Blog
7   497

Demokrati i folkeskolen under afvikling

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

"Åndsfrihed, ligeværd og demokrati" ser ud til at blive nedprioriteret i folkeskolen. Topstyring og økonomitænkning fører til, at demokratiske beslutningsprocesser nedtones- også i fagene.

 

Her kommer nogle tegn på denne udvikling: 

Reformens tilblivelse

Skolereformen blev gennemført uden nogen debat om, hvad formålet med skolen er, og om hvilket menneske- og samfundssyn, det er vigtigt at arbejde ud fra. Begrebet dannelse er udraderet.

Artiklen fortsætter under banneret

Der var ingen reel dialog med Undervisningsministeriets vigtigste samarbejdspartnere Skole og forældre og Danmarks Lærerforening i forbindelse med reformarbejdet.

Håndplukkede eksperter og anonyme embedsmænd, som er villige til at give køb på mange års værdifuld skoletradition for at tilfredsstille Undervisningsministerens trang til at profilere sig og til at promovere et plagiat fra Canada, har udformet loven.

Økonomitænkning og enøjet effektivitetstænkning på et primitivt niveau har præget processen.

Formålet for folkeskolen flaprer isoleret og er i modsætning til det øvrige indhold i loven.

Lærernes medindflydelse

Lærernes medbestemmelse og indflydelse er reduceret. Det er nu en frivillig sag, om der oprettes pædagogiske råd på skolerne. Skoleledernes forøgede beføjelser fører i stigende grad til, at det er den, der lægger skolens linje og handler hen over hovedet på personalet.

På grund af den stadigt mere detaljerede top-downstyring bliver lærernes metodefrihed mindre.

Kritikere af folkeskolereformen udråbes til kværulanter, og lærerne til forkælede brokkehoveder, når de sagligt påpeger manglende kvalitet i sider af reformen. En kritisk debat og en kritisk journalistik er livsnerven i demokratiet. Nogle steder trues de ansatte til tavshed. Embedsmænd og politikere finder det i vid udstrækning ikke umagen værd at svare på kritikken.

Skole-hjemsamarbejde

 Forældres og skolebestyrelsens indflydelse er reduceret. Der er gennem årtier sket en udvikling fra, at idealet for forældresamarbejde med skolen formerede sig som en demokratisk samtale til, at den nu består i, at forældrene får pålæg om at støtte skolens undervisning uden en reel dialog og skal rette ind efter den fastlagte linje. Skolelederens ny beføjelser reducerer forældrenes indflydelse på deres barns skolegang.

Lærernes nye arbejdstidsregler reducerer muligheden for skole-hjemsamarbejde.

Skolebestyrelsernes indflydelse er endnu mindre, end den nogensinde har været. Den centrale målstyring og kontrakttænkningen har medført, at skolebestyrelsernes rum til medbestemmelse er reduceret og i det hele taget meget ringe.  Den stramme målstyring, de detaljerede regler og den manglende kompetencer betyder, at skolebestyrelsen kun får den indflydelse, skolelederen og kommunalbestyrelsen allernådigst tildeler dem.

Således er skolelederen fx sidste klageinstans på skolen i forbindelse med beslutninger om eleverne- også når det er skolelederen selv, der har truffet beslutningen.

I forbindelse med skolereformen inddrages forældrene kun på ganske få skoler.

Eleverne

Klassens time er afskaffet. Den var en buffer, hvor man havde mulighed for at diskutere klassens anliggender, uden at lærerne skulle få dårlig samvittighed over, at det gik ud over det faglige.

Den tiltagende brug af nationale tests og fokus på prøveresultater giver mindre samarbejde mellem lærere og elever om indhold og metoder. Se min anmeldelse af ”Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse” med overskriften ”Med øjnene rettet mod det grønne bord”, Syddansk Universitetsforlag. Undervisningen rettes i for høj grad imod at klare sig godt til prøverne og i tests.

Fagene

Fælles mål for fagene er ordnet efter en model, der er et plagiat af canadiske forhold. For dansks vedkommende betyder det, at den etiske, historiske og æstetiske dimension er beskrevet mangelfuldt. Samtidig har man udformet Fælles Mål uden først at diskutere, hvad man vil med fagene. En formålsdiskussion, en diskussion af visioner kommer først i alt anstændigt pædagogisk arbejde.

I Fælles Mål i dansk står der intet om demokratisk dannelse. Det gælder også den mangelfulde beskrivelse af mundtlighed, hvor det vil være oplagt at beskrive den både som led i elevernes personlige udvikling og som danskfagets bidrag til opdragelse til den demokratiske samtale. Alt drejer sig i beskrivelsen af dansk om effektiv kommunikation.

Det er ikke kvalitet og effektivitet at nedtone demokratisk dannelse, hvis man vil opdrage eleverne til medleven i et demokratisk samfund. Det er ikke kvalitet og effektivitet at nedtone elevernes alsidige, personlige udvikling.

Uddybende argumentation findes på indlæggene på min blog på folkeskolen.dk. og mine anmeldelser bl.a. af Asger Baunsbak Jensen: ”Sidste udkald”, Hanne Knudsen: ”Har vi en aftale?” og ”Håndbog for skolebestyrelser”.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.665 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
756 andre er allerede tilmeldt