Bachelorprojekt Pædagogik
0   675

Fokus på køn kan fremme inklusion

Indsatsten for bedre inklusion har gennem mange år handlet om etnicitet, men den burde også handle om køn og om, hvordan et opgør med stereotype kønsopfattelser kan fremme elevers udbytte af at gå i skole. Det konkluderer Sara Holm i sit bachelorprojekt ”Et kritisk blik på køn som inklusionsindsats” fra læreruddannelsen Blaagaard-KDAS ved professionshøjskolen UCC.

Hun mener, at der er blevet blokeret for at tage ordentlig fat på køn i folkeskolens pædagogiske indsats:
"En mulig begrundelsen for, at vi ikke har debatteret køn…, kan findes i, at en inklusionsdebat har raset i Danmark…,og at fokuseringen i den danske uddannelsesdebat har taget sit udgangspunkt heri snarere end i en kønsdebat. Men jeg tænker: behøver den ene debat nødvendigvis at udelukke den anden?"
Hvis det er korrekt, at skolen undlader at  forholde  sig  til  køn  som  en  pædagogisk  udfordring, er resultatet, at man ikke tager tråden op fra den forskning, som blandt andre Dorthe Staunæs står for. Hun er nået frem til, at når lærerne møder eleverne i skolens sociale felt, da gøres det med udgangspunkt i stereotype forståelseskategorier af, hvad drengene er samt, hvad pigerne er.
Sådan er det ikke i vores nabolande, hvor  "De uddannelsespolitiske tiltag i Sverige, Norge og Finland har med et mere eller mindre kritisk blik på køn som en pædagogisk udfordring, søgt at løsne op for og italesætte den tidligere fremherskende tokønnetheds-diskurs, som eleverne blev mødt og forstået gennem," som Sara Holm skriver.
I projektet er dannelsen af kønsopfattelse og kønsroller på 6. klassetrin i fokus, og der ledes efter svar på
Disse spørgsmål: Hvordan konstrueres køn og elevhed blandt elever og lærere på mellemtrinnet. Herunder, og i særlig grad, hvordan spiller køn ind på i skolens diskursive konstruktioner af rigtig elevhed? Kan elevernes måder at agere som kønsvæsener på blive en ekskluderende faktor og derved modarbejde en inklusionsindsats? Og hvordan kan man i så fald udvikle en inklusionsindsats, som arbejder med dette?
"Hvordan skal man med andre ord være og gøre for at blive betragtet som kønsmæssige rigtige og hvordan står de forskellige positioner, at være og gøre køn på, i relation til de subjektiveringsmuligheder eleverne har for at være en en elev, der aflæses som en "god" elev i skolens diskursive rammer?", skriver Sara Holm.
Svarene
Svarene i spørgeskemaer og interviews får Sara Holm til at opsummere, at eleverne på mellemtrinnet konstruerer køn og elevhed gennem en række af diskursive forventninger til, hvad drenge og piger er og gør i skolens sociale og faglige aktiviteter. De kropsmærkede pigesubjekter blev taget til indtægt for at være "stille", "tålmodige" og "flittige", mens de kropsmærkede drengesubjekter blev taget til indtægt for at være "forstyrrende" og "sjove". De kønnede diskurser, som eleverne forstod sig selv og hinanden gennem, er dermed skarpt opdelte i to binære kønskategorier. De elever, der bryder med de fastlagte roller, bliver udplaceret og opfattet som grænsefigurer. Som det fremgår af interviewene, er der etableret "en kønnet rigtighed og en kønnet forkerthed, som er begrænsende for elevens subjektiveringstilbud og deltagelsesmuligheder som elevheder og elevpositioner i skolens sociale og faglige fællesskab."
Hvis disse begrænsninger skal ophæves, kræver det, at skolen er opmærksom på de begrænsninger, som stereotyperne fører med sig, og at man arbejder på at stille andre muligheder til rådighed for eleverne. En inklusionsindsats med et kritisk blik på køn og på kønnet rigtighed og rigtig elevhed vil være et godt sted at tage fat, mener Sara Holm.
Både når det gælder etnicitet, og når det gælder køn, bør skolen som et fællesskab facilitere flere subjektiveringstilbud.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Et kritisk blik på køn som inklusionsindsats

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.246 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.424 andre er allerede tilmeldt