Debat

Matematik med IT eller IT med matematik?

Mere forskning, tak.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Brugen af IT har i de nuværende og tidligere versioner af Fælles Mål fået en helt central placering. Ministeriet har gennem de seneste år med forskellige formuleringer forsøgt at få os til at inddrage brugen af IT mere og mere.Men nytter al den IT noget? Får eleverne et højere fagligt niveau?

Jeg (og mine to 9. klasser) deltager i et forskningsprojekt, der frem til jul skal prøve at dokumentere, om brugen af CAS-værktøjer i matematik fremmer elevernes matematiske læring. Det er et lille hjørne af den IT-mangfoldighed, der findes derude.På testskolen skal der være en testklasse, der bruger CAS-værktøjer og en kontrolklasse, der ikke må bruge CAS-værktøjer. Undervisningen i klasserne skal foregå efter samme princip/metode, nemlig procesorienteret opgaveløsning. Eleverne udfører to test, en før og en efter. På denne måde skulle forskerne bag gerne kunne måle effekten af CAS-værktøjer. Hvor er det fedt at være en del af.Men hvad nu, hvis det viser sig, at der ingen eller ringe effekt er ved brugen af CAS-værktøjer i matematik? Skal vi så lade være med at bruge dem?For at kunne fungere som lærer i dagens folkeskole, gælder det om, at bruge de rigtige værktøjer, der kan gøre hverdagens udfordringer lettere – og samtidig fremme elevernes læring.I Fælles Mål forekommer ordet digital ca. 30 gange. Indenfor alle kompetenceområder skal digitale læremidler inddrages. Min påstand er, at dette er en politisk beslutning, foretaget uden forankring i forskning på området. For der findes desværre ikke megen forskning på dette område.

Mit ydmyge ønske til fremtiden er, at der indenfor dette område kommer mere forskning, der kan være med til at kvalificere vores undervisning med/i IT.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget