Folkeskolens leder:

Nødråb fra lærerne

Gnavende stress, manglende indflydelse, ofte forberedelse i små bidder. Under alle omstændigheder for lidt tid. Dårlig samvittighed over for de svage elever og forældre. Manglende planlægning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Og en stille glæde over at lukke skoledøren efter sig og holde fri aften og weekend.

Oplever du noget af dette?

Så ligner du det store flertal af dine kolleger. Folkeskolen har nemlig spurgt lærerne, hvordan de oplever skolelivet med reform og nye arbejdstidsregler. Resultaterne er dyster læsning.

Kun lidt flere end hver tiende lærer oplever, at det er muligt at nå opgaverne. Resten løber og løber i et forsøg på at undgå, at deres egne forringede vilkår kommer til at gå ud over eleverne. Enkelte sniger sig til at arbejde lidt hjemme bag en lukket dør, men de fleste holder sig til den arbejdstid, som lov 409 har dikteret dem. Det er gået op for mange, at de tidligere har arbejdet mange flere timer, end de fik betaling for.

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde 

Antallet af kommentarer i undersøgelsen - i alt 58 tætskrevne sider - er rekord blandt de undersøgelser, Folkeskolen har foretaget.

»Jeg laminerer ikke mere små spil til at krydre undervisningen og har ikke overblik over bevægelseslege. Jeg er blevet en lærerrobot«.

Sådan lyder en af de mere positive kommentarer. De helt negative siger bare, at der ikke længere er tale om undervisning.

De mange nødråb fortæller om et lærerliv, hvor stort set alt er under pres, og ansvaret over for eleverne får den dårlige samvittighed til at gnave. Selv i den fritid, som mange til deres egen overraskelse oplever som ganske behagelig og nødig vil af med igen.

Man tager sig til hovedet over, at nogen kan have ønsket, at den danske folkeskole skulle havne i den situation. Og hvordan det skulle kunne blive til et fagligt løft og afvekslende og inspirerende undervisning, skal man være politiker for at forstå.

Der er også overraskelser. Det er forbavsende, at langt de fleste lærere oplever, at de har meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. Her kunne lederne ellers have gjort noget for at få det hele til at glide lidt lettere. Men det kræver naturligvis også tid …

Som lederskribent vil man gerne slutte med noget opmuntrende. Men det er svært denne gang. Måske kan man sige: Læs de mange kommentarer. Dyrk galgenhumoren og alle de forskellige strategier, som folk bruger for at klare hverdagen. Lyt til de lærere, redaktionen følger gennem resten af året. Læs om de 12 procent, som klarer det trods alt, og de 16 procent, som har fundet på nye måder at arbejde på.

Flere deler forberedelse, 
og eleverne retter selv


Der er stadig masser af liv og kræfter tilbage. Du er i hvert fald ikke alene. Opmuntrende? Ja, det kan jo ikke fortsætte sådan, for så er der ingen folkeskole om kort tid. Reformen blev bygget på forkerte forudsætninger. Det må politikerne erkende og så begynde at justere, så den kan passe til virkeligheden.