Cirka 7,5 procent af eleverne i Svendborg Kommune bliver undervist i segrerede tilbud. Specialskolerne Den Nye Heldagsskole, Byhaveskolen og Tåsingeskolens centerafdeling for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser tegner sig for 3,5 procent til sammen. Resten går i specialklasserækker eller i tilbud tæt på almenskoler.

KL: Kommunerne har en udfordring med at drage nytte af speciallæreres kompetencer

"Det kalder vi for et integreret miljø, men det er ikke sådan, man gør det op på landsplan", siger skoleleder Lars Kolmos fra Byhaveskolen, som underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. Nogle har også fysiske handicap.

Skolerne har haft mange knopskydninger med lokale speialtilbud

At Svendborg Kommune har mange elever i specialtilbud hænger sammen med en større ændring i skolestrukturen i 2011, som reducerede 19 skoler til 11.

"En analyse af specialområdet viste dengang, at der var sket mange knopskud med specialtilbud på skolerne. Vi besluttede kun at lave enkelte ændringer og omplaceringer af disse tilbud, fordi det var nok med én stor ændring i skolestrukturen. Vi kan konstatere, at vi er bagefter regeringen og KL's mål om, at 96 procent af elevene skal være inkluderet i 2015", siger Lars Kolmos.

Han sidder i en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan der kan opnås besparelser i de segregerede tilbud, og hvordan skolerne kan øge inklusionen.

Fem lærere fyret fra specialskole uden at blive tilbudt forflyttelse

"På grund af nakkefoldsskanninger har vi fået færre elever på Byhaveskolen, og vi fik gjort klart, at denne nedgang indeholder den besparelse, politikerne ville opnå på det tidspunkt. Dernæst lavede vi et katalog til chefgruppen, hvor en besøgsrunde til specialskolerne var et af initiativerne", fortæller Lars Kolmos.

Hurtig inklusion har store omkostninger

Over tre dage har ledere af specialskoler og skoler med specialklasser været på besøg hos hinanden.

Hvert sted gav værtsskolen en introduktion og en rundvisning. Dernæst formulerede deltagerne spørgsmål til værtsskolen i tremandsgrupper til en efterfølgende debat. Til sidst satte deltagerne sig samme i deres egne ledergrupper til en snak om, hvad de ville tage med hjem til deres egen skole.

"Nogle kommuner har hurtigt imødekommet kravet om kun at have fire procent af eleverne i specialtilbud, men vi kan høre, at det har store omkostninger for elever og lærere. Vi vil også gerne have en højere inklusionsprocent, men vi vil gøre det klogt. I stedet for at gå til andre lande for at få inspiration har vi set på, hvad vi kan udlede af vores egen specialundervisning", siger Lars Kolmos.

Specialklasserækkernes lærere er med til at skabe inklusion

Kaj Hørberg er skoleleder på Ørkildskolen, som har specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med yderligere forsinkelser. Han ser to perspektiver i besøgsrunden.

"Når man skal fortælle om sig selv, er man nødt til at være skarp på, hvordan vi gør det muligt for eleverne at deltage i større, almene fælleskaber. Vores første skridt har været at bringe kompetencer fra specialklasserne ind i almenområdet. Lærerne fra specialområdet er med til at understøtte vores arbejde med inklusion gennem målrettede funktioner og indsatser i almenområdet", fortæller Kaj Hørberg.

Speciallærer hjælper kolleger i folkeskolen med at skabe struktur i klassen

Ørkildeskolen er også ved at løbe et pilotprojekt i gang, hvor elever fra specialklasserne skal deltage i afgrænsede undervisningsforløb i almenskolen.

"Der skal ske i form af holddannelse, hvor både elever og speciallærere går med. På den måde får vi også blandet lærerkompetencerne, så vi ophæver begreberne special og almen. Besøgsrunden har givet os god sparring på vores praksis, og vi har fået sat perspektiver på vores inkluderende arbejde", siger han.

Dynamiske elevplaner er velegnede til specialelever

Under besøgsrunderne hæftede Kaj Hørberg sig ved en skole, som arbejder med dynamiske elevplaner på en digital platform.

"Traditionelt laver man elevplaner en gang om året, og ofte er de bagudrettede. I dynamiske elevplaner arbejder man løbende med, hvad det næste trin er, eleven skal nå. Det er særlig godt at gøre målet synligt og overskueligt for elever, som er udfordret på læring, fordi de har svært ved at skue frem i tiden. Dynamiske elevplaner er også et godt dialogværktøj, når man skal tale med forældrene om elevens udvikling", siger Kaj Hørberg.

Specialskoler kan betragte sig selv som spydspidser i arbejdet med reformen

Det stod tydeligt på besøgsrunden, at nogle specialtilbud har indarbejdet nogle af de tanker, der nu er indført med skolereformen, fortæller Lars Kolmos.

"Vi har for eksempel arbejdet med synlige læringsmål i mange år, og det er tydeligt, at det skal vi have arbejdet ind i almenskolen", siger han.

Skyldes segregering skolernes elevsammensætning

Besøgsrunderne har givet meget forskellige billeder af, hvor langt specialtilbuddene er med inklusion ind i almenområdet. Lars Kolmos har fra andre kommuner set eksempler på skoler, som tror, at de er godt i gang, men reelt ikke er det.

"Nogle skoler bruger et sprog, som er up to date med inklusionsagendaen, men den undervisning, man ser i praksis, er ikke altid afstemt med det, man siger, man vil opnå. Derfor bør vi analysere, hvor skolerne i Svendborg reelt er, og belyse, om det for eksempel skyldes elevsammensætningen, når nogle distriktsskoler har en særlig høj segregering til semitilbud. Det interessante er, hvordan vi bedst muligt understøtter den enkelte skole med viden og kompetence omkring evnen til øget inklusion", siger Lars Kolmos.

Måske har nogle distriktsskoler brug for hjælp

Chefgruppen skal vurdere, hvad næste skridt skal være, men for Lars Kolmos er det vigtigt at se på, hvor eleverne i specialtilbuddene kommer fra, så man kan vurdere, om nogle skoler har brug for særlig hjælp, siden de udskiller mange elever.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at vise, hvad vi kan

"Det kan være, at vi skal understøtte skolerne med viden fra specialtilbuddene. Jeg har lige ansat en afdelingsleder fra et videnscenter i en anden kommune, hvor lærere tager ud og servicerer almenskolerne. Det har en ekstrem effekt. Nogle gange er det simpelt, hvad der skal til. At én ser, hvad der sker i klasserummet og yder læreren hjælp til selvhjælp", siger Lars Kolmos.

Specialskolerne har viden at øse af

I stedet for at lade medarbejdere sive ud, når specialskolerne har elevnedgang, bør kommunen bruge deres viden strategisk, foreslår Lars Kolmos.

"Vi kan sætte tydelige læringsmål, og vi kan indrette klasserummet, så det gavner eleverne. Jeg har set klasseværelser for skolestartere, som i god mening har været klistret til med plakater fra første dag. Vi begynder med helt nøgne vægge, og det, der kommer op at hænge, er fra undervisningen", siger Lars Kolmos.

Specialskoler vil mødes med KL om inklusion

Også når det angår læringsmetoder, har specialskolerne erfaringer at bidrage med.

"I for eksempel begynderlæsning bruger vi ikke ureflekteret forskellige læringsmetoder. Vi bruger en metode, som vi ved, der virker på baggrund af evidens og forskningsresultater. Hvis nogle gør det bedre end os, så lærer vi af det. Det nytter ikke at putte sig om sig selv. Vi skal sætte hinandens erfaringer i spil, så vi kan udvikle os", siger han.

Stadig brug for specialiserede tilbud

Det giver god mening, at Svendborg Kommune bevarer nogle højt specialiserede tilbud, mener Lars Kolsmos og bruger sin egen Byhaveskolen som eksempel.

"Vores elever har en lav iq og ofte et neurologisk eller emotionelt handicap, så de bliver formentlig aldrig alderssvarende. Det betyder ikke, at vi ikke arbejder hen imod folkeskolens mål, men vi skal også være realistiske", siger han.

Selv om Ørkildskolen med sit pilotprojekt arbejder på at inkludere elever fra sine specialklasser i almenundervisningen, vil der altid være behov for særlig tilrettelagt undervisning for elever med alvorlige indlæringsmæssige vanskeligheder, betoner skoleleder Kaj Hørberg.

"Hvis den øgede inklusion skal lykkes på forsvarlig vis for elever, forældre og lærere, skal det gøres med afsæt i et værdigrundlag. Eleverne skal opleve, at de trives, de skal have mulighed for at deltage i fællesskaberne på en måde, så de føler sig som en del af fællesskabet, og de skal lære noget", siger han.

96 procent er ikke et interessant tal i sig selv

Inklusion er en opgave for flere aktører, påpeger Kaj Hørberg.

"Derfor dur det ikke, at en skole har to elever med generelle eller vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Man er nødt til at samle eleverne på skoler, som har specialviden og resurser til blandt andet at kunne lave holddeling med almenområdet".

Forskere efterlyser samarbejde mellem folke- og specialskoler

At 96 procent skal være inkluderet er kun et tal, som eksisterer så længe, eleverne er delt op i hele undervisningstiden, mener han.

"Inklusion findes kun, så længe eksklusion til et mere segregeret tilbud er en reel mulighed. Når vi begynder at flette special- og almenområdet sammen, kan man ikke længere gøre det op i et tal. Det er heller ikke interessant. De interessante er, hvordan vi gør det bedst muligt for det enkelte barn", siger Kaj Hørberg.