Understøttende undervisning
3   1244

»Tidspulje til understøttende undervisning er en gave«

Det er vigtigt, at man går ind i dette år som et prøveår og ikke gør understøttende undervisning til noget anderledes, mener undervisningsminister Christine Antorini.

? 56 procent svarer i en panelundersøgelse, at de ikke ved, hvordan understøttende undervisning (usu) skal praktiseres på deres skole. Hvad er understøttende undervisning?

! »Understøttende undervisning er en pulje af tid, man kan bruge på varierede undervisningsformer til at gøre eleverne så dygtige, som de kan. I virkeligheden synes jeg, man skal se den som en gave til, hvordan man kan arbejde bedre med undervisningsdifferentiering, for du kan bruge tiden både til fag som dansk, til tværgående forløb, til bevægelse og til faglig fordybelse og lektiehjælp«.

? Hvad er det nye i det?

! »Det nye er, at man giver større frihedsgrad til at tilrettelægge undervisningsforløb lokalt. Vi har gjort os meget umage med at have få nationale mål. Vi blander os ikke i, hvilke metoder der bliver brugt. Vi giver en pulje af tid, som er til lærernes og pædagogernes disposition, til selv at lægge ekstra faglig tid ind. Det er også derfor, at når mange lærere siger, at de ikke ved, hvad det skal bruges til, så har jeg det også sådan, at jamen … man skal ikke se det som noget helt andet, det er ekstra tid til de undervisningsforløb, man vurderer på den enkelte skole skal bruges til at nå læringsmålene. På den ene side er der ikke noget nyt i det, fordi skoler har forskellige typer af varierede undervisningsformer. Det nye er, at alle skoler nu har den tidspulje, så man kan lave mere varierede undervisningsforløb. Så man starter ikke fra scratch«.

Artiklen fortsætter under banneret

? Er det godt nok, at så mange ikke ved, hvad »usu« er?

! »Jeg vil opfordre til, at man skal lade være med at gøre det til noget helt anderledes. Det er netop en tidspulje til faglige forløb. Man kan hente inspiration på Emu'en, hvor der ligger eksemplariske undervisningsforløb. Vi har også haft et inspirationsforsøgsprogram med skoler«.

? Lærerne siger i panelundersøgelsen, at de føler, de er med i et stort eksperiment. Er det den bedste måde at implementere en ny reform på - at de, der er tættest på eleverne, lærerne, skal prøve sig frem?

! »Nu brugte jeg også selv ordet prøveår. Det er en stor reform med mange vigtige ting i, så jeg tror, det er vigtigt, at man går ind i det som et prøveår. Der er jo nogle bundne opgaver med for eksempel engelsk fra 1. klasse og så videre, men hvordan man organiserer skoledagen, det skal man jo blive klogere på undervejs. Jeg hører, at man på mange skoler er startet op, evaluerer løbende, og så er der nogle ting, man lægger om, fordi man kan se, at det fungerer bedre, nu hvor man har prøvet et par måneder. Sådan skal det være med store udviklingsprojekter«.

? Kan man pålægge en pædagog at leve op til Fælles Mål?

! »Lærere og pædagoger har heldigvis i mange år haft et tæt samarbejde. Nu får pædagogerne en endnu tydeligere rolle, blandt andet også i forhold til den understøttende undervisning. Pædagogerne har jo en faglighed med sig. En del af deres uddannelse er jo, at man har en profil med sig i forhold til natur, idræt, kreative fag. Så der er masser at byde ind med for pædagogerne«.

? Men altså: Kan man pålægge en pædagog at leve op til Fælles Mål?

! »Pædagogerne indgår i et teamsamarbejde sammen med lærerne. Men i forhold til understøttende undervisning kan pædagogerne selvstændigt spille en rolle. Det er jo en fælles skole, og de bidrager med en vigtig faglighed. Men ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen ligger hos lærerne«.

? Lærerne har det endelige ansvar for, at eleverne lever op til Fælles Mål, siger du. Er det ikke et problem at give en fag-gruppe ansvaret for resultatet af noget undervisning, de ikke selv varetager?

! »Lærerne står selv for den fagfaglige undervisning, som der bliver mere af. Understøttende undervisning er trods alt en relativt lille del af undervisningen. Det er op til kommuner og skoler selv at beslutte, hvem der kan varetage den. Det er en ledelsesopgave på skolen, at der er de fagligt relevante resurser til rådighed«.

? Men ledelse hænger jo også sammen med resurser?

! »Det er jo en opgave for ledelsen i skolen, at opgaver varetages af en fagligt kompetent medarbejder«.

? 56 procent svarer, at der ikke er mere bevægelse i skoledagen end tidligere. Nogle, fordi de har brugt bevægelse i undervisningen altid. Andre, fordi det ikke giver mening for dem. Giver bevægelse mening i alle fag?

! »Ikke nødvendigvis. Det er jo også derfor, at de mindst 45 minutters bevægelse er sat ud fra et elevbehov. Der er mange skoler, som har arbejdet med det her og har gode erfaringer med det, og der er derfor masser af inspiration at hente. Men det er jo ikke sådan, at alle fag partout skal have bevægelse«.

? Jeg har besøgt en skole, hvor en bevægelsesleg, der tog 20 minutter af en lektion, gav en effektiv bevægelse på otte-ni minutter. Hvad synes du om det?

! »Jeg kan jo ikke gå ind i sådan et konkret eksempel. Jeg har været ude på skoler, som har arbejdet med bevægelse, hvor det gav ro, og eleverne synes, det var godt. Pas på med at sige, at det ikke virker. Der er rigtig mange gode erfaringer med bevægelse, hvilket også er dokumenteret med forskning«.

? Har du hørt om, at lærere har svært ved at se idéen i, at bevægelse bliver et krav, i stedet for at det lægges der, hvor det giver mening?

! »Nej, jeg har hørt det, som jeres undersøgelse også afspejler, at hvis man som lærer ikke har brugt bevægelse som en del af sine fag, så er det jo en ny opgave. Og det er jo der, hvor man så skal trække på sine kolleger, som har brugt bevægelse, eller trække på de eksemplariske læringsforløb«.

? Hvornår bør lærerne være klar over, hvad »usu« er, og hvordan bevægelse kan bruges?

! »Det her er år ét, hvor nogle af de nye elementer skal prøves af. Man vil blive klogere undervejs, og sådan må det være. Jeg synes, det er i orden, at man det første år lærer af hinanden og finder ud af, hvordan man arbejder bedst med det understøttende og bevægelse«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ