Bachelorprojekt Musik
0   585

Musikundervisningen skal være interkulturel

Elever fra ikke etnisk danske minoriteter udgrænses, fordi ”andre lande og kulturer” ikke tillægges et større læringsmæssigt potentiale, skriver Sara Illum.

Omkring ti procent af folkeskolens elever har anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at der nu mere end nogensinde er behov for fokus på elevernes forskellige udgangspunkter. Det sætter fokus på folkeskolens opgaver og udfordringer i forbindelse med inklusionen af etniske minoriteter, siger Sara Illum Mathiassen fra Læreruddannelsen på Fyn ved Professionshøjskolen Lillebælt. Hun indleder sit professionsbachelorprojekt med et citat af Søren Kirkegaard:
»At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.«
Det er lovpligtigt og pædagogisk meningsfuldt, at undervisningen tager udgangspunkt dér, hvor eleven befinder sig. Man må fange eleverne, hvor de er - vel vidende, at de ikke alle befinder sig samme sted, siger Sara Illum. »Den pointe ønsker jeg at have som rettesnor, og, jeg synes, det indledende citat beskriver netop det: at god undervisning altid starter ved elevens udgangspunkt, og at man som lærer herfra kan koncentrere sig om at føre eleven hen, hvor man ser det hensigtsmæssigt,« skriver hun.
»Hvilke udfordringer ligger der i at undervise på en flerkulturel skole, og hvordan kan man tilstræbe en musikundervisning, der bidrager til en konstruktiv integration,« spørger Sara Illum i projektets problemformulering.
I bestræbelserne på at besvare problemformulerings første del fokuserer hun på de handlinger, tankemønstre og strukturer, som er bestemmende for den daglige pædagogiske praksis med etniske minoriteter i skolen. Med afsæt i Laura Gilliams undersøgelser peger hun på, at skolen placerer årsager til vanskeligheder uden for skolen. Det bliver eksemplificeret i et interview med skolelederen Anne, som mener, at minoritetselevernes ekskluderede position primært skyldes et medborgerhus i minoriteternes boligforening.
Men skolens kulturelle hegemoni virker marginaliserende på de etniske minoritetsbørn, understreger Sara Illum. Den favoriserer majoritetseleverne og medfører en assimilationstilgang til minoritetseleverne, mener hun. »Konsekvensen bliver, at eleverne konstruerer en fælles identitet, som modarbejder skolens projekt om læring, og vanskeliggør integrationen yderligere. Minoritetseleverne grupperer sig efter etniske eller religiøse kriterier, og afviser lærerens projekt. Det oplevede hun tydeligt på Byskolen, hvor minoritetselever demonstrativt nægtede at synge med på julesange i musiktimen.
Folkeskolelovens formålsparagraf og Fælles Mål for musikfaget vægter begge dansk og vesterlandsk kultur og historie højt, mens "andre lande og kulturer" eller "fremmede kulturer" ikke tillægges et større læringsmæssigt potentiale, skriver Sara Illum. Den samme rangordning fremgår af hendes empiriske undersøgelser, hvor både skolelederne Frank og Anne og musiklæreren Morten giver udtryk for, at den danske kultur ses som det primære og andre kulturer som det sekundære.

Problemformuleringens anden del lyder »… hvordan kan man tilstræbe en musikundervisning, der bidrager til en konstruktiv integration?« Her bruger Sara Illum begrebet "interkulturel kompetence" til at belyse, »hvilke kompetencer det kan være hensigtsmæssigt for fagpersoner at tilegne sig for at kvalificere arbejdet med det interkulturelle i praksis.«
Interkulturel kompetence kræver »kendskab til kulturel identitet, som kan bryde med tanken om, at etnisk eller national identitet er den vigtigste i beskrivelsen af mennesker. Herved undgås kulturalisering, som fastholder en forståelse af kultur som statisk og iboende,« argumenterer Illum.
»Ved at anvende James Banks' curriculumforankrede taksonomi anlagde jeg et fundament til en kritisk analyse af en sådan interkulturel undervisning. Wolfgang Klafkis teori om kategorial dannelse kan ligeledes anvendes som et kritisk blik på, om praksis bidrager til elevens subjektive tilegnelse, fortolkning og kritiske stillingtagen,« skriver hun.
»I handleperspektivet fandt jeg frem til, at initiativet til interkulturel undervisning skal tages af skoleleder og lærere og kræver en stor indsats på hele skolen.« En enkelt lærer kan ikke udrette mirakler ved at omlægge sin egen undervisning til interkulturel, det kræver en kontinuerlig, kvalitativ, fælles indsats.
For at blive inspireret til, hvordan interkulturel musikundervisning kan foregå, bruger hun Eva Focks materiale "På tværs af musik" til gymnasiet. »Materialet breder musikfaget ud til at omfatte hele verden og præsenterer principper for musik, som går på tværs af kulturelle skel. Selvom det ikke kan overføres til direkte brug i folkeskolen, vurderer jeg, at flere emner og perspektiver kan fungere som inspiration til interkulturelle forløb i folkeskolen,« skriver Sara Illum Mathiassen.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Interkulturel inklusion i musik

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.225 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.445 andre er allerede tilmeldt