For et halvt år siden skrev vi her om kontrol og tillid i forbindelse med brugen af Internet. Siden har vi og vores medredaktører jævnligt sat fokus på emnet, herunder pornografi på Nettet, downloadning af hacket software, chat på Nettet og så videre. Da undertegnede skrev om emnet sidst, var det med et nødråb om ikke at forfalde til stigende kontrol af nettrafikken i edb-lokalerne. Vores argument var, at kontrol ikke løser det grundlæggende problem med misbrug af Internet-adgang. Kontrolsystemer ligefrem fordrer omgåelse og frister de svage sjæle, som netop kunne havde brug for at få opbygget en god netetik. Netetik kan efter vores overbevisning kun opbygges gennem gensidig og berettiget tillid mellem bruger og udbyder.

På den baggrund er det med stor bekymring, at man i sidste uge kunne læse om den første principdom om overvågning af ansattes brug af Internet i en kommune, herunder folkeskoleområdet. Dommen slog fast, at det er tilladt at overvåge brug af Internettet blandt de ansatte, herunder elever. Det er et klart skridt væk fra det gode informationssamfund og en styrkelse af overvågningssamfundet. HK, som organiserer mange af de ansatte i kommunerne, var straks fremme og sætte spørgsmålstegn ved dommen, og deres modargument burde vække til omtanke. Modargumentet var, at hvis man har behov for at overvåge sine medarbejdere, så må det bunde i et langt mere grundlæggende tillidsbrud mellem arbejdsgiver og medarbejder. Deri har de efter vores overbevisning fuldstændig ret, og man kunne godt ønske sig, at Danmarks Lærerforening kom med en lignende stillingtagen. Når det er så vigtigt at tage stilling, så handler det i al sin enkelhed om, at sådanne principielle diskussioner er med til at forme ikke bare anvendelsen af informationsteknologi (IT), men informationssamfundets udvikling som helhed.

Teknologien kan bruges til mange gode ting, men der ligger i informationsteknologien også kimen til et Big Brother-samfund. Hvis ikke vi er opmærksomme på de faldgruber, så kan informationssamfundet hurtigt blive et mareridt. Det er pudsigt, at så få reagerer på de nye kontroltendenser inden for IT-brug, når man samtidig finder det utåleligt, at arbejdsgiverne aflytter telefonsamtaler foretaget fra arbejdspladsen. Det er fuldstændig det samme, bare med endnu mere vidtrækkende konsekvenser.

Spis brød til, vil nogle måske sige. Jo tak, men omvendt så står vi midt i en tid, hvor informationsteknologien er ved at finde sine former og konkrete praksis. Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling også i folkeskolen. Skal eleverne opdrages til, at de overvåges i deres informationssøgning, at systemet er baseret på mistillid og skal omgås? Eller skal de have et ordentligt forhold til Internettet baseret på oplysning og god etik. I bund og grund handler det også om børnenes rettigheder i dag og ikke mindst i fremtiden. Valget er vores, men det kræver, at vi tager stilling og blander os i debatten. I første omgang må man ude på skolerne gennem erfaringer søge de rigtige løsninger på anvendelsen af informationsteknologien og forberede sig på, hvordan man pædagogisk tackler de problemer, som opstår i kølvandet på selv samme udvikling. Vi har i Danmark en god tradition for at løse problemerne på den pragmatiske måde uden at indføre kontrolsystemer. Lad os bevare den enestående tradition. Hvis skeptikerne vinder, kan det i sidste instans grave en uoprettelig kløft mellem arbejdsgiver, lærer og elever.