Blog
1   598

Globalisering på skemaet i alle fag?

Abonner på nyt om Geografi i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Globale temaer på skoleskemaet

De nye Fælles Mål på grundskoleområdet er nu klar til brug. Arbejdet blev sat i gang, fordi en offentliggjort EVA-rapport fastslår, at lærerne ikke i tilstrækkelig grad anvender faghæfterne, når de tilrettelægger deres undervisning (EVA, 2012). Opdraget var derfor at udarbejde faghæfter, der indeholder forenklede og et færre antal trinmål, men samtidig faghæfter, der indholdsmæssigt giver en større uddybelse af læseplaner og undervisningsvejledninger i fagene (Folkeskolen, 14, 2013). De nye faghæfter blev indført fra skoleåret 14/15 i forbindelse med, at den nye skolereform blev effektueret.

Visionerne for den nye skolereform er at give folkeskolen et fagligt løft. I aftaleteksten ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”  fremlægges en række initiativer, der, sammen med de nye Fælles Mål, skal styrke fagligheden ude på landets skoler. Undervisningen i folkeskolen skal i større grad baseres på viden og resultater fra forskningsprojekter, som skal indgå i lærernes undervisningsplanlægning. For at sikre en sammenhængskraft mellem folkeskolen og aktører som fx BUPL og KL, nedsættes en ekspertgruppe af praktikere -Læringskonsulenter, der i samarbejde med lærerne skal forbedre kvaliteten af undervisningen og derved sikre målbare forbedringer hos eleverne og af lærernes egen praksis (Aftaleteksten for Folkeskolereformen, 2013). Et konkret eksempel på et sådant initiativ er netop meldt ud af Udviklingsminister Christian Friis Bach.

Globalisering på skemaet i alle fag

I en artikel i Politiken foreslår Christian Friis Bach at et antal læringskonsulenter ansættes, til at styrke skolen i forhold til undervisning i globalisering i alle fag og herunder særligt undervisning, der handler om Ulande og Ulandsproblematikker (Politiken, 13. august 2013).

Artiklen fortsætter under banneret

Der er afsat 4. mio. kr. af DANIDAs oplysningsmidler til at løfte denne opgave. Ideen er, at læringskonsulenterne skal inspirere lærerne ude på skolerne til, hvordan de kan sætte fokus på globalisering i de fag de underviser i, bl.a. ved at komme med ideer til konkret indhold, materialer og ved at opdatere lærerne i forhold til aktuelt viden på området.

Som udgangspunkt kan vi i Fagudvalget kun hilse initiativet velkomment. Globaliseringsproblematikker, herunder også problematikker der knytter sig til ulande og en skævvridning af verden, er i høj grad en central del af geografifaget. Det afspejler sig i øvrigt også i det nuværende faghæfte for faget hvor begreber som netop ”Globalisering”, ”Levevilkår” og ”Ulande” er nævnt. Initiativet fra Udviklingsministeren understøtter ligeledes geografifagets vigtige plads i folkeskolens fagrække, men det viser også, at geografifaget optræder i en lang række af andre af folkeskolens fag. Og det er en væsentlig pointe, når man tager det begrænsede timetal, som geograffaget råder over, i betragtning.

Når det er sagt, vil vi påpege at det nye initiativ kan virke som om, at det er nyt at tænke den globale dimension ind i undervisningen. Derfor kan det for lærerne måske virke som endnu en bemærkning om mangler i lærernes arbejde. Det er vores indtryk, at der iværksættes masser af gode forløb, hvor globalisering og ulandsproblematikker tages op. Ligeledes er der allerede mange spændende tilbud at trække på, når undervisningen skal tilrettelægges. Eksempelvis kan nævnes Ibis tilbud ”Hele verden i skole” og herunder ”Læseraketten” eller Cares ”Storytellers”.

Når konkretiseringen af de nye Læringskonsulenters arbejdsopgaver skal udmøntes, er det derfor oplagt at skæve til hvad der allerede er af tilbud. Det er især hensigtsmæssigt, fordi Danidas oplysningsmidler kan bruges i så mange andre sammenhænge, der giver mening. Ideen med læringskonsulenterne bør ikke blive en gentagelse af allerede eksisterende tilbud, men derimod bidrage med noget nyt der samtidig giver mening og sammenhæng i lærernes arbejde med eleverne. Det er naturligvis oplagt, at man i sin undervisning trækker på inspirerende ressourcepersoner, der kan bidrage til en mere interessant og indholdsrig undervisning. For det er klart, at lærerne ikke kan være opdaterede på alle aktuelle områder konstant. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er nok kun at indhente viden og inspiration til hvad man kan implementere af globale elementer i undervisningen for at skabe en god undervisning, men at det i høj grad også handler om at gøre undervisning i globalisering virkelighedsnær og forståelig for eleverne. Derfor synes vi, at det er godt, at der i det nye initiativ gøres opmærksom på væsentligheden i at den globale dimension i større grad skal integreres i skolens fag, i stedet for blot at blive belyst gennem en enkeltstående emneuge i løbet af året, som Christian Friis-Bach melder ud i sin pressemeddelelse: ”Det handler ikke om at introducere en emneuge om Afrika, men derimod om at integrere den internationale dimension i den undervisning, der allerede finder sted”.

Samfundsvækst eller medmenneskelighed?

Man kan blive i tvivl om hvilken hensigt, der ligger bag det nye initiativ. I en pressemeddelelse på Udenrigsministeriets hjemmeside, kan man læse at der især lægges op til at vi fremover skal fokusere på de ulande der er særligt i vækst: ”Danske skolebørn skal lære mere om nuværende og tidligere udviklingslande, som i dag er fremadstormende økonomier. De 20 lande i verden, der forventes at have den højeste vækst de næste år, er alle udviklingslande, heraf 11 i Afrika, otte i Asien og et enkelt i Latinamerika”. Set fra Fagudvalgets perspektiv er arbejdet med globalisering og ulandsproblematikker ikke blot et spørgsmål om at indføre eleverne i en indsigt i, hvilke lande vi fremover skal satse på at samarbejde med. Det er i høj grad også et spørgsmål om at give eleverne indsigt i bredden i verdens forskelligheder og at lære dem at tage stilling til, hvorfor verden ser ud som den gør, bl.a. ved at de lærer at forholde sig til de processer, der udspiller sig i samfundet. Dermed er det ikke blot et spørgsmål om vækst og økonomi og om at uddanne eleverne til at konkurrere i et fremtidigt verdenssamfund, men også i høj grad et spørgsmål om at lære dem at forholde sig til, hvad det er for en verden de ønsker at leve i. Sagt med andre ord at uddanne dem til det som Peter Kemp kalder for ”Verdensborgere”. Dette indebær bl.a. en forståelse for andre mennesker, deres levevis og kulturelle forskelligheder og således også dannelsen til medmenneskelighed. 

Med tilladelse fra forfatterne: Christina Kürstein og Ditte Pagaard

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.347 andre er allerede tilmeldt