Anmeldelse Engelsk
0   679

Sådan skal den skæres!

Den første engelskundervisning skal være præget af læringsmål med aktiviteter, der giver lyst til at lære og straks aktivt at bruge sproget. Dette materiale har netop det udgangspunkt, samtidig med at det engelskfagligt er gennemtænkt og gennemført – og ikke bare sjovt.

A Piece of Cake 1

Fakta


Titel
A Piece of Cake 1

Forfatter
Carol Livingstone, Lise Bendtsen

Pris
1.875

Sider
96 sider inklusive web

Type
Teacher's guide/web

Forlag
Alinea


Pris
105

Sider
32 sider inklusive web

Type
Pupil's book/web

"A Piece of Cake" består af pupil’s book, teacher’s guide og en webdel, som elever og lærer har adgang til, når bogen er købt til skolen. I materialet er der fokus på at tale og lytte.

Artiklen fortsætter under banneret

Pupil’s book indeholder alle de gængse temaer som præsentation, tal, farver, tøj, kroppen og vejret. Første kapitel begynder med transparente ord og låneord fra engelsk. Se, hvad I allerede kan!
Hvert opslag i bogen er layoutet, så der skabes fokus og overblik. Indholdet er understøttet af mange illustrationer i bogen, for eksempel introduceres nye ord som en billedfrise nederst på flere opslag.
Også elementerne på webdelen er stilladserende og giver forskellige muligheder for de naturlige gentagelser og for forskellige måder at gå ind i arbejdet med temaet og de vendinger på, der er i spil.

Gennem materialet tages små skridt med hensyn til at introducere nye emner. Der gives mulighed for at gå i dybden og lære på mange måder. Dette giver variations- og differentieringsmuligheder, idet man kan vælge til og fra. Det afgørende er hele vejen igennem, at der er fokus på at bruge sproget, ”do, say, guess”. Der er en gennemtænkt progression, hvor man bygger videre på stof fra tidligere kapitler, for eksempel fra farver til tøj og kroppen.
Bevægelse og sange, ”sing and do”, er en gennemgående strategi. Eleverne skal være aktive, og sproget linkes med lyd, visuel støtte og hele kroppen. Der er sange til hvert nyt emne, og de skaber basis for at integrere fasemålet, der handler om at deltage i lege og sange fra engelsksprogede kulturer. Desuden er der rim/remser som "Humpty, Dumpty". I bogen er der et separat kapitel med yderligere action songs. På webdelen findes flere videoer med rigtige børn, der synger og tydeligvis er forskellige steder i deres sproglige og motoriske udvikling.
Webdelen indeholder i det hele taget materiale til de enkelte kapitler, alle sangene samlet, arbejdsark og billedkort og andet. Opgaverne bliver efterhånden kendt, da de har samme strukturer.

Evaluering er tænkt ind i materialet, da der er et opsamlende board game og oplæg til evaluation på webdelen efter nogle kapitler, der hører sammen. Dette er det eneste evalueringsoplæg i elevmaterialet, og her kunne lidt mere hjælp til læreren have været ønskeligt, eventuelt blot i form at ideer til, hvordan man via iagttagelse af elevernes deltagelse i de TPR-inspirerede aktiviteter kan evaluere.
Bagerst i elevbogen er der en oversigt over, hvad eleverne kan lære på de forskellige opslag. Denne er en hjælp til lærerens formulering af læringsmål og kan også bruges som rammesætning for yderligere evaluering i forhold til konkrete vendinger, der har været i spil.
Der kommer tilsyneladende et afsluttende evalueringsspil på websitet, men det er der i skrivende stund ikke.

Som noget nyskabende er der et forældrehenvendt opslag bagerst i bogen, hvor forfatterne gør opmærksom på, hvordan forældrene kan støtte deres børn. Det vil nok variere, hvor trygge forældre er ved at kaste sig ude i det, men ideen er givet ved at nævne muligheden for at støtte.

Materialet indeholder som nævnt også en teachers’s guide/web.
Lærervejledningen rummer et overblik over materialet og gennemgang af aspekter ved tidlig engelsk, der er væsentlige, for eksempel Young learners are active og English as a classroom language.
Desuden er der nævnt faktorer vedrørende rammesætning omkring timen og en udførlig side til side-vejledning.
I lærervejledningen er der overskuelige input til brugen af picture cards og forskellige forslag til games, der underbygger forfatternes fokus på at gøre og have det sjovt, mens man lærer.
Oversigten med classroom language er en god reminder til læreren om, hvilke udtryk der kan være relevante, men forhåbentlig har de fleste engelsklærere i 1. klasse et afsæt, der gør det opslag overflødigt.

Materialet er for både lærer og elever meget brugervenligt. Det virker upåklageligt rent teknisk, og de understøttende interaktive filer til interaktiv whiteboard eller pc/iPad til eleverne fungerer, som de skal.

Sprog skal læres for at kunne kommunikere med det. I 1. klasse skal der leges med sproget, og eleverne skal have muligheden for at få indlært engelsk på en måde, så de aktiveres så meget som muligt så hurtigt som muligt. Missionen lykkes med "A Piece of Cake 1", og engelsklæreren har uanset afsæt en rigtig god ramme eller støtte i materialet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.759 andre er allerede tilmeldt