Anmeldelse Faglig læsning
0   915

Faglig skrivning og læsning - to sider af samme sag

Elevernes læring og læsefærdigheder forbedres, når skrivning bliver integreret i arbejdet med fagligt stof i alle fag. En konsekvent anvendelse af systemisk, funktionel lingvistik åbner nye muligheder, men lukker samtidig for andre værdifulde tilgange til faglig læsning.

Skriv for læring

Fakta


Titel
Skriv for læring

Forfatter
Lotte Strøm

Pris
497,5

Sider
93


På bogens hjemmeside, dafolo.dk/skrivforlæring, kan man finde 80 arbejds- og vejledningsark, når man har købt bogen

Forlag
Dafolo

Forfatterens udgangspunkt er, at elevernes læseforståelse på mellemtrinnet er for dårlig. Det er blandt andet konstateret i forbindelse med internationale undersøgelser som Pirls og Pisa. Eleverne har ikke en tilstrækkelig viden om faglige begreber og mangler læsestrategier til at tilegne sig fagligt stof inden for folkeskolens fag.

Artiklen fortsætter under banneret

Vejen frem mod bedre læring er, ifølge bogen, et systematisk arbejde med metoder til tilegnelse af fagligt stof. Elevernes hverdagsbegreber skal knyttes an til fagenes begreber, og læreren skal systematisk indføre eleverne i relevante læsestrategier ved en stilladserende undervisning med synlige mål og en grundig evaluering.

At knytte den skriftlige fremstilling sammen med arbejdet med læsning og tilegnelse af det faglige stof er en central del af opgaven. Med udgangspunkt i forskning på området gør forfatteren op med, at arbejdet med skrivning og læsning i folkeskolen ofte sker adskilt. Arbejdet med skrivning er ikke kun en træning i skriftlig fremstilling. Det er også et middel til erkendelse og læring.

Efter et indledende generelt afsnit behandles fem af folkeskolens fag i hvert sit afsnit. Til uddybning af teksten kan man klikke ind på kopierbare opgaver på forlagets hjemmeside. De består af en vejledning til læreren og kopierbare opgaver til eleverne.

I hele materialet er den australske genrepædagogik den store inspiration. Der henvises da også til Ruth Mulvad: ”Sprog i skole”, der har samme begrebsapparat som materialet, nemlig systemisk funktionel lingvistik (SFL).

SFL-begrebsapparatet bruges på fem af folkeskolens fag. Forfatteren udvælger de områder inden for SFL, hun synes er mest relevant inden for de enkelte fag. Der er system i teksterne og opgaverne for alle pengene. Opgaverne er struktureret efter faserne i den kendte Teaching Learning Cycle.

Forfatterens brug af SFL er grundig, systematisk og kompetent. Det har været spændende at være med på forfatterens rejse gennem fagteksternes landskab med SFL.

Imidlertid må lærerne foretage en redaktion af materialet, hvis det skal bruges til undervisning i folkeskolen. Det er vigtigt, at den faglige systematik og et fagsprog læres, og forfatteren giver en glimrende inspiration til tilgange til dette emne. Men den akademisk faglige, deduktive systematik tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til elevernes forudsætninger og motivation. Hvis alle opgaver bruges i den rækkefølge, de er præsenteret i, vil det blive alt for stift og kedsommeligt for eleverne.

Den australske pædagogiks styrke er vel netop, at der opbygges begreber ved en alsidig læring – ikke kun ved løsning af opgaver på et kopieret stykke papir og ved introduktion til svære faglige begreber.

Indholdet i en fagbog skulle gerne i sig selv være så spændende og velskrevet og i en sådan grad tilpasset til eleverne, at de kan læse teksten med lyst. Hvis de først skal igennem en voldsom læring af et omfattende begrebsapparat, før de kan tillade sig at interessere sig for det faglige indhold, mister de hurtigt interessen. Der mangler en relevant læringsdidaktisk tilgang.

Tekster i fagbøger har heller ikke altid den sproglige kvalitet og tilpasning til elevernes forudsætninger, som man kunne ønske sig.

Endelig betyder den konsekvente brug af SFL, at andre værdifulde tilgange fravælges. Således virker definitionerne og opgaverne vedrørende argumentation pauvre og uinspirerende.

Bølger af inspiration fra udlandet kommer og går. Nu er det inspirationen fra den australske genrepædagogik, der er dominerende. I 90'erne var det blandt andet procesorienteret skrivepædagogik. Lærerne må forholde sig kritisk til nye tendenser og ikke eliminere faglige traditioner - for eksempel inden for pragmatik og retorik - fordi der opstår en ny spændende trend.

Men bogen giver en glimrende introduktion til SFL's begrebsapparat, en terminologi, som mange lærere ikke kender eller ikke bruger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
964 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.307 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.893 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.402 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.069 andre er allerede tilmeldt