Blog
2   677

Salige er vi enfoldige, når vi snakker målstyring?

Abonner på nyt om Sten Larsen i dit personlige nyhedsbrev.


Output-tænkningen i det nye målstyringsparadigme – ja, det kalder de vise fædre det – er over os i både læreruddannelse og grundskole. De gode og præcise mål skal sikre kvalitet, effektivitet og output. Og nok også en knivspids forbedret PISA.

Derfor er følgende lille historie ganske besynderlig. I hvilken udstrækning forstår de destinerede outputtænkere faktisk betydningen af deres eget moderne mål-spins-univers?

Først lige en personlig understregning af, at selvfølgelig bør alle professionelle lærere arbejde stringent efter kvalitative mål i undervisningen, gennemføre en relevant målstyring i praksis, gøre læringsmålene så synlige som overhovedet muligt og sikre en løbende, målrettet evaluering. Det er ingen professionelle lærere i tvivl om. Og det er der i øvrigt ikke noget nyt i, og det har ikke en pind med de såkaldte Forenklede Fælles Mål at gøre.

Artiklen fortsætter under banneret

Og alligevel er der måske mange grunde til at bevare en kritisk distance omkring læsningen af de nye Forenklede Fælles Mål.  Og ja, det er dér, jeg er nu; efterårstiden er langt om længe blevet moden til systematisk og rolig gennemlæsning af Forenklede Fælles Mål. Sent, ja såmænd. Men nu sker det. For faget Historie.

Den generelle kritiske distance skal jeg senere vende tilbage til. Her blot den lille, annoncerede besynderlighed: I den 35 sider lange vejledning til Historie får vi langt om længe et udvalgt eksempel på et såkaldt læringsmål for et undervisningsforløb. Nu skal man kunne se, hvad et godt læringsmål er, når de nationale mål er ’nedbrudte’, som det hedder i terminologien – øjensynligt et eksempel-princip i alle vejledninger. Vi kommer derfor ind i en 4. klasse, hvor læreren vælger vikingetiden, fordi eleverne skal lære om kronologi og sammenhæng. De nedbrudte læringsmål hedder så (side 25):

L Æ R I N G S M Å L for undervisningsforløbet:

* Eleverne fremstiller igennem værkstedsaktiviteter genstande eller mad, som man gjorde i vikingetiden.

* Eleverne kan fortælle om, hvordan livsgrundlaget for mennesker har ændret sig igennem tid.

Det er eksemplet. Over 35 sider. I mit øjensynlige enfold forventer jeg så, at der kommer et eksempel på læringsmål, der sparker xxx. Både for demonstrationens og eksemplets skyld, men også for at signalere ”se nu bare værdien her…” til svage sjæle og eventuelle skeptikere. Og så kommer dette.

Den første del af målsætningen er på ingen måde et læringsmål. Det er slet ikke et mål – end ikke et dårligt mål. Det er en aktivitetsangivelse.  Og der skal rigtig god vilje til at kalde den nederste målsætning for et læringsmål – i hvert fald et godt et af slagsen. Dertil er det alt for abstrakt, alt for lidt konkret, og meget vanskeligt at udføre en målrettet evaluering på.

Jamen…?! Må mit enfold være mit skjold.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.630 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om dine fag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for historie og samfundsfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.