”Kan du så komme herop Ali. Ræk din hænder frem” blev der råbt fra læreren, også faldt slagene ellers en efter en på Alis fingre.

I Danmark har vi alt det som millioner af mennesker verden over misunder os for. Ikke nok med, at vi får gratis skolegang, men vi får søreme også penge for at gå i skole!

Nogle af de større danske medier frembragte i april en artikel om, at danske elever trækker Danmark ned i PISA testen, fordi de simpelthen er for dårlige. Skyldes det, at undervisningen mangler kvalitet eller er det eleverne som er blevet for dovne?

Jeg holder motivationsforedrag under titlen ”Fra børnearbejdere til direktører” hvor jeg deler ud af mit liv til eleverne. Jeg er født i Afghanistan hvor jeg boede de første år af mit liv indtil jeg flygtede til Pakistan og derfra blev familiesammenført med min far i Danmark.

Mit barndom bestod af alt andet end det som man vil kendetegne som et ”sundt barndom” her i Danmark. En typisk dag bestod af fysisk hårdt arbejde fra tidligt morgen til sent på aftenen, hvis man var privilegeret nok, så havde man skolegang om formiddagen og arbejde om eftermiddagen. Det var dog langt fra de fleste som havde råd til dette.

I Afghanistan betalte vi nemlig ikke kun for undervisningen og ens skolegang, men dertil også til ens bøger, materielle og endda skolebord og stole. INTET var gratis. Lærerne var for det meste også inkompetente og kunne knapt nok lærere de mindste elever deres stof, fandtes der en kompetent lærere, så var han umulige at komme i nærheden af pga. efterspørgslen på ham. Der var strengt disciplin og man blev straffet godt og grundigt, hvis lektierne ikke var i orden eller hvis man var uromageren i klassen.

”Kan du så komme herop Ali. Ræk din hænder frem” blev der udråbt fra læreren også faldt slagene en efter en på Alis fingre. Smerten var uudholdeligt, men det var fremgangsmåden på det tidspunkt. En anden straffemetode var, at eleverne blev bedt om, at holde hænderne strakt op i vejret. I 5, 10 eller 20 min. Var det ikke nok, blev man bedt om at sidde på hug, bringe armene igennem ens ben og tage fat i ørerne. Sådan sad man også indtil læreren synes, at man havde lidt nok.

Det var en typisk skoledag, hvor frygten for læreren konstant var i hvert elev, og hvor man ikke læste af lyst med af frygt.

Jeg kom til Danmark som 12 årige og straks så jeg et helt nyt verden. En af de første oplevelser jeg havde med skolen var min klassekammerat, som skændtes med læreren og lige pludseligt råbte han til læreren ”HOLD NU DIN KÆFT”…

Jeg fik et kæmpe chok og jeg ventede og frygtede nærmest, at læreren ville tage pinden frem og straffe min kammerat. Men der skete ingenting. Læreren bad ham om, at gå ud af klasseværelset og vente udenfor. Færdig. Ingen straf, ingen pind, ikke noget med at stå med armene i vejret. Jeg fattede ingenting men jeg var rigtig lettet.

Med tiden lærte jeg hvor godt eleverne i Danmark har det, her bliver eleverne ikke set ned på, men man ser eleverne som fremtiden, deraf citatet ”Eleverne er fremtiden”.

I Danmark har vi alt det som jeg og millioner af andre elever ikke havde. Skolen er gratis, bøgerne er gratis og folkeskoleelever bliver endda hentet og kørt fra deres hoveddør – GRATIS. Ikke nok med det, så får vi også løn for at gå i skole. Hvad mere mangler vi for, at kunne udvikle os og blive endnu bedre?

Den unge generation er født i det som jeg vil betegne for guldalderen for den teknologisk udvikling. Vi har en avanceret viden præsenteret foran os, vi lever i et globaliseret verden hvor det, at rejse til USA er det samme som at tage en tur på scooteren fra Jylland til KBH. Vi har magten, vi har muligheden og vi har ressourcerne til at ændre verdenen – men har vi modet?

Det store spørgsmål er derfor, om vi tager de muligheder vi er præsenteret overfor for givet? Det tror jeg, at eleverne gør i langt hen af vejen. Derfor har jeg valgt at besøge skoler og gymnasier for at holde et foredrag under titlen ”Fra børnearbejdere til direktører” som tager afsæt i mit eget liv.

Foredraget er er en fortælling om, hvordan jeg er gået fra at være børnearbejder i et tredjeverdens land til, at være universitetsstuderende og indehaver af egen virksomhed. 

Formålet med foredraget er, at give eleverne et helt nyt syn på de muligheder de har, et helt nyt syn på uddannelse, det at sætte sig et mål og hvor vigtigt det er, at definere og forfølge sit mål. Det hele skal bunde ud i, at eleverne skal motiveres og blive endnu dygtigere både teoretisk men også praksis. Med de muligheder vi har i Danmark, skal de danske elever være førende i PISA testen.

Måske er vi dovne fordi vi har det for godt?