Blog
0   724

Prøve i idræt giver faget et tiltrængt løft

Abonner på nyt om Dansk Skoleidræt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dansk Skoleidræt hilser den nye prøve i idræt velkommen, men ser samtidig en fare i, at elevernes færdigheder og viden inden for faget ikke vægtes højt nok til prøven.

Dansk Skoleidræt har i mange år kæmpet for at få idræt med til afgangseksamen og dermed præcisere idræt som et fag på niveau med skolens andre fag. Nemlig et fag der ikke kun handler om, hvad eleverne skal lave, men også hvad de skal lære.

- Vi glæder os over det løft, som idrætsfaget får ved at indføre standpunktskarakterer og gøre idræt til et fag, der kan udtrækkes til prøve, siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen. 

Han forklarer, at forsøgene med prøve i idræt nemlig har vist, at både elever, lærere og ikke mindst forældre har taget faget mere alvorligt, og at det generelt har styrket interessen for fagets forskellige områder og aspekter, når der så at sige skal afregnes ved kasse et med en prøve. Derudover har det også betydning for, hvor mange ressourcer der bindes i enden af faget.

- Forestående standpunktskarakterer og en potentiel afgangsprøve rykker ikke kun ved opfattelsen af idræt som et fag, der handler om mere og andet end at smide en fodbold på banen. Det spiller også en rolle i forhold til, hvordan faget prioriteres i kommunerne og lokalt på den enkelte skole; bl.a. ved at sikre linjefagsuddannede idrætslærere og forbedre rammerne for vidensdeling og erfaringsudveksling, siger Finn Kristensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Bedømmes på fokus og koncentration

Den nye prøvevejledning i idræt foreskriver, at afgangsprøven skal foregå som en kombination af en praktisk prøve og en mundtlig fremlæggelse.

- Kombinationen af teori og praksis i prøven giver god mening, fordi idræt er et fag, hvor eleverne både skal opnå nogle vidensmål og nogle færdighedsmål inden for fagets forskellige kompetenceområder, siger Finn Kristensen.

Han mener dog, at der er en fare i, at også elevernes indsats bedømmes, og at det kan komme til at vægte uforholdsmæssig meget i forhold til de færdigheder og den viden, som eleverne skal demonstrere. Ved prøven er det både elevens kropslige færdigheder, sammensætningen af praksisprogrammet, den idrætsfaglige viden og indsatsen, der testes. Med indsatsen menes der bl.a. elevens evne til at udvise deltagelse, engagement, fokus og koncentration. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering, men signalet i at gøre elevens fokus og koncentration i eksamenssituationen til en del af bedømmelsesgrundlaget bekymrer Dansk Skoleidræt.

- Vi frygter, at man allerede fra start devaluerer prøven i idræt ved også at bedømme eleverne på deres fokus og koncentration i eksamenssituationen i stedet for kun at se på deres reelle færdigheder og viden inden for faget. Det er helt specielt for idrætsfaget og ikke et bedømmelseskriterie, du finder inden for andre fag, siger formanden.

Han pointerer, at det er ærgerligt, hvis udsigten til en potentiel afgangsprøve i faget primært kommer til at fungere som en pisk idrætslærerne kan bruge til at motivere eleverne i undervisningen med henvisning til, at de bedømmes på fokus, koncentration og engagement, i stedet for at det er fagligheden i faget, der bliver det styrende.

Retningslinjerne for afholdelse af prøven i idræt findes på Undervisningsministeriets website.

Download vejledning til prøve i idræt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.198 andre er allerede tilmeldt