Bachelorprojekt

Filmproduktion styrker elever med opmærksomhedsforstyrrelser

Filmproduktion i danskundervisningen motiverer elever med opmærksomhedsforstyrrelser. Den udvikler kompetencer og giver et højt fagligt udbytte, skriver Jeppe Jungersen i sit bachelorprojekt. Skolereformen gør det også oplagt at arbejde med film i normalklasser, mener han.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne på den interne specialskole er normaltbegavede, men har socio-emotionelle vanskeligheder. De har svære opmærksomhedsforstyrrelser og et meget begrænset overskud til faglige aktiviteter, men i arbejdet som dansklærer har han flere gange gennemført vellykkede projektforløb med filmproduktion, fortæller Jeppe Jungersen.. Skolen er for anbragte børn og unge i alderen 13 til 18 år. Den yder specialpædagogisk bistand gennem et struktureret miljø med tydelige voksne, og skolens undervisningsplaner bygger på de unges egne ønsker, kompetencer og muligheder, fortæller Jeppe Jungersen. Skolen »understøtter et helhedssyn på læring, der medfører, at socialisering, trivsel og sundhed anses for indsatsområder og som en forudsætning for, at læring kan finde sted,« skriver han i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Sjælland. I projekt beskriver og analyserer Jeppe Jungersen et specifikt forløb, hvor drenge producerer en musikvideo i hiphopgenren med en autobiografisk lyrisk tekst. Drengene optræder både foran og bag kameraet under, og de er involveret i alle arbejdsområderne i filmproduktionens forskellige faser. Forløbet, som afvikles på seks dage, fordelt over tre uger, »viste sig at øge motivationen til skolearbejdet hos eleverne betragteligt, og de viste stort engagement og ejerskab til proces og produkt. Samtidig stiller arbejdet med filmproduktion store krav til elevernes samarbejdsevne samt høje forventninger til elevernes arbejdsindsats gennem projektarbejdsformens rammebetingelser,« skriver Jungersen. Spørgsmålene i bachelorprojektets problemformulering lyder: »Hvordan kan et projektforløb med filmproduktion være en danskfaglig forsvarlig skoleaktivitet, og hvorfor er en kompetencetilgang hensigtsmæssig ved projektorienteret undervisning, i særlig grad hos elever med opmærksomhedsforstyrrelser?« Undervisning i filmproduktion kan i høj grad siges at være danskfagligt forsvarligt, da det opfylder 29 ud af 46 trinmål for faget dansk efter 9. klassetrin, skriver han i sin opsamling. Filmproduktion har potentiale til at udvikle samtlige tolv danskfaglige kompetencer, og gennem kvalitative interview viser Jeppe Jungersen, at forløbet er med til at udvikle ti af den. »Kompetencetilgangen er hensigtsmæssig ved projektorienteret undervisning derved, at begrebet er handle- og situationsrelateret, som en filmproduktion i høj grad må siges at være. Derudover giver det god mening at benytte kompetencebegrebet i forbindelse med undervisning, da begreberne læring og kompetence spænder over de samme dimensioner og processer. Endelig ser det også ud til, at de nye Fælles Mål 2014, som i skrivende stund er under udarbejdelse, ligeledes bliver konstrueret ud fra   en kompetencetænkning, hvor fagene er opdelt i kompetenceområder og indeholder kompetencemål. Herved harmonerer kompetencetilgangen til projektorienteret undervisning med lovteksten på området,« skriver han. Kompetencetilgangen inddrager en personlig og social dimension, som hjælper unge med opmærksomhedsforstyrrelser til en (gen)rejsning af en personlig myndiggørelse, som disse elever har brug for. Dertil kommer, at filmproduktionens opbygning, dens opdeling af en kompleks arbejdsopgave i flere sekventielle og mindre opgaver samt elevernes forståelse for slutproduktet kan medvirke til at udvikle elevernes eksekutive funktioner, konkluderer Jeppe Jungersen. Bachelorprojektet har fokus på det specialpædagogiske felt. Med da elever med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens normalklasser, er det også relevant at perspektivere projektets pointer til det almenpædagogiske område. Samtidig giver folkeskolereformen nye muligheder og betingelser for undervisningens form og indhold, mener han. »Filmproduktionens motivationsfremmende egenskab og faglige berettigelse i en undervisningssammenhæng er den samme, om det foregår i specialundervisningsregi eller i folkeskolen.« Deltagerantallet på en filmproduktion kan nemt tilpasses klassens elevtal, ligesom tidsforbruget også er fleksibelt alt efter kravene til slutproduktet. De fleste skoler har adgang til digitale lyd- og billedoptagere (for eksempel iPad, smartphones og digitale videokameraer) samt gratis redigeringssoftware (for eksempel iMovie og Moviemaker). Station Next, som er en filmskole for 13 til 18-årige i Filmbyen i Hvidovre, har en hjemmeside, station-next.dk, med et stort udvalg af læringsværktøjer til filmproduktion i skolen. Her kan både lærere og elever hente hjælp til planlægning og udførelse. Der er altså hverken faglige, praktiske eller tekniske grunde til at afholde sig fra filmproduktion i undervisningen, mener Jeppe Jungersen. »Filmproduktion giver stor mulighed for både undervisningsdifferentiering og inkluderende undervisning. Potentialet ligger i de mange forskellige arbejdsområder, en filmproduktion kan bestå af, og herigennem en mulighed for at tilgodese mange faglige niveauer, læringsstile, og interesseområder.« Jungersen ser tre punkter i skolereformen, hvor der er stort potential for at inddrage filmproduktion i skolearbejdet: understøttende undervisning, den åbne skole og varieret og anvendelsesorienteret undervisning. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Filmproduktionens kompetenceudviklende muligheder

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.