I foråret 2015 udkommer læremidlet Idræt på hjernen til elever og lærere i udskolingen. Læremidlet har været under udvikling af lærerstuderende ved Læreruddannelsen UC Syddanmark Haderslev og undertegnede siden 2011, og der er tale om et non-profit flergangs-materiale udgivet af UC Syddanmark. De første spæde afprøvninger af kapitlerne viser, at både elever og lærere skal vænne sig til at bruge et sådant læremiddel, men også at de faktisk får ”idræt på hjernen”, og kan øge deres faglige udbytte. Så håbet om, at Idræt på hjernen kan ændre idrætsfaget i folkeskolen fra et rekreativt aktivitets- og bevægelsesfag med lav status i skolekonteksten (jf. SPIF-rapporten, Munk & von Seelen 2012) til et mere teoribaseret læringsfag med højere status, hvor refleksion med og dialog om det faglige stof indgår i en læringsmålstyret praktisk idrætsundervisning, lever fortsat….

Idrætslærere er voldsomt udfordrede

SPIF-rapporten 2011 dokumenterede, at idrætsfaget har massive udfordringer med at nå sine mål. Med de reviderede Fælles Mål 2014 er der skruet markant op for, hvad elever skal opnå af færdigheder og især viden i skoleidræt. Så kontrasten mellem ministeriets intentioner og virkelighedens idrætsundervisning kan vokse yderligere. Men nye vinde blæser. Med aftalereformen på folkeskoleområdet indføres der en prøve i idrætsfaget i slutningen af 9. klasse. Da prøven især måler på tilegnelsen af fagets færdigheds- og vidensmål og bedømmes tydeligt med en samlet karakter, kan man forestille sig, at idrætslærernes ansvar for målopfyldelse øges, hvilket medfører, at undervisningen i højere grad vil afspejle Fælles Mål (von Seelen 2012). Med andre ord betyder prøven, at lærerne – skønt de generelt ikke prioriterer at inddrage teori (Munk & von Seelen 2012) – bliver nødt til at finde en måde, hvorpå teori inddrages i idrætsundervisningen.

Med idrættens mangeårige kultur for at være rekreativ, ret teoriforladt og omhandle praktiske idrætslige aktiviteter, med elevers forforståelse af skoleidræt og med skoleidrættens omskiftelige rum, vilkår og lave status i skolekonteksten in mente, bliver det en overordentlig vanskelig opgave for den enkelte lærer. Vanskelighederne forstærkes af, at fagets mål er mere ambitiøse end tidligere, og at elever bør vænne sig til fra de små klasser, at teori også er en del af idrætstimerne (Munk og von Seelen). Det forhold at lederne tvivler på, om deres ansatte læreres teoretiske kompetencer til at løse opgaven er tilstrækkelige (ibid), at mange ledere påtænker at skære i lærernes forberedelsestid til idræt (Nielsen & Jessen), og endelig at lærerne selv ikke magter at undervise læringsmålstyret (Munk og von Seelen), peger også på, at opgaven vanskeligt bliver løst tilfredsstillende. Endelig findes der heller ikke – til forskel fra boglige fag – nogen lærebog til eleverne til skoleidræt, som ellers kunne præsentere, didaktisere og fastholde teori.

Begrundelser for Idræt på hjernen

Netop en lærebog til undervisning, dvs. til eleverne kan måske udgøre den nødvendige hjælp og opbakning til lærerne med bl.a. at forbinde teori i idrætsundervisningen. J.A. Comenius´ (1592-1670) to argumenter om dels, at lærebogen frigør fra den lærercentrerede undervisning og lærerafhængige samtale og giver mulighed for selvvirksom læring, dels at lærebogen frigør fra den mundtlige tradition ved, at eleven får mulighed for selvanskuelse (Graf, Hansen & Hansen 2012), gælder også i dag og har i et praktisk fag som idræt et særligt stort læringspotentiale. For Comenius´ didaktiske anskuelsesprincip, der bl.a. omhandler, at sanserne er vigtige for læringsprocessen, og at ting får deres betydning i en brugskontekst, åbner op for tydeligt at forbinde teori og praksis med særlig værdifulde læreprocesser til følge i et kropsligt fag som idræt. Lærebogens billeder, figurer, tekst og videoer – via den teknologiske udvikling – kan ikke blot have en illustrerende eller motiverende funktion, men tildeles også betydning for selve erkendelsen og hukommelsen (ibid). Altså bør der med fordel knyttes en hjemmeside til læremidlet – i dette tilfælde hjemmesiden www.idrætpåhjernen.dk , som desuden ofte vil blive anvendt som en slags ”flipped learning”, (jf. Hachmann & Holmboe 2014).

Lærebogen til eleverne suppleres i Idræt på hjernen af en lærervejledning (om undervisning, dvs. til lærerne). Da idrætslærere i høj grad opererer ud fra personlige præferencer og mindre ud fra Fælles Mål (Munk & von Seelen 2012), er lærervejledningen højt didaktiseret. Ellers vil aktiviteter og indholdet i lærebogen kunne udfolde sig i flere mulige retninger end tilsigtet. Lærervejledningen er også kraftigt suppleret af hjemmesiden, da det nedsætter den sparsomme forberedelsestid.

Afslutning

Opsummerende består Idræt på hjernen af en elevbog, en højt didaktiseret lærervejledning og hjemmesiden www.idrætpåhjernen.dk . Og læremidlet bliver bygget op på en måde, så det vil:

Forbinde alsidig teori (både natur-, human- og samfundsvidenskabelig teori) i praksis

Angive læringsmål ud fra Nye Fælles Mål og angiver tegn på læring

Indirekte forberede eleverne til prøven i idræt.

Have et alsidigt indhold og være tematisk opbygget med en naturlig progression

Rumme alle kompetenceområder, og alle færdigheds- og vidensmål for 8.-9. klasse

Sikre refleksion og samtale om stoffet

Være formidlet i et sprog, så eleverne bedst muligt kan forstå og anvende det

Fredag den 24. oktober 2014 præsenterer jeg læremidlets opbygning på Idrætslærernes Forum i Vingsted. Er du ikke med der, kan du få et indtryk af læremidlet på www.idrætpåhjernen.dk (tjek evt. www.idrætpåhjernen.dk/e for en kort amatørvideo-intro til læremidlet). Jeg håber, når læremidlet udkommer, at idrætslærere i hele landet vil prøve kræfter med Idræt på hjernen – eller andre læremidler til undervisning målrettet skoleidræt. For jeg er helt overbevist om, at et sådant læremiddel giver langt bedre forudsætninger for, at elever kan nå fagets meget ambitiøse færdigheds- og vidensmål. Men det kræver en kulturændring for os alle – en bevægelse hvor vi skruer lidt ned for idrætsfeltets logikker (rekreativ, konkurrencepræget, de stærkes ret m.m.) til i højere grad at lægge vægt på skoleområdets logikker (teoribaseret, målstyret, inkluderende m.m.). For sat på spidsen: hvis den kulturændring ikke lykkes, og det til tider er vanskeligt at kende forskel på, hvad der foregår i idrætsfaget, contra hvad der foregår som daglig motion og bevægelse i skoletiden, kan man lidt frækt spørge om, hvad vi så skal med idrætsfaget…?

Så god kamp til alle, der tør kaste sig ud i at finde ”idræt som læringsfag”. Og rigtig god læring!

v/lektor Martin Elmbæk, Læreruddannelsen Haderslev, UC Syddanmark

Litteratur:

Graf, Stefan Ting; Hansen, Jens Jørgen; Hansen, Thomas Illum (red.) (2012): Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler. Forlaget Klim, Århus N

Munk, Mette & von Seelen, Jesper (2012): Status på Idrætsfaget 2011, Kosmos

Nielsen, Asger Gørup; Jessen, Bodil: Sådan vil skolelederne skære i forberedelsestiden. Berlinske 26. april 2013

Von Seelen, Jesper: Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne, ph.d-afhandling v/SDU