Lykke i skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For tolv år siden fik den kvindelige hjerneforsker Jill Bolte Taylor en hjerneblødning i venstre hjernehalvdel. Hendes første tanke var, hvor sejt det var for en hjerneforsker at få denne mulighed for indsigt i egen forskning! I løbet af fire timer slog venstre hjernehalvdel simpelthen mere eller mindre fra, og al bevægelse, sprog, rationalitet og ego forsvandt. I stedet blev højre hjernehalvdels perception altdominerende: Sanser, følelser og en intens tilstedeværelse i nuet. Som hjerneforsker var det en forventet konsekvens. Det overraskende var, hvor fredfyldt og lykkelig hun følte sig i denne holistiske tilstand.

Det tog hende otte år at kæmpe sig tilbage til normalt funktionsniveau, og i processen lærte hun at skifte bevidst mellem de to hjernehalvdele. Erfaringen omkring højre hjernehalvdels vigtighed og fordele arbejder hun videre med, og i maj i år udgav hun en bog blandt andet om teknikker til bevidst at skifte mellem hjernehalvdelene og dermed føle mere lykke og velvære i sit liv.

Højre hjernehalvdel kan trænes ved at dyrke krop, kunst, musik og kreativitet, og her er det påfaldende, at netop disse fag rangerer så lavt i uddannelsessystemer verden over. Skolen er jo ikke til for at gøre folk lykkelige, men hvorfor egentlig ikke? Folkeskolens formålsparagraf er først og fremmest bygget op omkring kundskaber og færdigheder, hvilket timefordelingen mellem boglige og ikke-boglige fag tydeligt afspejler, men den enkelte elevs alsidige udvikling er stadig nævnt, og denne alsidighed kunne man godt gå på barrikaderne for. Børn er født sansende og kreative, så måske kunne ambitionen være at lade være med at aflære dette.

Skoledagen kunne begynde med en times krop (sport, dans, drama), fortsætte med fire-fem timers boglige fag og runde af med en times musik og billedkunst. Se det ville være en ligeværdig stimulering af højre og venstre hjernehalvdel. Sprog, logik og rationalitet ville knyttes sammen med krop, følelser og sanser. Mange elever ville lære hurtigere og bedre, barndommen ville blive sjovere, livet lykkeligere, og erhvervslivet ville helt sikkert få innovative og kreative medarbejdere.

Jamen, så skal de jo gå længere tid i skole, kan man indvende. Ja, men hvilken skole!

Nu er den store skolerevolution nok desværre ikke lige om hjørnet, men vi kan da runde af med en lille slå-venstre-hjernehalvdel-fra-og-bliv-lykkeligere-øvelse til lærerne, som jo i høj grad bruger denne til det daglige arbejde med at planlægge, organisere, krydskoordinere, reflektere og evaluere.

1. Find en pause. 2. Skip gårdvagten og teammødet. 3. Koncentrer dig om højre hjernehalvdels sansende perception: En blød sofa, en velduftende mokka, lidt blid musik, en grøn plante, frisk luft (hvis det mislykkes, så prøv igen derhjemme, når ungerne sover).

Asla Fomsgaard Adrian, lærer

»Skolen er jo ikke til for at gøre folk lykkelige, men hvorfor egentlig ikke?«