo. Men ny bog får smilet til at stivne: Det virkelighedsfjerne talhysteri er virkelighed.

Tænk på et tal

Fakta


Titel
Tænk på et tal

Forfatter
Poul Aarøe Pedersen

Pris
249

Sider
183

Forlag
Tiderne skifter

Dansk uddannelsespolitik er på afveje. Det konstaterer Poul Aarøe Pedersen efter at have fulgt udviklingen, eller måske snarere afviklingen, tæt som journalist i de seneste 15 år – først på Mandag Morgen og nu på Politiken, hvor han er redaktør og lederskribent. Han har læst stakkevis af rapporter, fulgt alle politiske debatter og talt med ganske mange mennesker fra alle dele af det politiske og praktiske liv omkring uddannelserne.

Artiklen fortsætter under banneret

På den baggrund forudsiger han, at vi for første gang i lang tid er ved at sende en generation, der er dummere end deres forældre, ud af folkeskolen. Oplysning er blevet til mørklægning, siger han. Årsagen, som han argumenterer nuanceret, bredt og vedholdende for, er, at vi har forladt en filosofi, der bygger på, at mennesket skal forme omgivelserne, til fordel for en tænkning, der lader omgivelserne bestemme: Vi sigter ensidigt imod et fremtidigt arbejdsmarked, der hele tiden forandrer sig.

Værktøjet, der skal sikre kursen på den lige vej til arbejdslivet, er tal. Og målene er snævret ind, så de kan testes og måles og føre til tal.

Vi satser på præstationer på bekostning af kvalitet. Eleverne bliver vurderet på baggrund af tal, der kun siger meget lidt om en lille del af den enkelte. Men tallene virker motiverende på dem, der får høje tal, og demotiverende eller stigmatiserende på andre. På samme tid har fremhævelsen af fremgang i dansk og matematik, som det væsentligste måleområde, den konsekvens, at vi får A- og B-fag til skade for den alsidigt uddannede unge.

Poul Aarøe Pedersen beskriver, både hvordan præstationskravene påvirker mange elever og studerende negativt, og hvordan de fører til uhensigtsmæssige studievalg. Når børn helt ned i børnehaveklassen kan opleve stress, og når en del vælger studier ud fra deres karaktergennemsnit og ikke alene ud fra motivation, så virker talmedicinen ikke.

Derfor opstiller forfatteren en række forslag til at få kvaliteten tilbage i uddannelsessystemet, blandt andet udmeldelse af Pisa, slut med operative resultatmål, en karakterfri folkeskole, en bedre vejledning og en styrkelse af evalueringskulturen – for nu at nævne de mest folkeskolerelaterede. Han har et særligt afsnit om de erhvervsuddannelser, som gennem årtier har været udsat for politiske svigt, og som en VVS-mand siger: Når vores erhverv uddør, skal I igen skide i skoven. Og noget tyder på, at vi lige så godt kan begynde at øve os.

Absurditeten er i hvert fald fremherskende: 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal have højere status. Derfor skal der også være adgangskrav: mindst 02 i dansk og matematik. Men karakterskalaen er baseret på, at ti procent får mindre end 02.

Poul Aarøe Pedersen er, som en del Politiken-læsere ved, bestemt ingen softliner i sit skolesyn, og han ser mange kvalitative muligheder i skolereformen, når man ser bort fra de operative mål og talfascinationen. Han siger i bogen, at kompetente fagfolk udfærdiger nye mål for skolen, men det er pudsigt, at han ikke ser, at disse fagfolk arbejder under en kompetenceskabelon, som netop har test, kontrol og talopgørelser som forudsætning, og at han som følge heraf stort set undlader at beskæftige sig med dannelsesdebatten. Men så meget desto mere er der grund til at lytte til og drøfte hans beskrivelser af tallenes effekt på de mennesker, der bliver talbedømt.

Når der er ekstra god grund til at tage bogens påstande og argumenter op til vurdering på lærerværelserne, er det, fordi taltænkningen ikke blot har indflydelse på dem, der bliver karakterer til del, men også påvirker dem, der udstikker tallene. Som lærer kan man ikke ryste af sig, at man arbejder i det system, som er på afvej til at skabe de dummeste generationer, der længe er set.

Man kan selvfølgelig sige, at man arbejder efter ordrer, og lade stå til. Men man har vel også muligheden for at anvende de argumenter, som en grundigt researchet bog spiller ud med, til at lave bump, der kan nedsætte den fri hastighed på afvejen. Bogen er for væsentlig til at skulle have en karakter.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ